Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
ePub version af Introvert eller særligt sensitiv af Ilse Sand
4.7(3)

Introvert eller særligt sensitiv

- guide til grænser, glæde og mening

  • Format
  • E-bog, ePub
  • Dansk

Normalpris

kr. 129,95

Medlemspris

kr. 109,95
Som medlem af Saxo Premium 20 timer køber du til medlemspris, får fri fragt og 20 timers streaming/md. i Saxo-appen. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer, derefter koster det 99,-/md. og kan altid opsiges. Løbende medlemskab, der forudsætter betaling med kreditkort. Fortrydelsesret i medfør af Forbrugeraftaleloven. Mindstepris 0 kr. Læs mere

Beskrivelse

En god konkret guide til særligt sensitive og introverte voksne personer om at trives på deres egne vilkår.Min første bog: ”Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” udkom første gang i 2010 og er blevet en bestseller i flere lande.Siden har jeg lyttet til mange særligt sensitive og introverte i min psykoterapipraksis, og når jeg har holdt foredrag om emnet. De har fortalt mig om deres udfordringer, og jeg har rådgivet dem i, hvilke strategier der kan anvendes i forskellige situationer. Jeg har desuden også selv personligt som både introvert og særligt sensitiv gjort mig nye erfaringer, som jeg videregiver i denne bog.Bogen er skrevet til særligt sensitive og til introverte. Dens råd og anvisninger er desuden også meget anvendelige for mennesker, der midlertidigt eller af andre grunde er i en følsom situation fx på grund af stress, traumer eller udbrændthed.Første kapitel beskriver den introverte personlighedstype, det særligt sensitive karaktertræk og det kraftigt-reagerende temperament.De efterfølgende kapitler indeholder gode råd og konkrete forslag til, hvordan du kan sætte grænser, beskytte dig mod overstimulering, stå ved dig selv, nyde at være selskabelig på din egen måde og finde glæde og mening.I slutningen af bogen finder du to selvtests, hvor du kan få en idé om, hvor introvert eller sensitiv du er.Mennesker er meget forskellige og ingen passer 100 % ind i en bestemt typebeskrivelse. Du vil sikkert kunne genkende dig selv i dele af det, mens andet vil forekomme dig fremmed. Du kan godt have glæde af at følge nogle af bogens råd og anvisninger – også hvis du ikke synes, du passer helt ind i nogen af typerne.Jeg har gjort mig umage med at skrive bogen i et enkelt og letforståeligt sprog uden overflødige informationer.Fil størrelse: 421 KB

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Udgivelsesdato11-03-2019
  • ISBN139788792683236
  • Forlag Forlaget Ammentorp
  • FormatePub

Anmeldelser

4.7 3 anmeldelser (3 skriftlige)
Vis alle

Henrik B 26/02/2018

Jeg har tidligere anmeldt bøger fra Ilse Sand, nemlig Værktøj til hjælpsomme sjæle og Find nye veje i følelsernes labyrint. Bogen Introvert eller særligt sensitiv er endnu et spændende skud på stammen af bøger om det introverte univers. Introvert eller særligt sensitiv giver denne gang et bud på bl.a. hvordan man kan løse konflikter bedre som introvert, og viser mange af de nuancer, som også de ekstroverte vil have stor gavn af at læse. Dette er en bog, som med sin nyudviklede selvtest giver en mulighed for, at finde ro i dels at graden af introversion kan ændres gennem livet, og at man kan vende egenskaben til en styrke, når man lærer at navigere autentisk med sit indre. De fleste vil stensikkert finde mange guldkorn i kapitlerne om at skærme sig mod for mange indtryk og det at begrænse sin katastrofetænkning. De medtagne anekdoter viser, at den introverte ofte er langt mere følsom over for kanaler, som andre overser, og derfor er der store ressourcer at hente ved at leve autentisk med sin introversion eller særlig sensitivitet, hvilket kapitel 7 kommer ind på. Det er absolut en læseværdig bog, og den kan varmt anbefales. Ilse Sand skriver med vanlig klarhed, og bogen fortjener helt klart fire store stjerner for hendes livsbekræftende måde, hvor hun inddrager sine personlige erfaringer fra et langt arbejdsliv.

Læs mere

Anonym 02/11/2017

Bibliotekernes materialevurdering: "En god konkret guide til særligt sensitive og introverte voksne personer om at trives på deres egne vilkår. Særligt sensitive personer er ofte også introverte, mener Ilse Sand, som her beskriver den introverte personlighedstype, det særligt sensitive karaktertræk, samt det kraftigt-reagerende temperament, der bygger på Jerome Kagans forskning i børns reaktion på uro og fremmede lugte. Undervejs fortæller Ilse Sand om sine egne erfaringer som særligt sensitiv og giver råd om at sætte grænser, beskylle sig mod overstimulering, at skabe mening og glæde, og stå ved sig selv i konflikter – med oftest opdigtede pædagogiske eksempler. Bogen slutter med to selv-tests i graden af introverthed og sensitivitet, som er udviklet til denne bog. Ilse Sand er teolog og psykoterapeut. Ilse Sand er på hjemmebane i denne hendes tredje bog om særligt sensitive personer, i hvilken hun trækker meget på egne erfaringer i hverdagslivet. Bogen er let læst og med helt konkrete og ”nede på jorden” råd og genkendelige eksempler på at trives godt med sensitivitet og introverthed."

Læs mere

Anonym 29/10/2017

Fremragende bog med mange konkrete redskaber lige til at tage i brug.

Log ind for at skrive en anmeldelse.

Findes i disse kategorier...