Langt fra Det Hvide Hus

Naja Luna J 16/11/2023

Bogen er god at arbejde med i en folkeskole pga temaerne i bogen. Bogen er rimelig letlæselig og nem at forstå og følge med i. Selvom jeg kan lide hovedpersonen og han giver et par grin fra tid til anden, så bliver bogen aldrig rigtig spændende eller fængende.

Marianne Leisten P 02/05/2023

Virkelig rørende historie fortalt på en humoristisk måde. Kan klart anbefales

Anonym 24/06/2020

Lagt fra det hvide hus – en fængende historie George er 15 år og bor i Palmeparken. George bliver også kaldt Bush efter hans fars kærlighed til Amerika. Hans familie er en kæmpe bunke rod som han selv må ordne. Hans mor går kun op i sig selv, og ikke engang George eller hans far. Hans far er røget ned i et dybt hul af depression. Georges morfar var den eneste som tog sig af ham og passede på ham. Han var den eneste voksen som tog ansvar. Men hans morfar døde for 3 år siden. Derfor må han klare det hele selv nu. Hans pædagog Per vil have ham i en plejefamilie, men George vil passe på hans psykiske syge far inden han begår selvmord. Bogen berører barske emner. Den kan ramme hårdt for nogen med de samme problemer. Overordnet er bogen interessant da man får indblik i Georges situation. Selvom han har brug for væk og få hjælp, tænker han på hans fars psykiske helbred. Inge, Melina og Victoria

Anonym 24/06/2020

Det handler om en dreng hans mor er udviklingshæmmede og hans far kan ikke klare det så han går hjemmefra. Drengens morfar er død og det er drengen meget ked af. Drengen møder en dag en dame på kirkegården han får et job hos hende som babysitter til hendes to drenge Drengens far bliver indlagt med depretion på hospitalet drengen får lov til at bo hos hende han arbejder hos og hans mor kommer forbi og spiser en gang om ugen

Laura B 24/06/2020

Boganmeldelse af “Langt fra Det hvide hus” “Langt fra Det Hvide Hus” er en ungdomsroman under genren ungdomslitteratur. Bogen sætter fokus på, hvor meget personer kan betyde for én, og hvordan nærvær, omsorg og kærlighed er vigtigt for at have det godt som barn og menneske. Den er interessant, fordi den beskriver psykiske lidelser og afhængighed set med et barns øjne. Romanen handler om en drengs hårde opvækst i et ghetto-miljø. Drengen, ved navn Georg Bush, lever i en problematisk familie med en mor, der er ludoman og en far, der lider af depression. Bush har det så svært, at han også bliver fejldiagnosticeret med ADHD. Historien beskriver, hvordan Bush bekymrer sig om og passer på sine forældre. Om hvordan, han er nødt til at lyve, for at ingen finder ud af, hvordan han har det og at skjule grunden til det. Man hører om, hvordan pædagogmedhjælperen, Per, og mødet med Julia bliver et vendepunkt i hans liv. Takket være Julia og hendes familie, som åbner deres hjem for ham, finder han ro og omsorg. De fleste ungdomsromaner handler om overgangen mellem barn og voksen - at man bliver moden. Her er det nærmest omvendt. Bush er i starten den “voksne”, som passer på sine forældre og bekymrer sig om dem. Historien ender med, at der bliver taget hånd om Bush, fordi han møder Julia, som tager sig af ham, som det barn han er. Bogen tager fat i rigtig mange emner - hård opvækst, diagnoser, venskab osv. Den indeholder mange historier i én, bl.a. Bush’s forhold til pædagogmedhjælperen Per, hans venskab til drengen Max, som har ADHD og kvinden Julia. Den tager fat i noget virkelighedsnært og relaterbart. Hvilket betyder at personer som mig, der ikke er opvokset på samme måde, kan sætte sig ind i andres liv. Det er en bog, der særligt sætter fokus på det psykiske - noget, jeg interesserer mig meget for. Det, der også er særligt ved bogen er, at den beskriver den måde drengens humør og opførsel forandrer sig på, alt efter hvem han er sammen med. Jeg kan anbefale denne bog til dem, der synes om historier om sårbare unge og har interesse i at læse noget med fokus på det psykiske. Laura

Silja H 22/06/2020

Langt fra det hvide hus, rigtig langt væk, ligger Palmeparken, hvor George bor med sine forældre. 15-årige George kaldes Bush pga. sin fars kærlighed til alt amerikansk. Ellers er kærligheden ret svær at mærke hjemme hos Bush; hans mor tænker ikke på andre end sig selv, og hans far ryger længere og længere ned i en depression efter at have forsøgt at holde sammen på familien i 15 år. Georges morfar var den eneste rigtige voksne i hans liv, men det er nu tre år siden, han døde, og George bruger sin energi på at undgå at blive sendt på et opholdssted; han har fået en ADHD-fejldiagnose, fordi han har svært ved at koncentrere sig i skolen på grund af problemerne derhjemme, og pædagogen Per vil have ham væk fra hjemmet. Men George frygter at det vil tage livet af hans deprimerede far og kæmper opfindsomt imod. Mette Vedsø har skrevet en fin og rørende bog om en dreng, som er forældre for sine forældre. M.V ved virkelig hvordan man får læseren investeret i historien, så man rammes lige i hjertet, blandt andet. når vi hører om, da Bush forsøger at forstå, hvorfor han overhovedet blev født, hvorfor hans morfar havde ‘tilladt’ sin mindre intelligent, måske endda retarderede datter at få et barn. Når han hører andre tale om, at det sørme var godt, de kun fik det ENE barn. Men morfaren mente, der skulle være plads til alle. Jeg tænker, at der nok er en pointe i at skrive en bog om et barn, som har det svært, hvor moren og kommunen vælger den lette løsning at smide en ADHD-diagnose efter ham, men samtidig synes jeg også, det er lidt trivielt og det hopper med på en tendens, der siger, at en diagnose er noget man bare lige får, hvis nogen ønsker at lægge ansvaret fra sig, forældre der ikke formår at opdrage deres børn fx. ’Langt fra det hvide hus’ er dog en utrolig vigtig roman for både unge og voksne om et mælkebøttebarn, som klarer sig på trods. Mette Vedsø giver Bush en stemme; en stemme fuld af både sort humor og længsel efter normalitet, der bliver hængende ved læseren, og der er håb. Både for Bush men også for andre A-børn. Personligt har jeg kigget meget ind i historien, indimellem linjerne, jeg ville være sikker på, at jeg fik den hele mening med ind i min anmeldelse, i stedet for det overfladiske, personligt er jeg ikke særligt vild med bøger, men da den ikke er særligt lang og nogenlunde interessant, er det en bog jeg ville anbefale til en som godt kan lide at læse bøger og kigger lidt mere mellem linjerne end de fleste ville. 3/5 ?

Bethina B 27/04/2020

den var god

Anne S 08/02/2020

Fortjener en pris.

Henrik F 19/11/2019

Mette Vedsø skriver fantastisk. Så kort, præcist og rammende. Og med er dejligt menneskesyn, præget af respekt for de velskrevne karakterer.