Kære Bagklog

Mette r 11/10/2025

Allerede efter en times lytten måtte jeg skrive rundt til samtlige af mine veninder og anbefale bogen. Jeg har grint og grædt og nydt hvert et ord. Tak til Majse for atter at sætte en ramme om livet og gøre de små ting store. Lyt eller læs for satan!!!

Danjal Petur O 29/07/2025

Befriende sjov

Claus N 24/08/2024

Fuldstændig fantastisk bog!

Jane S 01/08/2024

Humoristisk, ærlig fortælling

Berit J 09/01/2024

God humoristisk og tankevækkende. Genkendelig for os omkring de 50😊

Birgitte K 03/01/2024

Modig og ærlig skildring gennem dagbogsnotater i forskellige aldre om relationer, minder og fortrængninger. Fine beskrivelser, godt læst op og en meget smuk bog.

Ulla H 22 01/01/2024

Alt for tuttenuttet

Martha Marie H 21/12/2023

klog kvinde som beskriver at livet leves forlæns og forstås baglands ( som den gamle talemåde)

Majken W 06/12/2023

dejlig let, men alligevel tankevækkende. sjov og underfundig

Pia B 04/12/2023

Sød historie . Pia Birch

Aksel M 01/12/2023

NJOR, MAISE – KÆRE BAGKLOG. BESKRIVELSE fra GYLDENDAL: ”Kære Bagklog er en morsom og dyb bog fra forfatter Maise Njor om hukommelse, minder og fortrængninger. Maise Njor fandt en kasse i kælderen med sine gamle dagbøger, og gennem minderne lærer Maise sig selv og livet at kende igen. For hvem er man egentlig, når ens mor er død, ens far ikke husker så meget, børnene flytter hjemmefra – og alle minderne er på vej væk, fordi man selv glemmer på grund af sorg og travlhed? I Kære Bagklog stiller Maise Njor spørgsmålene: Hvordan blev man den man er, og hvor meget ændrer man sig livet igennem? Oven i kommer så tanken: Hvis det er rigtigt, at man undervejs udskifter de fleste celler i kroppen, hvordan kan man så overhovedet tale om at være den samme, som da man blev født? Og hvad er minder i det hele taget, og hvorfor glemmer man noget, og husker noget andet? Du mister en del af din barndom, når dine forældre forsvinder, og din barndom er en del af dig, så du mister også en del af dig. Maise Njor er kendt for sine mail-korrespondance-bøger. I Kære Bagklog skriver hun til den, hun burde kende bedst: Sig selv i forskellige aldre. Men det viser sig, at man rent faktisk kan blive overrasket over, hvem man var engang. Via gamle dagbøger, og gennem minderne lærer Maise sig selv og livet at kende igen. For hvem er man egentlig, når ens mor er død, ens far ikke husker så meget, børnene flytter hjemmefra – og alle minderne er på vej væk, fordi man selv glemmer på grund af sorg og travlhed? I Kære Bagklog stiller Maise Njor spørgsmålene: Hvordan blev man den man er, og hvor meget ændrer man sig livet igennem? Oven i kommer så tanken: Hvis det er rigtigt, at man undervejs udskifter de fleste celler i kroppen, hvordan kan man så overhovedet tale om at være den samme, som da man blev født? Og hvad er minder i det hele taget, og hvorfor glemmer man noget, og husker noget andet? Du mister en del af din barndom, når dine forældre forsvinder, og din barndom er en del af dig, så du mister også en del af dig. Maise Njor er kendt for sine mail-korrespondance-bøger. I Kære Bagklog skriver hun til den, hun burde kende bedst: Sig selv i forskellige aldre. Men det viser sig, at man rent faktisk kan blive overrasket over, hvem man var engang.” ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: ”De bedste – og de værste – journalister er dem, der betragter sig selv som lige så vigtige som det, de skriver om. Personlige oplysninger kan være interessante, men de kan også være utålelige at læse om.” Sådan skriver MAISE NJOR i KÆRE BAGKLOG – og skulle måske have haft dette i tankerne, før hun udgav denne bog, som ganske vist er velskrevet – med en del humor, men er FOR personlig, FOR gentagende og FOR lang. En af de humoristiske, selvironiske sætninger: ” Den eneste grund til, at jeg har en talje, er, at min røv er større.” Moderens død og forfatterens reaktioner på dette fylder meget i bogen. Endnu et citat: ” ”Jeg kondolerer” var der heldigvis få, der sagde, for det er svært at møde folk, man ikke har set længe, og skulle sige ”Tak” til en vending, der lyder, som om de har fået arbejde på en kanal i Venedig: ”Jeg gondolerer”.” Eller: ”Da jeg fortalte min ven Lars-Erik, at et nys var en kvart orgasme, sagde han, at han aldrig mere ville læse pornoblade, men holde sig til pollentallene.” Og afslutningen på bogen, mens hun vener på Hukommelsesklinikken på svaret om, hvor langt faderens demens er fremskredet: ”En person har glemt sin hue på stumtjeneren, sgu da dumt at bede folk om at hænge overtøjet fra sig på en afdeling, hvor folk kommer, fordi de har svært ved ar huske”. Jeg vil meget hellere råde til, at man læser DEN FORKERTE GIRAF, om hvilken jeg tidligere har skrevet: MAISE NJOR: DEN FORKERTE GIRAF. EN HELT (OP)RIGTIG BOG om konsekvenserne af en skilsmisse. Tidligere hat jeg læst MICHAEL LAUDRUPS TÆNDER, en ganske interessant chic-lit-korrespondance mellem MN og CAMILLA STOCKMANN, husker deres begejstring for Laudrup og Kofi Annan. Temaet om forladthed genkendes fra fx. digtsamlinger af BJØRNKJÆR: KÆRESTESORG og LONE HØRSLEV: JEG VED IKKE, OM DEN SLAGS TANK ER ER NORMALE, og fra romaner som JEANETT VERONICA HINDBERG: P. S.: TRÆNGER TIL FLØDESKUM (OG DILLER) samt LISA GENOVA: ET HELT NYT LIV. GIRAFFEN her har imidlertid sin helt egen tone. Den er selvbiografisk, særdeles velskrevet, om den 45-årige fraskilte kvinde, som langt om længe igen har fundet MANDEN, der er 11 år ældre - og sover på en indisk togstation, mens hun reflekterer over sit liv og kærlighedens væsen. Der er så mange passager, man har lyst til at citere, men nøjes med nogle få: "Enhver idiot kan blive forelsket, men at elske kræver sin mand eller dame". "Hvorfor blev det ham? Jamen, det er jo det med kærlighed - hvis man kan sige det fuldstændigt klart, så er det nok ikke kærlighed. Hvis der findes en formel, er det lige så kedeligt som matematik". "Så hvad, hvis man bliver spist af en haj? Det er da i det mindste bedre end at ende på et plejehjem, hvor man ved en fejl får flettet sin stomi-pose ind i sin peddigrør-kurv til tonerne af Hansi Hinterseer og ikke er så dement, at man tror, folk besøger en af lyst". Bogen er sprogligt veloplagt fra første til sidste side. Kan anbefales på det varmeste.

