Julia
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 380 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Femoghalvfjerds år efter udgivelsen af George Orwells banebrydende roman 1984 har Sandra Newman med godkendelse fra Orwells arvinger kastet sig over historien fra 1984 for at give den en dramatisk anderledes, feministisk vinkel, der er tro mod og kan stå ved siden af originalen. En roman til de millioner af læsere, der har læst og gyst ved tanken om det ultimativt totalitære system, som Orwell beskrev.London 1984, den tredje mest folkerige by i Oceanien. Julia Worthing arbejder som mekaniker, hun reparerer romanskrivningsmaskinerne i fiktionsafdelingen ved Ministeriet for Sandhed. Partiet og dets leder Big Brother regerer under ideologien INgSoc, og Julia er en mønsterborger, der trives i samfundet – muntert kynisk og uden tro på noget som helst, den politiske virkelighed interesserer hende ikke. Hun bryder reglerne, når det passer hende, men arbejder sammen med regimet, når det er nødvendigt. Alle kan lide Julia, der er et flittigt medlem af en anti-sex-gruppe, selvom hun i al hemmelighed er promiskuøs. Hun er dygtig til at navigere i en verden med konstant overvågning; nysprog, dobbelttænk, tankepoliti og børnespioner. Julia ved, hvordan man overlever.Men Julia bliver optaget af en kollega, der arbejder i ministeriets historiske afdeling, Winston Smith, da hun ser ham holde øjenkontakt med en overordnet under de to minutters Had. Da hun en dag kommer gående mod Winston i en gang, stikker hun ham hurtigt en seddel i hånden – en handling, der næsten er lig med selvmord – og det går op for hende, at hun er ved at miste grebet, at hun ikke længere kan navigere i verden.Fil størrelse: 904 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal380
- Udgivelsesdato12-11-2024
- ISBN139788743608752
- Forlag Turbine Forlaget
- FormatePub
Anmeldelser
Jes B 19/04/2025
Selv om Orwell privat afgjort kunne være mandschauvinist, er der ikke belæg for at kalde Winston Smith i 1984 misogyn. Tværtimod åbner romanen for en kvindelig gentænkning, som Sandra Newman udfører i Julia. Her bliver Julias perspektiv ikke et opgør, men en udvidelse – et bevis på, at Orwells værk rummer mere end det mandlige blik. Stilheden omkring Julia er ikke lukket, men ladet med mulighed.
Tao V 18/09/2024
Det er virkelig en fantastisk bog, den giver så mange flere sider, underbygger og uddyber den original 1984. Oplæseren formår at drage en helt ind i sindet på Julia og give en et helt unikt og levende indblik i karakterernes hverdag
Folke F 22/04/2024
Hør udsendelse om bogen på DR: https://www.dr.dk/lyd/p1/skoenlitteratur/skoenlitteratur-2024/skoenlitteratur-orwell-og-damerne-11032403163
Helena M 17/02/2024
Velskrevet, spændende og meningsfuld udvidelse af det orwellske univers.