Ildens døgn

Lars P 18/09/2017

Det kan undre at Anne Marie Têtevide ikke er et større navn på den danske forfatterscene end hun er. Hun burde være at finde blandt de allerstørste. Hun formår at finde helt ind i sine karakterer, og helt ind i menneskers store følelser. "Ildens døgn" er en vidunderlig lille bog, hvor de helt store følelser kommer i spil. Kærlighed, venskab, fjendskab, had. Det hele er repræsenteret i bogen om Malin. Vi befinder os ved en tømmerhytte et sted i Nordsveriges store skove. I hytten ligger fire mænd og sover i februar 1920. De ved ikke at Malin er på vej til hytten på ski, ligesom de ikke ved at hun i rygsækken har petroleum og tændstikker til at brænde hytten ned med - inklusive de fire mænd i den. Mændene har på hver deres måde, gjort Malins liv utåleligt, og nu skal de dø. Hadets ild brænder voldsomt i Malin, og inden længe skal det bryde ud i lys lue og fortære dem der har gjort hende fortræd. Bogen følger Malins tur mod tømmerhytten, og det had hun har med sig på turen. Det had der holder hende gående. Ind imellem får vi fortalt de fire mænds historie, og vel var de ikke alle lige gode ved Malin, men forfatteren viser os, at virkeligheden ofte kan ses fra flere sider. Forfatteren driver historien langsomt frem, og tilføjer den flere og flere facetter undervejs, og gør den dermed hele tiden større. Af omfang er "Ildens døgn" en lille bog på knap 200 sider, men mere behøver Têtevide ikke. Hun har i høj grad greb om historien, personerne og ikke mindst, sproget. Hun skriver blændende godt, og kan med få ord male store billeder af et hårdtarbejdende bondesamfund i starten af 1900-tallets Sverige. Her var livet ikke altid en dans på roser, og hårdt fysisk arbejde, sygdom og død, var stort set hvad livet bestod af. Glæde, frihed, kærlighed og de andre store ting vi sætter så højt, var ikke hverdagskost. Nogle gange får man næsten det indtryk, at livet bare var noget der skulle overståes. Oftest i kærlighedsløse ægteskaber, hvor fællesnævneren var hårdt arbejde og tidlig død. Vi har mange store kvindelige forfattere i Danmark. Forfattere hvis værker, med god grund, promoveres højlydt af deres forlag. Hvorfor ingen har fundet det nødvendigt at fortælle lige så højlydt om Anne Marie Têtevide, går over min forstand. For hun er helt deroppe hvor de andre store holder til. Faktisk vil jeg mene, at hun overstråler adskillige af dem. Jeg var ikke mange linjer inde i bogen før jeg måtte overgive mig. Têtevide er en fremragende fortæller, og en meget stor ordkunstner. Det har været en stor oplevelse at blive introduceret til hendes forfatterskab, som jeg helt sikkert vil vende tilbage til.

Gunvor Damgaard T 13/03/2016

Intens bog, som er svær at lægge fra sig, før sidste side er læst.