Anonym 01/12/2023

Bogen jeg ville ønske jeg selv havde skrevet!

Anonym 20/11/2023

god bog

Lene T 17/11/2023

Ææælsker bare Maise Njors fortælling, dels fordi den rammer lige ned i egne erfaringer og udfordringer, men også fordi den afmystificerer og normaliserer alle de bekymringer, som unge har i dag. Læs den uanset alder!

Christian L 23/10/2023

Hyggelig indsigt i Maise

Jette B 04/11/2023

En herlig bog. Dumskab er mit nye yndlingsord!

Pernille V 01/11/2023

Igen en læsværdig og tankevækkende bog fra Maise Njord. At blive klog på det der ligger bag en selv, på en klog og sprudlende måde og bogen favner os alle.

Ulla O 29/10/2023

Verdens kedeligste bog. Og ikke spor sjov.

Johnny S 08/10/2023

Hyggelig lytning. Dog gør dagbogsoplæsnigen og deraf dato oplæsning det lidt for brudt. Umiddelbart er datoerne for det meste ligegyldige for hver enkelt input. Dejligt det er Maise selv der læser op.

Thue S 08/10/2023

God beskrivelse af dagligdagen og livet i almindelighed. De fleste kan genkende sig selv i flere beskrivelserne.

Dorte E 05/10/2023

5 store stjerner herfra!

Hanne Østergaard p 05/10/2023

God for os kvinder der er født sidst i 60'erne. En god måde dele følelser og tanker - meget er så genkendeligt. Det er selvfølgelig Majse' historie. Bogen er både refleksion og humoristisk.

Lisbeth S 03/10/2023

En fantastisk bog.. især hvis man var barn i 70’er. Den er tankevækkende, sørgelig og sjov

Solveig T 01/10/2023

Virkelig sjov særlig når man selv er født i 1968😂

Marianne P 30/09/2023

Jeg plejer at hilde meget at maise’s bøger denne er jeg ikke helt vild med, for mange gentagelser og hendes skilsmisse som stadig fylder meget