Indre ø
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Fire generationer af familien Johansen lever deres liv på Østerbro i København. Under den første nedlukning mister freelancejournalisten Ditte sin mormor og giver sig til at afdække historien om sin morfar, Kai, som hun aldrig har mødt. Han var modstandsmand og kommunist og indtog dermed en konfliktfyldt dobbeltrolle i sin samtid: fra helt og frihedskæmper ved befrielsen til fjende og forræder under Den Kolde Krig. Han rejste fra kone og to små børn på besøg i DDR – og kom aldrig tilbage …Hos sin mor og onkel møder Ditte to fortællinger om hans liv og forsvinding, der på afgørende punkter ikke passer sammen. Hun får åbnet for et stykke fortiet familie- og danmarkshistorie og for den følelse af ensomhed, hun har fået i arv. Det bringer hende ikke kun tættere på hendes morfars skæbne, men også på sig selv – måske endda på grunden til, at hendes unge datter sidder strandet i en lukket lufthavn i Guatemala.Vil det lykkes hende at finde svar på, hvad der skete med Kai?Fil størrelse: 2133 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal415
- Udgivelsesdato08-02-2024
- ISBN139788772167749
- Forlag Frydenlund
- FormatePub
Anmeldelser
Tanja J 10/09/2024
Læs min anmeldelse på: Instagram: @livet_paa_olof www.livetpaaolof.dk
Anders L 01/06/2024
Lidt lang, lidt forvirrende at følge ind imellem med spring i tiden, men temaet spændende
Judy C 12/04/2024
Fantastisk danmarkshistorie. Sikken en research der må ha været. Desværre er oplæseren utydelig og japper trods nedtonet hastighed.
Yasmin C 22/03/2024
Bogen er ren nydelse for alle med forkærlighed til historiske romaner. Især hvis du har interesse for et stykke danmarkshistorie, familieliv under krigstiden, modige helte, stærke kvinder og meget mere.
Michel B 19/02/2024
Romanen vidner om et kæmpe researcharbejde, og jeg er dybt imponeret over Cæcilies grundighed. Hovedkaraktererne greb virkelig fat i mine tanker og min medfølelse og krøb langt ind under huden på mig. Sproget er meget interessant og nærmest poetisk, hvilket giver flere spidsfindige subtiliteter af den slags, der gør en bog værd at læse, fordi man ikke får alt fodret med ske. Det har dog også sine udfordringer, da det indimellem gør bogen lidt svær at følge med i. Romanen jonglerer med voldsomme temaer som traumer, svigt, arv og savn, men ikke én gang følte jeg, de blev tabt på gulvet. Indre Ø var en spændende oplevelse, og den er skrevet på en måde, alle os forfattere drømmer om at kunne, og som Cæcilie i den grad viser, hun mestrer.