Klubben for lykkelige slutninger
- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Ny roman af forfatteren til feelgood-hittet Villa Havbrise.
Fire kvinder – fire korsveje. En tilfældig skriveterapeut.
Cecilia er nogle og fyrre. Hendes sønner er lige flyttet hjemmefra. Hun mistede sin mand i en ulykke for nogle år siden og er gået i stå i sorgen. Det eneste, som får hende op om morgenen, er hendes orangeri, der ligger lige ud for hendes soveværelse, fordi planterne derinde har brug for hendes omsorg for at overleve.
Michelle er Cecilias yngre søster, men de har ikke talt sammen de sidste ti år. I deres ungdom var de vidne til en forbrydelse, de blev tvunget til at feje ind under gulvtæppet, hvilket har farvet deres livsvalg lige siden. Nu flytter Michelle modvilligt ind hos Cecilia, da hun ligger i skilsmisse og har brug for en pause fra livet.
Lisbeth er toogtres og laver mad i en daginstitution. Hendes mand er gået på pension og virker tilfreds med livets trummerum. Selv længes hun i hemmelighed efter nærhed og eventyr og følelsen af at være i live.
Ivy har en lille søn og er ængstelig over for alt. Hun har altid følt sig anderledes, som om der mangler en puslespilsbrik i hendes liv, hun ikke kender til. Lige nu er det især den røde bil, hun er overbevist om, der følger efter hende, som går hende på.
Livet vil, at de en dag køber ind samme sted og finder en flyer under deres vinduesvisker, da de skal køre derfra. Det er en invitation til skrivekurset ’Klubben for lykkelige slutninger’. Ingen af dem har egentlig tænkt sig at gå derhen, men alligevel havner de der alle fire.
Caroline Säfstrand (f. 1972) har en række romaner bag sig. Hendes romaner kredser tit om hemmeligheder, og der er altid et budskab mellem linjerne. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent. Klubben for lykkelige slutninger er den anden af hendes romaner, der kommer på dansk.Fil størrelse: 402297 KBIndlæst af: Katrine Jenne
Detaljer
- SprogDansk
- Udgivelsesdato26-05-2021
- Oplæser Katrine Jenne
- ISBN139788793983953
- Forlag Alpha
- FormatLydbog download
Anmeldelser
Søs T 23/07/2025
En rigtig fin feel good bog, om livets forviklinger, knubs, fortielser og vejen til at finde det gode.
Signe G 02/12/2024
Wauw!!! ❤️
Mette R 26/10/2024
Så smuk! Giver sig til eftertanke. Bliver en af de bøger jeg genlæser.
Pia B 23/08/2024
En anderledes Feel good roman , på den gode måde. Fin oplæser Pia Birch
Judy C 18/08/2024
Sød historie med kant.
Bente N 5 06/04/2024
Suk, så dejlig ❤️
Anonym 11/12/2023
sød og hyggelig historie om at tage ansvar for eget liv og turde lave små forandringer
Kirsten B 04/09/2023
Fyldt med sødme - lidt malurt - tab og relationer på tværs af alder og status Dejlig underholdning
Inga N 7 08/08/2023
ok
Gitte L 03/08/2023
god bog
Lisbeth Rigmor S 15/06/2023
En vidunderlig roman ❤️❤️❤️ og en dejlig oplæser 🌸🌸🌸
Marianne H 21/04/2023
Skøn skøn fortælling, stille og rolig med en egen indre spænding. Svær at slippe. Man kommer til at holde meget af alle personerne og lever sig ind i deres liv.
Pernille M 27/12/2022
Glædede mig til at ha mulighed for at lytte videre i denne bog 😍
Ina O 09/12/2022
Velskrevet, romantisk, lommepsykologisk feel-good-roman. Personerne føles lettere karikerede og handlingen er forudsigelig.
Anonym 25/10/2022
En rigtig feel good roman. Passede helt perfekt til et stresset sind.
Hanne L 23/10/2022
Har virkelig hygget mig med Caroline Säfstrands bøger. Jeg kan kende så mange sider af mig selv i personerne og de følelser de gemmer på. Tak for oplevelsen, føler mig beriget.
Anonym 02/10/2022
Lærerig roman. Sød, romantisk og klog.
Jan G 24/07/2022
Stof til eftertanke
Lise C 02/07/2022
En bog med mange nuancer ! Jeg har nydt fortællingen fra start til slut Fantastisk oplæser!!!
Anne Marie A 30/06/2022
En vidunderlig bog
Lene E 25/06/2022
Fin fortælling om at finde og se det positive i livet. Skrivekursus - et godt initiativ til positiv udvikling.
jonni g 02/06/2022
Aldeles skøn fortælling med masser af stof til eftertanke. Ville ønske, at jeg var medlem af “skriveklubben” 💜
Helena A 30/04/2022
Tankevækkende , dejlig bog
Connie L 17/01/2022
Hyggelig bog.
Lone L 27/11/2021
🙏🏻hold da op, virkelig en bog hvis handling kryber under huden,- på den gode måde,- som i stof til eftertanke.