Hvorfor digtere?

Tænkningens for-gængere

Midt i verdensnattensmørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, viendnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger,giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sinhelhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt detværende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdagsinstrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sprogeter værens hus”.

“Hvorfor digtere itrange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggersforelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkesdød – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optagerMartin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere påjorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere?viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne.

Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte ogvedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Denne tekst er relevant for alle,der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.

Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvendeårhundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøringmed hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål omværen, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid,der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere iforfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten ogteknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkningog digtning, der er i centrum.