Hannahs forår

Anonym 06/01/2016

Fordelen ved brug af 1. person er, at læseren har lettere ved at overskue romanen. Alt ses og tolkes gennem Hannah. Vi føler med hende, tænker med hende og reagerer med hende. Alle andre bliver bipersoner præcis som i det virkelige liv. På den måde bliver man inddraget i Hannahs søgen efter sandheden og styret på sit liv. Anita Grün får tegnet et tydeligt og grundigt billede af det forår, Hannah må gennemgå. Som i det rigtige liv består foråret både af sol, varme, regn og kulde. Portrættet af hende som kunstmaler giver et fint indblik i hendes tilværelse og nuancerer billedet af en person, hvis fortid bliver sat i spil. Bogen er letlæst og sprogligt udmærket; forfatteren har undgået alt for mange jeg´er ved netop at variere teksten. Hendes eksistenskrise som 55-årig kunne være en fortælling for alle 55-årige. Netop lige efter det skarpe hjørne får mange eftertanker plads. Er livet blevet, som jeg forestillede mig? Nogle bliver desperate, og det, Hannah kommer ud for, giver god grund til uro. Plottet er veltegnet og godt instrumenteret, og hele vejen igennem bevarer denne læser nysgerrigheden om, hvordan det vil gå hende.

Anonym 05/01/2016

Som læser bliver man tit trukket ind i bøger, fordi historierne suger tid og rum ud af ens stue – og man bliver opslugt af hvert et ord og hver en sætning. I Hannahs Forår er det ikke så meget historien, der på ydersiden kan virke som en skæbnehistorie, der i sidste ende gør, at dette er en fremragende bog. Anita Grün formår nemlig at skabe et persongalleri så levende og ægte, at man gerne vil vide, hvad de siger, gør og hvad de går og laver. Her bliver livet serveret i små dramaer, der hverken er overskruet eller overdrevne. I stedet får man en sjældent set ærlighed og ægthed, der fuldkommen giver læseren magten over at kunne bestemme selv. Her er naturligt heller ikke følelsesporno, hvor man tvinger læseren til at føle noget bestemt, som var følelser perler på en snor. Til gengæld får man muligheden for at investere sig selv i mennesker, der aldrig bliver overkarikerede, men i stedet får lov til at forblive mennesker. Derfor kan jeg varmt anbefale Hannahs Forår, som var den bedste danske bog jeg læste i 2015.