Fuppet
- Format
- Bog, hæftet
- Dansk
- 503 sider
- Indgår i serie
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 20,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-2 hverdage Forventet levering: 18-02-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
Zeke er en verdenskendt popstjerne, der udsættes for et mordforsøg på Plænen i Tivoli og trækker sig fra rampelyset. Han udvikler angst og agorafobi og martres af en stalker, der trods utallige adresseskift generer ham gang på gang.
Han popper piller og isolerer sig i sit hjem og vover sig kun ud i livet, når dagen er ved at gå på hæld. I ly af mørket dyrker han sin hang til vindueskiggeri og snager i sine naboers hverdag. Vindueskiggeriet giver hans liv en smule indhold, indtil han en nat bliver vidne til en forbrydelse. Synet ryster ham, men han tør ikke at anmelde hændelsen, da den vil afsløre ham, og desuden nærer han ingen tillid til ordensmagten.
Trods hans tavshed melder drabsafdelingen sig på banen med Lennart Rohde i spidsen og hackeren Theodora Blink på sidelinjen. Men der er noget ved sagen, der ikke stemmer. Hvem spænder ben for dem? Hvem sender dem mærkelige videoer og hvem ender med at blive FUPPET?
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal503
- Udgivelsesdato10-03-2023
- ISBN139788775930524
- Forlag People´sPress
- FormatHæftet
- Udgave1
- OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
Anmeldelser
Janni Z 16/10/2024
Kan en bog synde og fuppe læseren? Ja, den her bog kan – jeg tror faktisk aldrig, jeg har følt mig så fuppet, og begejstret på samme tid. Der er så mange vinkler i historien, og bedst som man tror der er styr på dem, kommer der et tvist man ikke lige har set komme eller et hjørne der er lidt skarpere end beregnet. Jeg blev flere gange drejet rundt så jeg ikke altid lige kunne dreje, hvad der var op og ned. Jeg tror ærligt jeg kan sige, at ingen har mulighed for at løse gåden eller gåderne, før de sidste sider – og så er intet som man troede – overhovedet! Jeg forstår godt, hvis de der læser den er begejstret – det må virkelig kræve en helt speciel tankegang at finde på dette, og få det formuleret på skrift, uden at gå på kompromis med ide og budskab. Hvis jeg med et ord, skal fortælle, hvad der er det bedste i denne bog, må ordet være: ALT. Denne bog er den 3. i serien om drabschef Lennart Rohde og hackeren Theodora Blink, tro mig når jeg siger at selv om jeg ikke har læst de første 2 bøger i serien, så kan denne sagtens læses, da alle bøgerne er uafhængige bind. Det største problem for mig er dog, at nu kan jeg ikke vente med at læse, de to første bøger og efterfølgeren til ”fuppet”. Jeg har allerede nu en fornemmelse af at Maggie Kempinska, kommer til at blive en af min favorit forfattere, og jeg har naturligvis bestilt de to første bøger, så jeg kan få den læst, hurtigst muligt.
Anonym 05/11/2023
Så fængslende, spændende, samtidsrelevant og tankevækkende. bog. Vildeste afslutning og virkelig godt tænkt. Plottet i bogen beskriver netop de dilemmaer vi står overfor i nutiden og som der er alt for lidt fokus på og som kan ende grueligt galt. Tak for endnu en tryllebindende bog i F serien
Anonym 06/08/2025
Rodet og utroværdig
Peter M 73 09/07/2025
Lidt for fantasifuld
Arabella O 24/10/2024
Virkelig godt skrevet, man bliver virkelig fuppet. Super
Karen Møller G 29/09/2023
Vigtigt emne - pakket smukt ind i spændende krimi.
Malene H 03/10/2025
Woow, et plot som må have krævet en mastermind at holde styr på.
Helle S 28/09/2025
Ja, der blev man da godt nok snydt 🫣🤣 Så god en historie ❤️
Jakob B 11/09/2025
Ikke danske formuleringer og gentagelser, blev en irritation, og fik mig til at stoppe med at læse serien efter starten af bog 3.
Henni Lisette J 02/09/2025
spændende og ja, jeg blev også fuppet.
Sanne N 31/08/2025
Rigtig god 🥳
Birgitte K 30/08/2025
Spændende historie og overraskende slutning. Ærgerligt, at sproget til tider er dårligt, og juridiske termer bruges forkert. Jeg er slet ikke vild med oplæseren, der somme tider skaber meningsforstyrrelse med sine sving i toneleje.
Camilla R 25/08/2025
Ja fuppet i den grad 🥸Super velskrevet - blev dog hægtet lidt af ind imellem, men blev samlet op igen. Virkelig uhyggeligt hvad man kan nu om stunder 🫣
jonni g 24/08/2025
Fuppet? Ja, mon ikke. En både spændende og skræmmende krimi
Karina Roed Markussen m 24/08/2025
Mega fedt og udspekuleret komplot.
Charlotte P 15/08/2025
Super god jeg blev fuppet
Heidi G 6 15/08/2025
Har opdaget MK lidt sent - men bedre sent end aldrig. Nøj, jeg blev fuppet. Supergod ide og fedt plot. Kan kun anbefale alle at læse/lytte bogen..
Bettina C 10/08/2025
Jeg blev fuppet og var vild med det 👏👏
Gitte B 25/07/2025
Lidt forvirrende men god
Tismis1978& F 29/06/2025
fantastisk og anderledes.
Winnie B 31/07/2024
For pokker da hvor spændende🤗
Helle B 03/07/2024
Velskrevet og spændende
Klaus W 26/06/2024
virkelig fed historie der sætter fingerne på et utroligt vigtigt emne
Maria J 36 29/12/2023
Mellem to stole enten er det en krimi eller også er det en roman
Anonym 04/06/2023
Hvis man tror, at man får en spændende og velskrevet bog mellem hænderne, så bliver man i hvert fald fuppet. Har læst alle tre bøger fra forfatteren, men det er gået voldsomt ned af bakke siden første udgivelse, og jeg skulle tvinge mig selv til at færdiggøre denne bog. En omgang urealistisk vås, voldsomt krydret med kiksede kælenavne, skældsord, og proletaragtigt sprog. At der har været en vaskeægte redaktør inde over udgivelsen er mig en gåde, for når noget er "sælsomt" for tresindstyvende gang, så er det på tide at gøre opmærksom på, at synonymordbogen er opfundet. Jeg kan kun sige én god ting om bogen, og det er, at emnet er relevant nok at tage op til dialog. Bare en skam, at det bliver gjort på sådan en ringe facon.