Historien om Willum, femte bog

Anonym 27/08/2021

Anmeldelsen af ”Historien om Willum. Femte bog” af forfatter Nikolai Troest. Dette den femte bog i serien er igen et ret svært værk for mig at anmelde… På den ene side, selvfølgelig, fordi den femte bog, som de andre, heller ikke er let at læse - men på den anden side så gør det mig også meget ked af, at denne bog nu er det næstsidste bog i hele serien. Willum og de andre karakterer i serien er nemlig undervejs blevet mig meget kære, i mit hjerte. Igen, er der ikke så meget at sige om indholdet i denne bog; som altid er den for kompleks. Alle, der kender de andre bøger i serien, vil (ligesom jeg) dog blive glade for at se de gamle venner igen. Så vi møder: Gus, Edel, Alfred, den Belgiske Blåpuddel Marquis Glamour IX, Gunhild, Jul Niebergaq, Lone Hjort og selvfølgelig også Willum og Olivia, der i denne bog dog desværre kun optræder som marginalfigurer. Willum og Olivia er bestemt ikke ubetydelige, de er stadig dybtgående og stadig vigtige, men som sagt er de kun støttende roller, i ordets egentlige betydning. Et par nye karakterer optræder også i dette bog, men hovedsageligt fokuserer forfatteren på det velkendte. På en eller anden måde er alle karaktererne stadigvæk på vej videre frem i bogen, fysisk eller mentalt. Willum og Olivia er i København, andre karakterer besøger S.T.E.W.A.R.T. på jagt efter løsninger, og endnu andre sender tanker på rejsen mod deres egen fremtid. Hvilket bringer mig tilbage til bogens dybere budskab. At vi alle ikke er stjernerne i vores egen film. Mere generelt: Mennesker er ikke i toppen af fødekæden. Kan den være større? Okay. Jorden er ikke universets centrum - og så befinder du dig som læser, undervejs også pludselig i en række dybe psykologiske overvejelser, der optræder episodisk, midt i en næsten krimi lignende spændende bog. Forfatteren skriver om, at alle (og virkelig alle) handlinger har konsekvenser, fremtiden er bestemt af fortiden, hvilke defineres af nutiden. Hver handling fører til en strøm af reaktioner, livet væves af handlinger. Nikolai Troest skriver om relationer generelt og specielt om forhold mellem forældre og børn, om biologi og medicin, moral, etik, sølvpapirshatte, konspirationsteorier, planter, hunde, ænder og kyllinger og på en eller anden, tænker jeg at jeg måske en dag vil forsøge mig med en hans opskrifter. Eller ved nærmere eftertanke, måske ikke… Efter kvarkkageopskriften i bog 2 (ja, den med vaniluhm, som Sten Steensen begyndte at jodle af, efter han spiste af den) giver denne bog nu læseren nye instruktioner, til selv at lave en mixtur bestående af lige dele trælim, barberskum og kontaktlinsevæske, selvfølgelig i forholdet: 2.2.2. Desværre fralægger forfatteren sig dog ethvert ansvar, hvis noget som helst skulle gå galt undervejs i forsøget - So please don't try this at home! Forfatteren er ydermere i stand til at beskrive hvad et menneske er lavet af og sætter det også i en form for målestoksforhold: Udover mængden af vand i et menneske, indeholder det også kalk nok til at kalke et hønsehus, fosfor nok til 2.200 tændstikker, jern, kulstof, magnesium og den helt utrolige mængde af hele 39 billioner bakterier og han diskuterer også, hvad der gør en person speciel. Som altid sløres grænserne mellem det mulige og det umulige, det tænkelige og det utænkelige i historien, og nogle steder måtte jeg ganske enkelt holde en mindre pause, for at finde tid nok til at sortere i mine egne tanker. For hvad hvis? Eller ikke? Eller hvad? Som i de andre bøger efterlader også denne bog i serien, mig med en række store spørgsmål - men på en eller anden måde er jeg undervejs i serien også vokset så tilpas meget indeni - at jeg på en eller anden måde altid kan tage meget af det skrevne med fra bøgerne til mig selv og til mit eget liv… Og så er denne bog i serien ikke engang så filosofisk, som sine forgængere er det. Men, imponerer meget mere med sin hurtige fortællestil og ikke mindst med sin høje spændingsfaktor. Bog 5 fik mig selvfølgelig også til at grine mange steder, for bogen er ofte skrevet meget sjov og med meget humor og ikke mindst viden. Formelt set er denne bog en smule anderledes end sin forgænger, da der er mindre "Forfatterne” kapitler, men i tilgift er der til gengæld nu omkring 30 tilhørende fodnoter. For mig var dette den bedste bog i serien hidtil, og det var virkelig svært at være færdig med at læse og lægge denne bog væk. For efter denne bog, er der jo kun en bog tilbage i serien og herefter er Willums, Olivias, KitogPatKots og alle de andres rejser forbi… Eller er den…? Jeg tror, at jeg som læser er tættere på løsningen af alle de spørgsmål, som serien nogensinde har rejst. Vaniluhms oprindelse, formålet med S.T.E.W.A.R.T., de forvirrende familieforhold mellem Willum, Lisa Nilson, Lisa Ekdal, Råger S.B. Heinrich, KitogPatKot og Olivia og selvfølgelig haikuen, som heller ikke mangler i denne del. Jeg giver klart fem stjerner for denne store læselyst og min respekt til forfatteren, for hans udvikling med hensyn til sine skriveevner. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Vincent T. Anmelder, Tyskland.