For enden af din pegefinger
- Format
- Bog, indbundet
- Dansk
- 264 sider
- Målgruppe
- fra 13 år
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 10,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-2 hverdage Forventet levering: 21-04-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
17-årige Sheherazade føler sig klemt imellem sin mors forventninger om, at hun skal være en god muslimsk pige, og sine klassekammerater, som lever et helt andet liv. For at holde sig oven vande skriver hun fanzines om de ting, hun oplever som flygtning i Danmark, selvom hendes mor insisterer på, at hun ikke skal skrive, men være læge. Hendes far bakker hende op, men da han bliver indlagt med hjerteproblemer, bliver det sværere for Sheherazade at holde til presset.
Så møder hun den jævnaldrende Thea, og pludselig åbner der sig en helt anden verden. Sheherazade kan ikke lukke øjnene for, at hun er forelsket, men er hun parat til at betale prisen?
En rå og gribende roman om at blive forelsket i den forkerte og betale prisen for at følge sit hjerte.
For enden af din pegefinger giver et indblik i et miljø og nogle skæbner, vi sjældent hører om – eller fra. Bogen vandt Forlaget Carlsens romankonkurrence NYE STEMMER. Illustreret med sider fra Sheherazades fanzines produceret af Sune Ehlers.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal264
- Udgivelsesdato12-11-2016
- ISBN139788711541227
- OriginaltitelFor enden af din pegefinger
- Forlag Carlsen
- Målgruppefor 13 år;for 14 år;for 15 år;for 16 år
- FormatIndbundet
- Udgave1
- OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
10 cm
Anmeldelser
Lenett L 20/04/2022
Den var helt fin
Sophie A 3 28/04/2017
"For enden af din pegefinger" af Kristina Aamand. Den her bog var overraskende dyb og kom godt omkring mange tunge emner. Sheherazade er ung, muslimsk pige, som næste altid gør, som hendes forældre forventer. Hun går med tørklæde, har aldrig haft en kæreste og går på gymnasiet væk fra Vestegnen for at gøre sin forældre stolte. Okay, så hun ryger m, og hun vil egentlig ikke være læge, selvom det er moderens drøm for hende, men hvad de ikke ved, har de ikke ondt af. Da faren bliver syg, møder hun den smukke Thea på hospitalet og bliver hurtigt forelsket. Selvom det føles helt rigtigt, når de to piger er sammen, har She altid lært, at det er forkert at være homoseksuel. Mange af emnerne i bogen kan jeg ikke personligt relatere til, men mange andre aspekter kunne jeg i den grad genkende fra mit eget liv. Jeg følte, hendes klasse var lidt utroværdig (det har da aldrig været problem med pigehytter og drengehytter, når jeg har været på hyttetur), - så store røvhuller er alle folk sjældent. Et andet mindre irritationmoment var, hvor mange engelske ord, der blev kastet ind over det hele af alle i dialogen, - sådan har jeg alligevel ikke hørt nogen snakke. Men She var en troværdig og sympatisk hovedperson, som havde sine fejl, og som gennemgik en stor personlig forandring gennem bogen. She udtrykket sig kreativt i zines, som vi ser i bogen, og jeg er næsten altid vild med, når en bog er skrevet lidt specielt. Jeg havde aldrig før hørt om zines, men jeg synes, det er en interessant udtryksform. Det her er en bog, som jeg læste færdig, og resten af dagen blev jeg ved med at tænke, at jeg lige skulle hen og læse resten. Slutningen er fin og runder historien godt af, men den blev siddende i kroppen på mig, og jeg ville have mere. Alt i alt en rigtig spændende YA-bog, som sætter fokus på en masse tabuer, - og det er netop sådan, man nedbryder dem!
