- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 224 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
”Havemenneske” tager udgangspunkt i mennesket i haven – og det menneske er både Malene Lei Raben personligt men også berømte historiske gartnere – og skildrer havemennesket fra det tidspunkt, hvor interessen undfanges over det stadie, hvor haveinteressen bliver en lidenskab til den mere modne gartners tanker om naturen og at plante for eftertiden. Ikke bare påvirker mennesket naturen, men igennem arbejdet med haven sker der også noget med en selv. Man forandrer sig.
Ved at dele af sine erfaringer som haveejer igennem 25 år giver Malene Lei Raben indsigt i praktisk havearbejde, både anlæggelse af staudebede, nyttehave og woodlandhave, men som noget nyt skriver hun også sine dybt personlige tanker om det, som haven gør ved hende. Samtidig rummer bogen fortællinger om bl.a. havens historie, om forventninger og frustrationer, havens og landskabets arkitektur, berømte engelske haver, om jorden og om naturen som lindring i de sidste timer. Bogen kommer hele vejen rundt om forfatterens forhold til haven og peger fremad mod nye tendenser i udfoldelsen af havelivet.
Bogens fokus er mennesket, der dyrker haven både nu og historisk. At være havemenneske er nemlig at indskrive sig i en lang og rig tradition for havekunsten. I denne bog vil forfatteren ledsage læseren på sin færd mod at blive gartner, dels ved at dele praktiske erfaringer fra sin egen have men også ved at invitere med ind i det store univers, som havekunsten er en del af.
Der findes mange bøger om, hvordan man dyrker have, avler grøntsager, dyrker i mistbænk og drivhus og på altaner. Der findes meget færre bøger, som beskriver hvorfor mennesket igennem tusinder af år har skabt haver omkring deres boliger, ikke bare for nyttens skyld men i lige så høj grad for sin egen fornøjelse, for ro og skønhed, som demonstration af magt og som social og grøn revolution.
Fil størrelse: 21527 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal224
- Udgivelsesdato31-03-2022
- ISBN139788702346343
- Forlag Gyldendal
- FormatePub
Anmeldelser
Viola Isabella H 03/05/2023
skøn bog.
Susie Daugaard B 01/02/2023
Dejlig bog.
Tina F 12/10/2022
God blanding af praktiske haveovervejelser, havehistorie og personlige beretninger.
Kirsten B 17/07/2022
For meget småsnak
Rikke A 28/05/2022
Jeg bliver underholdt på skønneste vis. Jeg får indsigt og bliver rørt - jeg får sådan lyst til selv at blive et havemenneske.
Margit Marie M 25/05/2022
Skøn skøn bog!
Mette 36 20/05/2022
Spøjs bog. Begrænset praktisk info om have og talrige andre betragtninger, som er spændende nok men lidt spøjst i denne sammenhæng. Har også hørt lydbog, der synges skønsang med mellemrum..huummm også spøjst. Ellers kæmpe fan af Malene Lei Raben.
Frederikke L 12/04/2022
Jeg har fulgt Malene Lei Raben længe og meget. jeg har altid fundet, at hun havde en smuk og anderledes pen. Måske et poetisk men også smertefuldt indblik i mange af livets forskellige facetter. Jeg læste hendes FRUEN i et rap, benovet over sproget og tonen. Havemenneske er den svære to'er som sket ikke er svær. Her er det et helt andet emne, men ligeså relevant og måske i sær afgørende: vores relation til naturen. Vores måder at være mennesker på i haven. Sproget er igen dybt betagende, Malene omend endnu mere indsigtsfuld og hele bogen en decideret smuk oplevelse. TAK
Anonym 11/04/2022
En meget smuk og anderledes havebog, der læses som en roman.