Jordisk
- Format
- Bog, hæftet
- Dansk
- 599 sider
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 20,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-2 hverdage Forventet levering: 17-02-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
Dokumentaristen Rhea sidder i et kollektiv på Møn og stirrer ind i en skærm fuld af ufærdige ideer til radioprogrammer. Lærervikaren Joel går på dates, men drømmer om at tage på fisketur med sin søn, som han kun ser hver anden weekend. Og adfærdscoachen Miriam har zoommøder med mænd, som er blevet afhængige af et liv på internettet. De tre søskende kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af privilegier og undergangsfornemmelser.
Da deres morfar dør, samles de til hans begravelse i Søhøjlandet. Det bliver startskuddet til en vidtforgrenet fortælling om kærlighed og arbejde, natur og kapitalisme, om guld, sølv, olie, marmor og Vestens langsomme undergang – men frem for alt om en familie i tre generationer, som er forbundet på tværs af tid og rum på måder, de ikke selv er klar over.
JORDISK er en slægtsroman om de grundstoffer, der udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal599
- Udgivelsesdato11-08-2023
- ISBN139788702315448
- Forlag Gyldendal
- FormatHæftet
- Udgave1
- OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
Anmeldelser
Astrid J 30/06/2025
Første tredjedel er fin, men så bliver der tærsket langhalm for resten. Oplæsers tørre og monotone diktion hjælper bestemt ikke til at komme igennem de mere end 18 timers lytning. Jeg oplevede, at romanen mangler retning og drivkraft, og derfor blev det en lang & kedelig ørkenvandring for mig.
Heidi E 31/05/2025
God og velskrevet.. synes der til sidst manglede sammenhæng mellem de forskellige personer man møder i bogen og deres historier. Men absolut en anbefaling
Jane Sindal D 27/05/2025
Interessant nogle steder . Meget kedelig andre steder. Alt for meget unødig gåen i detalje med spredte emner. Gav op på halvvejen
Lene Skovgaard H 25/04/2025
Meget lang, og til tider kedelig bog. Jeg var ved at gi op et par gange. Men også godt fortalt.
Anonym 06/04/2025
Dejlig familie historie..vævet ind i hinanden. Nutid -fortid og fremtid. Skøn oplæserstemme.
Nina B 04/11/2024
Altså god for en lang og meget fin og detaljeret beskrivelse af en nok relativt almindelig familie, bestående af forskellige mennesker med forskellige tanker, meninger, og opfattelse/oplevelse af den samme virkelighed og hvordan de alle har forskellige håb og drømme i denne skøre med dog vidunderlige verden og hvordan man tilpasser sig i forhold til andre - og/eller vælger andre veje. En noget rodet og ret meningsløs og ikke særlig brugbar bog til andet end at få tiden til at gå..
Marianne S 32 29/10/2024
Meget langtrukken med fortælling efter fortælling. Det fungerer der, hvor skikkelserne bliver levende og typiske for vor tid, men det er langtfra alle, der lykkes.
Anonym 26/10/2024
Lang og absolut lytteværdig, man kommer virkelig vidt omkring, og får også lidt at tænke over
Henry T 09/10/2024
ualmindelig velskrevet og medrivende fortælling
Anonym 28/09/2024
En af de bedste bøger jeg har læst i år. Rigtig godt beskrivende så man føler man er der.
Anonym 26/09/2024
Tæt på virkeligheden! ‘
Ann-Mari S 2 01/09/2024
En underlig bog, som jeg måtte kæmpe mig igennem. De lange docerende passager kunne jeg godt have været foruden. Til tider en ret kedelig bog med personer, der aldrig blev vedkommende..
Lotte H 21/08/2024
Fantastisk histore. Fængende. Fremragende oplæser. Stor anbefaling herfra
Nick V 12/07/2024
Georgiske Nino Haratischwili har ikke levet forgæves og med sin slægtsroman “Det Ottende Liv” fra 2021 har hun lagt grundstenen til en ny forfattergenre, som har inspireret mange efterfølgende forfattere. Theis Ørntoft er tydeligvis også inspireret af ovennævnt forfatter, men han formår desværre slet ikke at nå op på samme niveau. Bogen virker langtrukket, til tider kedelig og uden megen fremdrift. Hvad han vil sine læsere er lidt uforløst, og det er kun af stædighed, at jeg læste den færdig
Rasmus D 30/04/2024
Meget speciel bog. Tænkte hele vejen igennem på, hvad forfatteren mon ville mig? Eller hvad han mon ville med bogen? Det blev aldrig klart. En ufatteligt uforløst bog. Lang og med utroligt detaljerede - og desværre meget kedelige - passager, hvor man kæmper med at se pointen i de ekstremt jordnære og dagligdags begivenheden, som bliver beskrevet i en vanvittig detaljegrad. Til igen verdens nytte
Anonym 15/04/2024
lidt lang, men mere og mere interessant som siderne glider forbi. meget tankevækkende
Rasmus R 01/04/2024
Jeg tror, jeg forstår hvad bogen vil, slægtsskaber og filosofi og undren over verden, men det forbliver lidt for kedeligt, uden fremdrift og med for mange navlepillende eksistentielle strøtanker, desværre.
Ann-Christina Hillerup Pilgaard L 30/03/2024
Utrolig vel skrevet og vel oplæst
Anonym 14/03/2024
forfatteren kommer vidt omkring. Formår at gøre personerne nærværende.
Jette H 22/02/2024
Tankevækkende god bog men træls at lige som man kommer ind i persongalleriet, så skifter det.
Jan K 05/06/2025
Den værste gang volapyk. En forfatter der “øser” af sin bedre videnhed i en total usammenhængende, kedelig beskrivelse af ligegyldigheder. Sjældent lægger jeg en bog fra mig før færdig læsning. Men her er det bestemt nødvendigt. Det er livet sgu for kort til.
Lise K 28/10/2024
Hvor er den kedelig. Uhyre mange facts, men ingen følelser og omstændigheder . Det er ligesom ingen rigtige mennesker. Jeg var dybt skuffet…
Niels J 30/03/2024
På mange måder en fantastisk bog. Men for mig bliver den desværre for lang og uafsluttet.
Lene F18 19/03/2024
Forunderlig! En stor fortæller, med et nærmest kosmisk perspektiv på vores levede liv og menneskelige relationer.
Marianne N 29/02/2024
Alt for mange docerende passager, mange af dem direkte kedelige.