Hvorfor sagde vi det ikke før?

Var det så slemt? Jeg gjorde ikke modstand. Var det min egen skyld? Jeg skammer mig. Jeg skal bare tage mig sammen. Jeg er uren. Vi hører mest om de virkelig grumme familiesager med omsorgssvigt, misrøgt og seksuelle overgreb. Men hvad med alt det, der foregår i "det små"? Faderen, stedfaren, vennen, chefen, onklen, kæresten... der liiiige piller lidt, krænker verbalt, liiiige går over grænsen på en måde, så man nemt vender det mod sig selv og kæmper med skyld og skam i mange år. Det er også overgreb, som kan give senfølger, hvis man ikke får snakket om det. Der er ikke noget, der er "for småt"!     Vi er to kvinder fra to generationer. Begge med en overgrebshistorie. Nu bryder vi tavsheden.