Krystalpaladset

NÆPPE NOGEN BYGNING har haft så stor betydning for den moderne tidsalders kulturhistorie som Krystalpaladset fra 1851. Det blev oprindeligt opført for at huse den første Verdensudstilling i Hyde Park i London, og fra starten blev det betragtet som et teknisk vidunder og et arkitektonisk udtryk for den nye industrielle tidsalder. Allerede dengang var Krystalpaladset langt mere end en fysisk bygning: Det var et kulturelt og ideologisk kraftfelt, som fra London til Sankt Petersborg satte gang i store debatter om modernitet og fremskridt.

I denne bog undersøger Eirik Høyer Leivestad Krystalpaladset som arkitektonisk tankefigur med civilisationskritiske overtoner. Bogen væver tråde sammen fra litteratur, historie, videnskab, arkitektur, filosofi og kunstteori med et persongalleri, der spænder fra forfattere som Charlotte Brontë, Fredrika Bremer og Fjodor Dostojevskij over tænkere som Karl Marx, Hannah Arendt og Walter Benjamin til mineralogen Vladimir Vernadskij og opfinderen R. Buckminster Fuller.

Selvom den historiske bygning blev ødelagt af en brand i 1936, viser Leivestad, hvordan Krystalpaladset stadig fungerer som et prisme for den tid, vi lever i. Fra Londons ikoniske bygning fra det 19. århundrede udleder forfatteren en historie om brændende problemstillinger, der definerer vores tid: globalisering og imperialisme, kapitalisme og forbrugerisme, miljø og klimaregulering, utopier og dystopier.

EIRIK HØYER LEIVESTAD (f. 1984) er lektor og forsker ved Kulturakademiet i Berlin. Han har tidligere udgivet bogen Frykt og avsky i demokratiet (Vagant, 2020).