Lagt på is
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
John Logan, tredjeårsstuderende på Briar University, kan få alle de piger, han vil. Ishockeystjernens liv er én lang række af fester og engangsknald, men bag den afslappede charme og det flirtende smil gemmer han på en voksende fortvivlelse over den mur, han kommer til at banke panden mod, når han dimitterer. En tur i kanen med den sexede førsteårsstuderende Grace Ivers er derfor lige præcis den afledning, han har brug for. Men på grund af en tåbelig misforståelse lægger Grace ham på is, og Logan beslutter sig for at bruge sit fjerde og sidste studieår på at bevise, at han er værd at give en chance til.
Efter et alt andet end fremragende første år er Grace tilbage på Briar efter sommeren, og hun er ældre, klogere og så meget ovre den arrogante ishockeyspiller, hun havde været lige ved at forære sin mødom. Der er ingen, der skal ynke hende, og hun er ikke længere den stille mus, hun var, da de først mødte hinanden. Og hvis Logan forventer, at hun bare lægger sig på ryggen og tigger ham om mere, så må han tro om igen. Hvis han vil have hende tilbage, så må han arbejde hårdt for det.
LAGT PÅ IS er andet bind i den populære OFF-CAMPUS-serie.
Elle Kennedy er New York Times, USA Today og Wallstreet Journal bestsellerforfatter. Hun er født og opvokset i Toronto, Ontario og har en BA i Engelsk fra York University. Hendes bøger er solgt til udgivelse i flere lande.
Fil størrelse: 747 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal301
- Udgivelsesdato28-03-2025
- ISBN139788702441116
- Forlag Gyldendal
- FormatePub
Anmeldelser
Mai J 24/03/2025
oplæser vil være fantastisk til at indlæse børne bøger
Silje Mark U 24/02/2025
Super god bog!!
Birthe A 22/02/2020
Rigtig god
Helle E 01/02/2025
Skøn bog om uddannelsen, ungdom, kærlighed, erotik og ishockey
Pia B 02/12/2024
Okay fortælling om professionel sport og de faldgruber som det medfører. Men al den sex snak kunne jeg godt have undværet. Oplæser okay. Pia Birch
Mette R 26/08/2024
Jeg kunne blive ved
Anonym 01/07/2024
slugt på 48 timer! wauw!
Vibeke M 36 28/05/2024
Ishockey eventyret forsætter med endnu en skøn roman omkring hockey, kærlighed og College. Jeg er super fan af at man følger venner i en vennegruppe og deres vej til at finde kærligheden! Og Logan er simpelthen en dejlig og fantatisk karakter 😍 Spændt på næste bog i serien! Men kunne nu godt have ønsket mig, at man havde brugt en mandlig og kvindelig oplæser igennem bogen i stedet for at det kun er en kvinde, som læser op 😊
Anonym 23/02/2024
Virkelig god god kærligheds lydbog Anbefalet til 13 år
Anders C 24/11/2023
En af de bedste bøger jeg nogensinde har læst.!💖💖💖💖
Anonym 21/07/2023
lidt for meget gentagelse af hvor meget de er tiltrukket af hinanden
Tina P 25/03/2023
Fantastisk serie med god humor.
Charlotte M 01/02/2023
Sød historie med lidt humor - god oplæser
Hanne Dalby R 08/11/2022
Endnu en skøn bog i serien.
Laura Gull B 07/01/2021
Super god men the deal (nr. 1) er klart min favorit indtil videre
lilian heesch E 06/07/2020
Elsker denne bog ! Ligesom Elle Kennedys andre bøger fanger den læseren !
Anonym 26/04/2020
super god bog, hvor der både er latter og gråd involveret.
Stephanie M 6 25/04/2017
En super sød bog, men kunne bedre lide den første bog "Aftalt Spil". Glæder mig til at læse de andre bøger i serien.
Christina U 17/12/2016
“Så nogle gange sker det altså, at drømme bliver til virkelighed.” - WAUW JA! Og det er den glæde jeg sidder tilbage med efter at havde afsluttet bogen!!! DEN ER HELT IGENNEM FANTASTISK: meget sjov, utrolig sød og meget medrivende og dramatisk! Personerne er så nemme at elske, og handling frembringer mange tårer - få af smerte og mange af lykke!!! En vidunderlig 2. bog i serien, og jeg glæder mig til at læse næste bog...!
Pia Hald S 18/11/2016
"Off-Campus" serien kan stærk anbefales til alle, der kan lide at læse om kærlighed, romantik og sex. Selvo plottet kan godt bliver en smule "for langt ude". MEN hvis du som jeg elsker en bog, hvor man bare kan slappe af og ikke skal analysere for meget - og med masser af romantik og altid en "happy ending", så er dette lige sagen.
