- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- 3 timer, 7 minutter
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Har du ondt i ryggen? Så er du ikke alene. På en vilkårlig dag har 880.000 danskere ondt i ryggen. Rygsmerter kan tage pusten fra én, punktere privatlivet og energien til at gå på arbejde. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan du reducerer smerterne, så du trives og kan få dagligdagen til at fungere, selvom du har ondt i ryggen.
I bogen her får du svar på spørgsmål som: Hvordan indretter du bedst din dagligdag, når ryggen volder problemer? Er du selv skyld i, at ryggen gør ondt? Har ryggen brug for behandling eller ekstra hvile? Er nogle født med en svagere ryg end andre?
Bevægelse er vigtigt for alle og særligt for rygpatienter. Det gælder om at finde noget, man kan lide, så man får det gjort. Bogen hjælper dig med at komme i gang, og du bliver præsenteret for en lang række fysiske øvelser, der styrker ryggen.
Birgitte Karlshøj er uddannet kiropraktor, psykoterapeut. Hun er stifter og ejer af Instituttet Krop og Ressourcer, som er en praksis med både individuel og gruppe-psykoterapi samt supervision og har over 20 års erfaring med behandling og rådgivning af patienter med rygsmerter.
Fil størrelse: 132833 KBIndlæst af: Nanna Wendt Sølvsteen
Detaljer
- SprogDansk
- Varighed03:07
- Udgivelsesdato11-09-2023
- Oplæser Nanna Wendt Sølvsteen
- ISBN139788727030388
- Forlag SAGA Egmont
- FormatLydbog download
Anmeldelser
Annemette B 21/02/2023
Det har været en fornøjelse at læse din fine bog kære Birgitte Sandau Karlshøj, og her følger en kort vurdering fra en lægmand (og tidligere rygpatient). I min optik udmærker denne bog sig ved sin anvendelighed for en ganske bred brugergruppe - både dem med, og de heldige uden, problemer med bevægeapparatet. Den er fint og overskueligt opdelt, og giver basisviden om anatomi og helt konkrete og genkendelige eksempler på rygproblematikker. Læseren præsenteres for de faktorer, vi ikke så ofte tænker over, har afgørende betydning for håndteringen af rygproblemer. Derudover er der en række virkelig gode øvelser, eksemplificeret med videoer via qrkoder - smart og innovativt. Mest af alt rammes jeg af erkendelsen af, at det “ikke er hvordan man har det, men hvordan man ta’r det”, der har den helt altafgørende betydning for ens sygdomshistorik - vi må aldrig holde op med at udfordre vores fysik og er forpligtede på at holde kroppen i gang - også når det smerter og synes uoverskueligt. Og ja, så frydes jeg helt personligt over, at jeg genkender menneskene og landskaberne på flere af de smukke billeder, samtidig med at jeg mener at kunne høre dig tale (og grine) skønne Birgitte, hele bogen igennem. Nu vandrer bogen fra mit læsehjørne og op på reolen - ikke for at samle støv, idet den med garanti vil bliver taget ned igen og igen, for som jeg sagde til min datter, der klagede over rygsmerter forleden: “se i Birgittes bog, der finder du hurtigt nogle gode og virksomme øvelser.” Well done Birgitte - bestemt en anbefalelsesværdig bog 💪🙏❤️
Marianne Lund F 12/02/2023
Jeg læst har læst “Kend din ryg” og synes, det er en rigtig god bog. Den er meget overskuelig og starter med at komme omkring, hvad årsagen til rygproblemer kan være. Efter den første del, er bunden lagt til at fylde mere og ny viden på. Derefter kommer der et afsnit om sanser og hvad man kan bruge dem til i forbindelse med ondt i ryggen. Jeg arbejder selv med folk, som har rygbesvær, men har ikke tidligere læst om de overvejelser. Det er virkeligt godt og nytænkende at få sat ord på det, og jeg tror, at det kan være en stor hjælp og trøst for mange. Den tredje del viser øvelser og andre gode råd, og der er lidt for enhver smag. Afsnit fire sætter det hele i et større perspektiv i relation til samfundet, -spændende med den vinkel. Jeg er vild med sproget og den nærmest kærlige tone, som er i bogen. Dejligt at blive taget ved hånden og ledt frem i stedet for løftet pegefinger og dårlig samvittighed over ikke at gøre det rigtige ift ens rygproblem.