Irans moderne historie

Karen S 14/07/2025

God, velformuleret og saglig indføring i Irans moderne historie. Kan være lidt svært at finde rundt i de fremmedklingende navne, når de læses op – den fysiske bog er nok bedre, hvis man vil have stoffet ind på rygraden. Hvis man bare gerne vil oplyses om det moderne Iran, så er bogen guld.

Marianne N 03/04/2025

Spændende, godt skrevet og oplæst

Hjørdis N 30/12/2024

Fantastisk bog - super interessant emne, godt skrevet og medrivende oplæsning.

Loránd-Levente P 16/12/2024

Det er en rædsomt kedelig bog om et voldsomt spændende og stort emne. Det er en veritabel kamp at komme igennem den.

Marianne T 26/09/2024

Fantastisk lærerig bog. Alle burde læse den for at forstå verden i dag

Grete H 14/06/2024

God

Sune Sylvester S 01/12/2023

Lidt tung at komme i gang med da min viden om Irans tidlige historie og vigtige figurer ikke er så omfattende. Så man skal holde tungen lige i munden. Men jeg har i hvert fald fået udvidet min horisont mht Iran.

Anonym 26/02/2023

Fantastisk og velskrevet. Jeg er meget positiv overrasket. Bogen er skrevet meget nuanceret og upartisk. Det er så godt skrevet, at jeg pludselig ser levende billeder fra de år jeg boede i Iran, mens jeg læser bogen. Og det var de første 24 år af mit liv,  både under Shahen og årene under og efter den forfærdelige og fejlagtig revolution. Når Rasmus Elling vælger at skrive detaljer som Michael Jacksons død, der flyttede vestlige mediers fokus fra den såkaldte grønne revolotion, er det ærgerligt, at han ikke nævner Obamas naive tilgang til præstestyret. Det er ærgerligt at der ikke er nævnt, at alle de milliarder Obama sendte med fly til præstestyret i Iran, er siden hen blevet brugt til at udbrede endnu mere rædsel i Iran og hele Mellemøsten. 

Sam A 2 23/08/2021

En bog alle iranere født i DK burde læse for at blive klogere på deres egen identitet.

Anonym 03/12/2020

Uden tvivl bedste bog jeg har læst i år! Page turner! 

Maria L 09/03/2020

Som historiker kan jeg kun sige det er fremragende formidlet. Samtidig blir Irans voldsomme historie behandlet kyndigt, klogt og respektfuldt. Elling bruger en imponerende samling af historiske kilder der gør denne fortælling både valid, robust og spændende. 

Anonym 28/09/2019

Spændende bog for den interesserede.

Anonym 20/09/2019

Uden tvivl en af de bedste historiebøger jeg længe har læst! Jeg blev blæst helt bagover af bogens mange nuancer og forfatterens evne til at binde Irans stormfulde historie sammen på flydende og endda til tider poetisk manér. I forhold til mange andre historikere og akademikere generelt synes jeg virkelig forfatteren evner at fortælle i et levende og farverigt sprog. Tydeligt at der er tænkt nøje over målgruppen. Endelig synes jeg forfatteren formår at skildre de mange komplekse begivenheder på en yderst sober, informeret og nøgtern måde. Der er generelt stærke (og forskellige) meninger blandt Iran-interesserede om hvordan både shahens styre, Khomeini og den islamiske republik bør fremstilles- især i historisk kontekst. Men i denne bog formår forfatteren i en relativ kort bog alligevel at give læseren et sjældent nuanceret indblik i Irans komplekse historie. Kort og godt: Jeg kan ikke anbefale denne bog nok! Den er et must på boghylden hos alle historieinteresserede.

Balder O 18/06/2019

Jeg er ikke så negativ som Kaaveh D. Tvært om var jeg utrolig glad for, som ikke kyndig i Irans historie, at læse denne bog. Jeg synes den gav et interessant indblik i de mange omvæltninger landet har været igennem. Jeg har efterflg. googlet flere af hændelserne, for at få et dybere indblik i dem. Men som ramme, har bogen været god.

