Forsvarsløs - Når den største trussel kommer indefra
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 392 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Det danske forsvar er kollapset. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Kanoner, der ikke kan skyde. Og kaserner i forfald. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir.
Hvordan kunne det gå så galt? En lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. De har ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence. Samtidig har de indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.
FORSVARSLØS er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer. Bogen beskriver en kulturkamp om magt, hvor civile embedsfolk og politikere fik bugt med den militære faglighed.
Fil størrelse: 604 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal392
- Udgivelsesdato29-10-2024
- ISBN139788727223551
- Forlag Lindhardt og Ringhof
- FormatePub
Anmeldelser
John V 18/07/2025
Skræmmende læsning og ingen klar udsigt til oprydning, omlægning til et system, som man tror på kan genskabe et kampkraftig forsvar eller bare bidrage fornuftigt som proportionalt til NATO - selv med 200 Mia på vej.
Ole K. E 01/04/2025
“Hvad er det dog I har gjort?” Bogen - FORSVARSLØS (- når den største trussel kommer indefra) er fremragende skrevet og suppleret med en overbevisende dokumentation. Den giver en ærlig indsigt i et dansk Forsvar, der over en længere årrække er blevet ofret i forskellige politikeres, embedsfolks og militærpersoners spil om indflydelsesrige poster. Resultatet er et dansk Forsvar i en sørgelig forfatning. Det er til stor skade for landets (Rigsfællesskabets) sikkerhed og ikke mindst troværdighed over for sine NATO partnere. Flere gange har Danmark således været tvunget til at melde afbud til deltagelse i forskellige NATO øvelser på grund af manglende økonomiske midler. Det har betydet, at det pågældende militærpersonale ikke vedligeholder dets kompetenceniveu. Men ikke nok med det. I dag står Forsvaret ikke alene nedslidt, men med en manglende SAMLET KAMPKRAFT som det vil tage adskillige år at reetablere. Fx vil det tage op mod 10 år at rekruttere det nødvendige antal officerer og sikre deres nødvendige kompetenceniveau. FORSVARSLØS giver grund til reflektion. Ikke mindst over fx tidligere forsvarsminister (nuværende finansminister) Nicolai Wammen (A); tidligere forsvarsminister (nuværende formand for Folketinget) Søren Gade (V); tidligere statsminister (nuværende udenrigsminister) Lars Løkke Rasmussen (M) og tidligere forsvarsminister (nuværende medlem af Folketinget) Trine Bramsen (A). De har angiveligt deres store andel i Forsvarets nedskæringer og dermed sørgelige forfatning. Bogen kan på det varmeste anbefales. Ikke mindst til de 80.915 vælgere, der ved sidste Folketingsvalg satte deres kryds ved en af de nævnte politikere. Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD
Morten K 12/10/2025
Bør læses af alle med den mindste smugle interesse for forsvaret og dansk sikkerhedspolitik. Giver et uniks billede af en total forfejlet forsvarspolitik og prioritering, og besvarer en masse af den undren over tingenes tilstand og udviklen som jeg selv har oplevet som reservist i hæren i 90’er.
Bo J 08/10/2025
Super
Ann-Charlott S 01/10/2025
Læs den det er højaktuelt
Erik K 19/07/2025
Skræmmende, men jeg tror på hvert ord. EK
Simone Sommer D 26/06/2025
Ekstrem vigtig bog om det danske forsvar. Man græmmes over tilstanden og hvad man fra flere regeringers side byder de danske soldater! Tak for ærlig skildring.
Flemming Pommer E 06/06/2025
Rystende læsning. Yderst rystende. Peter Ernstved Rasmussen smider “svesken på disken” om situationen i dansk forsvar.
Anonym 21/05/2025
Imponerende overblik og dokumentation af de beslutninger, der de sidste 30 år har ført til forsvarets totale deroute og nedsmeltning. Alle ikke mindst vore politikere bør læse denne bog - og handle. Kæmpe tak og anerkendelse til forfatteren. Denne bog er måske den vigtigste bog at læse i 2025. Ingelise Hansen
Anonym 18/05/2025
Underholdende, men også ensidigt og polemisk indblik i tingenes tilstand i Forsvaret igennem en alt for lang årrække.
Jens C 16/05/2025
Gennemarbejdet bog om det danske forsvars tilstand og hvordan vi kom hertil. Dyster, men vigtig læsning.
Christian S 07/05/2025
vigtig læsning. dog en meget ensidig og negativ fremstilling af Forsvaret og forløbet, hvor der konsekvent bliver antaget at folk der ikke har haldet i overensstemmelse med det forfatterens ser som den rigtige vej, anses for at være uhæderlige mennesker og inkompetente. vigtig bog men den burde være mere nuanceret i sin fremstilling.
Thomas J 05/05/2025
Fremragende bog, hudløs ærlig
Hans A 26/04/2025
En alarmerende bog, der er nødvendig for enhver voksen dansker. Forsvaret er i fokus men der er mere på spil. Forsvarsløs er et skræmmende billede af hvad dansk demokrati har udviklet sig til. En gyser om Ineffektivitet, dårlig moral, ansvarsfraskrivelse og uduelighed.
Tomas G 21/04/2025
Chokerende bog om forsvarets tilstand, og “arkitekterne” bag, bl.a. Finsen og Vammen. Soldater der køres til øvelser i minibusser med “blå-futter”, tonsvis af bureaukrati, skibe der ikke kan sejle eller skyde - og 100’vis at andre vilde historier
Helle W 11/04/2025
Stor faglig indsigt og indlevelse gør bogen meget læseværdig 👍
Liselotte H 1 09/04/2025
Sjældent ærligt vidnesbyrd fra Peter Ernstved Rasmussen. Det er en befrielse, at forfatteren tager bladet fra munden og fortæller hvordan Forsvaret ser ud inde fra. Det gøres med stor omsorg for de medarbejdere, som insisterer på ordentlighed og faglighed, uagtet dele af ledelsen tilsyneladende er villig til at se bort fra selvsamme faglighed. Bogen er et partsindlæg, men troværdigt og modigt. Bogen bør være pligtlæsning for enhver politiker.
Karen E 07/04/2025
Virkelig god bog, som giver et indblik i udfordringerne i Forsvaret igennem tiden Når man har været der i den periode, så får man meget baggrunds viden som forklare de ændringer
Peter C 22/03/2025
trist
Brit L 19/03/2025
Helt utroligt, at det kan gå så galt! Forhåbentligt har den vækket statsministeren og andre beslutnings kraftig personer på relevante poster! Des- værre er problemet ikke bare i Forsvaret
Henning Mikkelsen D 17/03/2025
Tak til Peter E for denne fantastisk oplysende bog om hvordan vi står forsvarsløse i DK i dag. Det er begrædeligt hvor naive mange af vores politikere har været og måske stadigvæk er - så længe krigen ikke rammer os selv… Stor opfordring til at læse denne debatbog.
Anonym 16/03/2025
Ensidig fortælling med skræmmende indhold.
Bjarke K 12/03/2025
Velskrevet, tankevækkende, spændende og skræmmende. Kompliceret stof formidlet så enhver civilist kan være med. Og tilmed godt oplæst af forfatteren selv. Varmeste anbefaling herfra.
Anonym 09/03/2025
Grundig og velfortalt. Uhyggelig læsning både om vores manglende forsvar men også om de politiske røgslør.
Lisbeth G 09/03/2025
Glimrende og samtidig skræmmende læsning om Forsvarets forfald. Kan læses af folk med militær baggrund og uden militær baggrund.