Anonym 17/03/2016
Som i den første bog, aftalt spil, fanger denne også med det samme, den lummer tone imellem gutterne, og drengens evige jagt på den helt rigtige pige.. Login får øjnene op, og vælger at det måske ikke er livet og skifte pigen ud hver dag, nu skal der kæmpes for at vinde graces hjerte. Fantastik måde forfatteren skriver disse bøger på, jeg læste dem begge på 2 dage, kunne slet ikke ligge den fra mig. De er værd at læse begge 2, glæder mig så meget til den trejde bog,som udkommer her i april... 5. Stjerner herfra.
Winnie J 07/12/2015
Elle Kennedy er en super god forfatter, hun skriver til alle uanset alder, alle kan være med. Denne hjertevarme og sexet historie bringer os endnu engang til universitetet briar hvor det denne gang er Logan og Graces historie vi får. Logan som er på skolens ishockey hold og en rigtig lækkerbisken, han har problem på hjemmefronten men ingen ved det, og det bliver Grace som kommer gennem Logans mur af følelser og familiehemmeligheder. Grace og Logan skal igennem en lang og sej, men også sjov kamp før de kan kalde sig kærester. Vi møder også Graces veninde Ramona som kommer ud på dybt vand og Logans flotte ishockey holdkammerat og roomie Dean. Som vi vil se meget mere til i Elle Kennedys næste roman. Forhåbentlig vil ventetiden ikke blive lang. Er absolut fan af Elle Kennedy.
Anonym 22/11/2015
Er du til kærlighed, romantik og erotik? Så er “Lagt på is” lige noget for dig! “Off-Campus”-serien tager udgangspunkt i den samme vennegruppe, og selvom hovedpersonerne skifter fra bog til bog, så hører historierne sammen. I “Lagt på is” får vi derfor en opdatering på, hvordan det går med Garrett og Hannah, der er hovedpersonerne i den første bog i serien – “Aftalt spil”. “Lagt på is” er meget lig historien i “Aftalt spil” og indeholder ikke de store overraskelser, til gengæld er der skruet op for romantikken og de erotiske beskrivelser. Nogle af konflikterne er en anelse overdramatiserede, men der skal jo være en eller anden form for drama, så historien ikke bliver alt for sukkersød.
Annette H 1 2 3 4 17/11/2015
Jeg har været så heldig at Forlaget Flamingo gav mig muligheden for at læse og anmelde denne roman. Som desværre kun findes som E-bog. Her er min anmeldelse: John Logan er en populær fyr på Briar universitet, og på sit ishockeyteam, både blandt piger og fans. John Logan vælter sig i piger til fester og tager for sig af alle de fristelser der byder sig. Men en dag kommer han til at banke på en forkert dør, han ville opsøge en studiekammerat, men det er på Graces dør han banker. De indleder noget lignende et forhold. Det vækker noget i Logan, men bruger han bare Grace som afledning og trøst? Han mener selv at han er håbløs forelsket i sin bedste vens pige Hannah. Efter han gør det forbi med Grace går det op for Logan, at det ikke er pigen Hannah han er vildt forelsket i, men Garretts og Hannahs forhold. Logan prøver virkelig at vinde Grace tilbage, som i mellemtiden er taget på ferie ved sin mor i Paris. Logan selv arbejder sommeren over i sin alkoholiske fars autoværksted, ikke af lyst men af pligt. Efter sommeren og skolens start, prøver Logan at vinde Grace tilbage, men Grace har forandret sig i sommerens løb, og Logan må igennem flere test for at få en date med Grace. Men hvordan ser fremtiden ud for parret? Logan vil gerne udtages til Bostons ishockeyteam, men han føler ikke han kan, pga han skylder sin bror at overtage tjansen i farens autoværksted. Men hvordan vil det lykkes ham og Grace at skabe en fremtid sammen? "Lagt på is" er anden del af serien om "OFF Campus" Elle Kennedy skriver så forførrende at man umuligt kan lægge bogen (i-pad) fra sig. Den er fyldt med ung kærlighed, erotik og varme. Igen har man mestret en roman med søde og rørende episoder. Erotikken i romanen bliver på ingen tid vulgær eller pinlig. Det kryddere bare romanen yderligere. Også stor ros til oversætteren Merete Rostrup Fleisner som sætter den rigtige stemning og sjove vendinger. Jeg glæder mig til at læse tredie roman om de overlækre ishockeygutter og deres snusfornuftige, søde piger. Og stor tak til Forlaget Flamingo, som gav mig muligheden for at læse og anmelde denne søde, varme og erotiske roman. Jeg gør det gerne igen. Jeg anbefaler varmt denne dejlige roman til piger i alle aldre og giver den ?????????? ud af 5 mulige.
Maja 16/11/2015
Jeg var vild med "Aftalt spil" og jeg havde derfor også store forventninger til "Lagt på is". Heldigvis blev mine forventninger indfriet og jeg syntes også rigtig godt om historien om Logan og Grace, som også var meget velskreven og spændende. Jeg giver "Lagt på is" min varmeste anbefaling.