Kaaveh D. 08/06/2019

Ph.d. og lektor Rasmus Chr. Ellings 336 sider lange "Irans moderne historie" fra 2019 er velment men middelmådig. Bogen - som er den første af sin slags - er primært henvendt til det etnisk danske publikum, men jeg råder folk til at læse om Irans moderne historie andetsteds, hvor skildringen er mere dybdegående og nuanceret. Jeg havde ellers glædet mig til at læse bogen, som imidlertid viste sig at være en skuffelse. I øvrigt kan jeg ikke se, hvilken merværdi denne bog tilfører vores viden om Irans moderne historie. Henvisninger til skønlitteratur og film er ikke merværdiskabende i denne sammenhæng. Noget af det første, som springer i øjnene, er, at bogen på 336 sider alene indeholder 76 slutnoter. Det er alt for lidt, særligt når henses til forfatterens egen bemærkning i forordet: "Det er spørgsmål som disse, der har ført til de konflikter og omvæltninger, denne bog er en undersøgelse af, og hvoraf en del er behæftet ,med særligt omdiskuterede eller sensitive spørgsmål." Forfatteren fortsætter undskyldende på følgende måde: "Disse kan den særligt interesserede fordybe sig i ved at følge klildehenvisningerne, ligesom den, der vil vide mere, kan orientere sig i listen over de vigtigste værker fra den omfattende sekundærlitteratur, som findes i et separat afsnit i slutningen af bogen." Det er herefter ganske uklart, hvordan forfatteren når frem til de forskellige historiske udlægninger, og om han er inspireret af andre. Bogen begynder i 1800-tallets Iran under Qajar-dynastiet, men hvorfor begynder forfatteren ikke i starten af Qajar-æraen, altså fra 1789? Det er en gåde, og forfatteren gør sig heller ikke den ulejlighed at forklare læseren, hvorfor han træffer dette afgrænsningsvalg. Læseren er ikke i tvivl om, hvad forfatteren som (neutral?) historiker mener om den sidste shah, som kapitel 8 ("Storhed og vanvid") er tilegnet. Derimod er det uklart, hvad forfatteren mener om det nu 40 år gamle regime, herunder Khomeini og Khamenei, som var og er Irans reelle ledere. Khomeini og Khamenei er nærmest anonyme som mennesker i bogen. Personligt mener jeg ikke, at den svækkede olding, Khomeini, kunne lede en såkaldt revolution. Han var blot revolutionens ansigt udadtil. Intet andet. Og store dele af iranerne lod sig forføre af Khomeini-budskabet grundet deres overtroiske shiisme. Dertil kommer, at Khomeini-bevægelsen hovedsageligt var en brik i USA's, Sovjetunionens og Storbritanniens fortsatte og over 100-årige stormagtspolitiske indgriben i Irans interne anliggender. Forfatteren betegner Khomeinis udtalelser i flyet fra hans eksil i Paris til Iran som beherskede, og det fatter jeg simpelthen ikke. Den 1. februar 1979 - præcis to uger efter at den sidste shah forlod Iran - sad Khomeini i et fly på vej tilbage til Iran fra sit 14 år lange eksil i bl.a. Frankrig. I den forbindelse beder en vestlig journalist en oversætter om at spørge Khomeini, hvad han føler nu, hvor han vender tilbage til Iran: - Khomeini: "Intet" - Oversætter: "Intet?" (smiler) - Khomeini: "Intet" - Oversætter til journalisten: "Han har ingen kommentarer" - Journalist: "Er han glad eller spændt?" - Oversætter: "Han har ingen kommentarer" (https://www.youtube.com/watch?v=ZPpB-r5mMCI) Et eksempel på forfatterens manglende indgående indsigt til Irans historie er, når han fremstiller Pahlavi-dynastiets betoning af iranere som ariere som søgt romaniseren. Intet kunne være fjernere fra virkeligheden, for det er faktisk sådan, at der bl.a. på Dariush I den stores (550 - 486 f.v.t.) grav i Naghshe Rostam tæt på Persepolis bl.a. står: "Jeg er(..) en arier, af arisk afstamning." Endelig nævner forfatteren ikke med ét ord det kæmpe usikkerhedsmoment i forhold til den islamiske revolution i 1979, at CIA - ligesom man for få år tilbage gjorde ift. Mossadeq-affæren fra 1953 - endnu ikke fuldt ud har offentliggjort deres interne materiale desangående. /Kaaveh Piroz