Imperiets børn
- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- 9 timer, 12 minutter
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund verdens imperier at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer førte gennem 1940’erne og 1950’erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.
"Imperiets børn" fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt på, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en landsdel i Danmark. Det lykkedes gennem dansk dobbeltspil i FN, vildledning af grønlænderne, ved at ignorere danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Anne Kirstine Hermann (f. 1984) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet, antropolog fra The New School for Social Research i New York og har en ph.d. i etnografisk journalistik, ligesom hun har været gæsteforsker på både Columbia University og New York University.Anne Kirstine Hermann, der i dag underviser i journalistik på Roskilde Universitet, har blandt andet arbejdet for Danmarks Radio og Grønlands Radio (KNR) og skrevet for Politiken, Berlingske, Information, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad.Fil størrelse: 397039 KBIndlæst af: Julie Berthelsen
Detaljer
- SprogDansk
- Varighed09:12
- Udgivelsesdato01-09-2021
- Oplæser Julie Berthelsen
- ISBN139788726964752
- Forlag Lindhardt og Ringhof
- FormatLydbog download
Anmeldelser
Tove Bach A 26/07/2025
Tankevækkende
Kale S 23/01/2025
Der faldt brikkerne på plads. Det der slog mig mest er, da min morfar på det tidspunkt var landsrådsmedlem er blevet ført bag lyset. Men mange tak til en masse danskere der tog godt imod os.
Maria Wallin J 13/12/2023
Nu forstår jeg bedre...
Stefania B 20/10/2023
Spændende og chokerende
Anonym 04/08/2023
fantastisk god bog og uhyggeligt behandling af de grønlandske folk
Mark H 23/07/2023
SÅ vigtig bog! Den burde være obligatorisk læsning for alle i rigsfællesskabet 🙌🏻
Frank V 05/06/2023
Rigtig vigtig viden som jeg havde brug for
Ivalu R 26/08/2022
tragisk historie om et samfund og folk der blev ført bag lyset.
Anonym 07/08/2022
Som nutidsdansker bliver man flov over den manipulation og de fordrejninger af virkeligheden, der dannede grundlag for beslutningsprocessen omkring Grønlands status i forhold til Danmark. Uhyggelig men yderst relevant læsning
Kirsten S 02/08/2022
Godt at sandheden er blevet afsløret. God oplæser. Tak Julie Bertelsen
Kuno F 13/07/2022
Landsforræderi og Folkemord. Rigtig god og faktuel bog som viser den magtarrogance det politiske miljø har overfor Grønland, hvordan man egentlig har været tæt på at udslette og fysisk og psykisk ødelagt et helt folk. Inuit må tage deres land Inuit Nunaat tilbage snarest før indoktrinering og assimilation langsomt har dræbt et helt folkefærd, kultur, sprog og identitet. Forsøg på folkedrab straffes og ukendskab til loven disculperer ikke. Danmark må drages til ansvar de næste 300 år!
Winnie H 17/04/2022
Fantastisk øjenåbner. Mange tak for at give mig en forståelse af mit lands historie.
Ingemai K. 17/04/2022
Endelig er der sat ord på, hvordan det Grønlandske folk, blev uretfærdigt behandlet. Det er frygteligt skammeligt for Danmark, at de har behandlet et folk på den måde.
Nancy S 1 04/04/2022
En øjenåbner. Burde være pligtlæsning for Folketingets medlemmer.
Karl L 13/01/2022
Meget informativ bog om danskernes ihærdighed med henblik på at beholde Grønland under dansk herredømme. Fik bekræftet at danskerne aldrig har haft hensigt til at hjælpe grønlænderne, men tværtimod har ved brug af løgne og manipulation arbejdet for at beholde Grønland under dig. Det samme sker stadigvæk i vore dage
Anonym 10/01/2022
Medrivende gennemgang af historien. Man fyldes med dårlig samvittighed som dansker - og en dybfølt trang til at sige undskyld til det grønlandske folk.
Niels T 18/11/2021
Tankevækkende
Orla J 30/08/2021
En uhyggelig tankevækkende bog.