Anonym 13/02/2017
For enden af din pegefinger vandt Carlsen YA romankonkurrence og blev offentliggjort under Bogforum tilbage i november. Dagen efter offentliggørelsen begyndte jeg allerede at høre lidt af hvert fra folk som allerede havde læst bogen – og det var ikke videre positivt. Dog fandt jeg den interessant og, selvom det er noget vi har set før, er det en fin historie. Vores fortæller er 17-årige Sheherazade som kom til Danmark som 7-årig. Hun klarer sig godt i skolen men hun har ikke ligefrem venner. Hun går på et gymnasie et stykke fra Parkerne, hvor hun bor. Hun er derfor den ene i hendes klasse som ikke er ‘dansker’ og det har hun svært ved – hendes mor ringer i hvert fald til skolen omkring sovearrangementer under ture. Hun har ikke mange venner i begyndelsen er bogen og virker utrolig ensom. Sheherazade følger ikke reglerne så meget som hendes forældre går og tror; hun ryger, hun drikker og hun bliver forelsket i hendes nye veninde, Thea. Ikke at hun har et overforbrug af hverken smøger eller alkohol, men da hun er muslim må hun ikke drikke og ifølge hendes forældre må hun i hvert fald ikke ryge. Derudover laver She også zines – som jeg fornyligt lærte om. Nedenfor har jeg indsat et billede af en af mine favoritter. Disse zines var en fin adspredelse til bogen. De passede ind, de var interessante og man lærte meget om She og hendes familie igennem dem. Mit første møde med zines er i hvert fald ikke et dårligt et. For enden af din pegefinger er meget ungdommelig. Selvom jeg er et par år ældre end She kan jeg relatere til hende og hendes problemer. Jeg elsker at den tager problematikker som seksualitet i spil, for det er ikke ofte at danske forfattere tager dette op – i hvert fald ikke på denne måde. Derudover tilføjer det også noget nyt at det er en muslim som viser sig at være forelsket i en af samme køn. En af mine favoritter i bogen er Bjørk, en af Theas – og nu Shes – veninder, hun er ikke bange for at sige sin mening og stå fast på sine præmisser. Hun går ikke med bind eller tamponer – for hvad har vi at skamme os over? Vi burde ikke gemme det af vejen og undgå at snakke om det – for hvis det var mænd ville det ikke blive set ned på. Jeg ved ikke om jeg er helt enig i alt hvad hun siger, men jeg kan da se at der er et gram sandhed i meget af det – for vi gemmer jo egentlig bind og tamponer af vejen – enten i tasker, lommer eller ærmet, og det er ikke velset at snakke om det. Bjørk mener at vi skal tage vores menstruation til os – være stolte af at vi er kvinder og lade blodet få frit løb. Hun satte i hvert fald nogle tanker igang hos mig. Efter at Shes mor ser hende kysse Thea får hun én til at komme og snakke med She om hvor forkert og ulovligt det er. De mener at det er en sygdom at være homoseksuel (eller biseksuel og være sammen med en af samme køn). Jeg blev forarget over dette selvom jeg godt vidste det i forvejen. I nogle kulturer og samfund bliver det set som en sygdom eller blot ‘forkert’ og jeg forstår det ikke helt. Vi er kommet så langt, man må endda gifte sig med en af samme køn mange steder nu, men selvfølgelig er det stadig set ned på og en kriminel handling nogle steder. At sige at det er kriminelt, ulovligt, at være den man er synes jeg ærlig talt er uhyggeligt. Jeg håber vi en dag kan se tilbage på det og grine af det, men hvor langt tid går der før vi kommer dertil? For enden af din pegefinger er en god ungdomsroman som sætter en masse forskellige problematikker på spidsen. Jeg elskede at læse om She og se problematikkerne fra en anden vinkel. Den anbefales herfra og går nu videre til min søster som jeg ved vil elske bogen! *anmeldereksemplar modtaget fra forlaget. Anmeldelsen kan også findes på Frk. Litteratur (frklitteratur.dk)
Anonym 18/01/2017
Jeg modtog denne E-bog af Bookster - Forlaget Carlsen. "For Enden Af Din Pegefinger" af Kristina Aamand er en håndgribelig historie om det at ære sin familie men stadig følge sit eget hjerte. Bogen var ikke særlig lang i forhold til andre bøger jeg har læst så det tog mig ikke særlig lang tid at komme igennem den, historien var også strikket sammen af en fin rød tråd så der synes ikke at være noget unødvendigt til stede, hvilket også gjorde den nem at læse. Historien om Sheherazade synes jeg var meget smuk og sød. Jeg synes historien gav et fint billede af hvordan livet som "fremmed" i et nyt land påvirker en og hvordan man nemmest kan behage både sin familie og sig selv. Bogen synes jeg dog var meget forudsigelig og ikke spændende, som sådan, men mere en lille bid af virkeligheden. For mig var den lidt som en dokumentar jeg læste og imens kørte der en lille film i hovedet af , både på grund af den måde den var strikket sammen på, men også på grund af sproget som var meget virkelighedstro med mange - synes jeg - bandeord, og på en eller anden måde blev det nok lidt for mange. Alt i alt var historien rigtig fin og på samme tid sørgelig, men ikke en spændingshistorie som man ikke kan lægge fra sig fordi man bliver nødt til at vide hvad der sker i næste kapitel - For mig var bogen forudsigelig og der var ikke nogen cliffhanger som sådan der gjorde at jeg bare måtte læse videre. Bogen får 3/5 stjerner da den var meget letlæselig og historien var godt skruet sammen. Måske bogen bare var lidt for enkel til mig og derfor ikke helt føles så "vigtig" for mig som nogle andre bøger gør. - Nadia Bøgeskov
Findes i disse kategorier...
- Fagbøger
- Andre fagbøger
- Litteraturhistorie og litteraturkritik
- Børne- og ungdomslitteratur: generelt
- For enden af din pegefinger