Konventet 2

Jørn-Martin S 01/04/2021

"KONVENTET" - er skæbnefortællinger og fortællinger om skæbnens ironi. Alle fortællingerne foregår i et magisk-realistisk univers, hvori alting kan ske. Eller rettere: Hvor alting kunne ske. For alle personerne, der omtales eller berettes om, er døde - med den livserfaring, det rummer. Eneste levende er forfatteren selv, der er pålagt at være referent i KONVENTET. Miljøerne beskrives med en skøn blanding af grovkornede, poetiske og filosofiske ytringer, hvor læseren bliver bekendt med både usædvanlige og ligefremme beskrivelser af levende liv - indeholdende erfaringer med lykke og ulykke, kærlighed og had, omsorg og svigt, ret og uret, godhed og ondskab, skønhed og hæslighed. I referaterne læser vi om både børns, unges og voksnes liv og gerninger. Om den lille intuitive pige, der gennem sange forudsiger andres skæbner, en færgemands skæbne, om ensommes kamp og længsler efter kærlighed, om en helts kamp for at være et ordentligt menneske, to børns venskab indtil døden, unges lidelser ved at finde deres identitet, osv. Alles skæbner er både indblandet og afhængig af hinanden. Fremhæves skal forfatterens specielle beskrivelser af kvinder og kvindeskæbner, om liv, drømme og håb. Skrevet af en mandlig forfatter langt over hans bedste alder. Desuden gengiver forfatteren de enkelt fortælleres historier i hver enkelt fortællers eget personlige sprog, så beretningerne hver især får deres helt egen form. Automatisk kommer man til at tænke på Blichers A Bindstow, hvor noget lignende forekommer. Det høje sproglige fortælleniveau er på trods af de 150 års forskel uden tvivl den samme. Mangfoldigheden og formen i de mere end 170 referater og beretninger er stor og varierende og veksler mellem både poesi og prosa, digte og faglige og filosofiske udsagn. Man er ikke i tvivl om, at forfatteren selv nyder sin rolle som udvalgt referent. Fortælleglæden lyser ud af beretningerne. Især når han selv, som det sker både humoristisk og selvironisk, blander sig i begivenhedernes gang i fortællingerne. Referaterne fra de mange beretninger må hver især betegnes som mesterfortællinger, og værket, som indtil videre er i tre bind på tilsammen mere end 1000 sider, er et modigt og fornyende indslag i rækken af nye, danske udgivelser. Værket formår at bryde monotonien i de efterhånden mange trivielle udgivelser af autofiktion. Som læser kan man kun ønske sig, at forfatteren kan og vil fortsætte som referent for hans eget utrolige konvent, så flere utrolige fortællinger kan komme for dagen i flere bøger fra hans hånd. Det vil være en berigelse for enhver læser.