- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
Normalpris
Medlemspris
Beskrivelse
Antagelsen, om at der kun findes én type konspirationsteoretiker, og at denne er indstillet på at deltage i et åbent, demokratisk samfund på lige fod med os andre, er slet og ret forkert.Intet tyder på, at man i større stil kan nå konspirationsteoretikere.Dette skyldes, at der i stedet for én type findes tre typer: Novicen, Prædikanten og Krigeren.Alle tre typer tror på konspirationsteorier, men har vidt forskellig adfærd og responderer derfor forskelligt på forsøg på at nå dem med almindeligt accepterede metoder.Forfatterne foreslår derfor en struktureret tilgang til denne gruppe borgere, der i ekstreme tilfælde kan udvikle sig til terrorister.Tilgangen præsenteres i form af to simple femtrinsmodeller til henholdsvis analyse og håndtering af konspirationsteoretikeres metoder.De præsenterede modeller kan anvendes af alle uanset baggrund og har den store fordel også at fungere uden for den konspirationsteoretiske verden.Værktøjerne vil ikke overbevise konspirationsteoretikerne, for det er næsten umuligt, men de vil bremse konspirationsteoriernes udbredelse og bidrage til at højne kvaliteten af den demokratiske debat...og måske forhindre terror.
Detaljer
- SprogDansk
- Udgivelsesdato03-08-2023
- ISBN139788771965728
- Forlag Artbeat
- FormatePub
- Udgave1
Anmeldelser
Anonym 09/08/2023
"Konspirationsteoretikere" af Steen Svanholm og Claus Larsen er et vigtigt og tiltrængt indspark i en tid hvor konspirationsteorier vinder frem og får følgere i et hidtil uset tempo, primært båret frem af de sociale medier. Bogen beskriver hvorfor nogle mennesker bliver konspirationsteoretikere, og hvordan man kan dele dem op i tre hovedtyper. Selv om denne opdeling naturligvis er grov idet der nødvendigvis må findes nogle mellemstadier, bidrager den faktisk til at nuancere disse mennesker og viser at man ikke kan skære dem alle over en kam. I den daglige diskussion, inkl. i medierne, er der en tendens til at behandle alle konspirationsteoretikere ens, hvilket bogen viser ikke er hensigtsmæssigt. Ud over at behandle psykologien og mekanismerne bag konspirationsteorier giver bogen også en række anvisninger og tips til hvordan man kan indgå i en debat med konspirationsteoretikere på en konstruktiv måde. Ved at kende til de måder hvorpå konspirationsteoretikere ofte forsøger at afspore en debat, kan man med nogle forholdsvis simple værktøjer sørge for at holde debatten på sporet ved fx at insistere på at behandle et emne eller spørgsmål færdigt før man går videre til det næste. Bogen anviser således en strategi man kan følge punkt for punkt når man debatterer. Forfatterne lægger også vægt på at man skal undlade at nedgøre modparten og for alt i verden undgå at forfalde til personangreb, selv om man som debattør meget ofte bliver udsat for netop dette. Selv om bogen primært omhandler konspirationsteoretikere, kan den med fordel også læses hvis man blot er interesseret i kritisk tænkning. Dens trin-for-trin anvisninger til en konstruktiv debat er således nyttige i enhver diskussion hvor modparten baserer sig på løse argumenter. Hvis jeg endelig skal kritisere noget, er det undertitlen. Langt, langt de fleste konspirationsteoretikere vil aldrig forfalde til terror, hvilket bogen heller ikke på nogen måde antyder, men titlen selv kunne godt tolkes på denne måde. Og da konspirationsteoretikere (og mange andre) desværre ofte danner sig en mening alene på grundlag af titler, overskrifter og resumeer, vil mange måske føle sig slået i hartkorn med terrorister hvilket nok ikke er hensigtsmæssigt.
Anonym 22/07/2023
Fantastisk god bog. Især afsnittet om trin er godt og genkendeligt. Oplever gang på gang at trin 2 røgslør,bliver brugt i debatter. Man starter med at snakke om et emne og alle emner ender ud i snak om vacciner
Berith Zenia F 18/07/2023
Efter hånden sker der en opvågning hos mennesker, der ikke længere blindt tror på hvad autoriteter siger. Det er en vigtig modpol, der sikrer at statsmagter ikke løber på frithjul. Det er superærgerligt at forfattere Steen Svanholm og Claus Larsen ihærdigt er med til at skabe fjendebilleder, frygt- og skræmme billeder som afsporer den vigtige kritiske debat. De glemmer i deres ensporede angreb og marginalisering af minoritetsgruppen der godt kan tænke selv, også at medinddrage af der er et store antal uafhængige forskere, der på samme vis er lige så uenige i den officielle udmeldning til befolkningen. Der er tale om forskere med samme status og faglig baggrund, som de forskere der bliver godt betalt af staten. Skal de også radikaliseres og kategoriseres konspirationsteoretikere, med fare for at udvikle sig til terrorister? De tages ikke med i mainstream nyhederne, men gemmes væk fra Hr. og Fru. Danmark. Derfor er de også ved at organiserer sig på verdensplan world wide. De får ikke mindre end 1 stjerne for at ødelægge og miskreditere de stemmer, der ukritsabelt ikke bare retter sig ind efter magtstrukterer der uden et modspil kan udvikle sig til magtmisbrug. Den kritiske røst, er netop den stemme der sørger for at vores frie demokrati og ytringsfrihed holdes i hævd. Uden "samfunds vogtere" vil der ske undertrykkelse af befolkningen, som kan udvikle sig til uhyggelige perspektiver som vi f.eks. så under 2 verdenskrig. Forfatterne til bogen er med til at skabe kløfter og ikke broer med deres strategiske skrækkampagner der på ingen måder gavner et retssamfund. Det virker lidt på mig, som bestilt arbejde, i en tid, hvor befolkningens rettigheder på mange måder indskrænkes. Det er værd at bemærke at Steen Svanholm ironisk nok har skrevet en e-bog i mobbehåndtering. Der står: Den eneste bog på markedet, som giver et konkret bud på, hvordan man håndterer mobning, vold og grænseoverskridende adfærd i praksis. Enhver folkeskolelærer bør have et eksemplar ved hånden. Det interessante er at selvsamme forfatter udføre samme mobbepraksis, som han nedværdigende kalder for: Konspirationsteorikere. Steen Svanholm og Claus Larsen udskammer ligeledes kritikeres "stillen spørgsmål til 911", på trods af der har været blevet sat massivt spørgsmålstegn til den officielle forklaring. Bl.a. krævede 1270 arkitekter & ingeniører at 11. september blev undersøgt og NIST-chefer retsforfulgt for fejl-og misinformation for den rapport der blev udarbejdet efterføgende. Men den del af historien undlader både den Karl Marx inspirerede Claus Larsen og Folkeskolelæren Steen Svanholm at tage med i deres betragtninger.