For det bedste
- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- 8 timer, 53 minutter
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Det er sommeren 1945, og det unge ægtepar Hans og Edith forlader Aarhus for at tage til Oksbøl, hvor Danmarks største flygtningelejr er under etablering til mange af de 250.000 tyskere, der er strømmet ind i landet i krigens sidste tid. Edith er blevet tilbudt en ansvarsfuld stilling, mens Hans følger med som det tynde øl (som arbejdsmand), hvilket er bedre end at gå arbejdsløs i Aarhus, men Hans gruer for udsigten til at skulle gå op og ned ad fjenden. Edith derimod ser det som et medmenneskeligt kald og en personlig udfordring, efter at hun i al stilfærdighed har arbejdet i Jydsk Telefon.
Men hverken Edith eller Hans er forberedt på, hvad der venter dem i Oksbøllejren: armoden, kummerligheden, horderne, tyskerhadet uden- og indenfor hegnet. De bliver begge to sat på prøve både i mødet med flygtningene og i deres forhold til hinanden, i takt med at tingene spidser til, og de hver især må sande, hvad de indeholder som mennesker.
FOR DET BEDSTE er en skæbnefortælling om at klare skærene i svære tider og om, hvem vi er, når vi står overfor de store valg i livet. Det er en fortælling om køn og klasse og om at vriste sig fri af gamle strukturer og tage de første skridt hen mod en frigørelse, som vi står på skuldrene af i dag.Fil størrelse: 374663 KBIndlæst af: Helle Fagralid
Detaljer
- SprogDansk
- Varighed08:53
- Udgivelsesdato12-09-2024
- Oplæser Helle Fagralid
- ISBN139788775623884
- Forlag Alpha
- FormatLydbog download
Anmeldelser
Vibeke H 19/06/2025
besøg på flugtmuseet i Oksbøll og herefter læsning af bogen, giver et godt indblik i historien.
Kenneth S 1 2 3 4 29/01/2025
En virkelig god bog der fortæller levende og oplysende om livet i oksbøl lejren fra 45-49.Jeg har været meget medrevet, selvom jeg ikke ofte læser bøger
Jesper Dyrvig P 09/01/2025
spændende indblik i en overset tid
Anne L 08/12/2024
God bog, meget at tænke over.
Vivian L 24/11/2024
spændende
Henriette R 17/11/2024
Ikke lige en roman for mig.
Kirsten G 10/11/2024
Bogen skildre menneskelige dilemmaer, etik og moral i månederne lige efter krigen. Det er ikke en bog med spænding, eller store handlingsforløb, men mere en stille roman om menneskers valg, tagen stilling og tilgivelse.
Ann-Mari S 2 26/08/2024
Et interessant tema - desværre uforløst. Bogen forekommer mig overfladisk, ensidig og uden dybde.
Ulla Marie W 2 05/09/2024
Fin roman med et vigtigt tema og en periode i Danmark som få nok tænker på. Også aktuel ift verdens strømme af folk på flugt fra krig. Fint indlæst af Helle Fagralid, men hurra for at man kan sætte tempoet lidt op.
Arabella O 06/11/2024
Forholdene i lejrene var værre end beskrevet, men ok
Benthe T 04/11/2024
Velskrevet fortælling om livet i Oksbøllelejren
Anonym 17/10/2024
meget interessant
Rasmus D 17/10/2024
Temaet er spændende, men jeg synes ikke rigtig bogen kom i gang. Jeg havde svært ved at mærke personerne.
Christina A 09/10/2024
Helt fantastisk.
Margit Marie M 08/10/2024
Den bog må du læse! Max stjerner!
Annemarie F 07/10/2024
Fin historisk roman
Lise E 06/10/2024
Det er en vigtig historie, der fortælles her, sobert og ordentligt, og med fin sans for den psykologiske udvikling hos de gennemgående figurer. Desværre et par sproglige detaljer: Godt nok tog anglificeringen af dansk fart efter anden verdenskrig, men alligevel sagde man næppe F.eks. “at få begge ender til at mødes”, men “at få det til at hænge sammen”. Det andet, der irriterer en, der har læst den elektroniske udgave, er mishandlingen af komposita, der ofte ikke samskrives.
Jytte Marie N 04/10/2024
Skøn roman God oplæser
Birthe B 28 02/10/2024
En spændende indføring i flygtningelejrens dilemmaer i Oksbøl set fra de danske ansatte og flygtningenes side. God oplæsning.
Annette V. 66178 29/09/2024
Interessant beretning om tiden efter 2. Verdenskrig. Dilemmaer om hvordan man skal være som menneske når ens fjende skal hjælpes. God oplæsning.
Ingerlise V 27/09/2024
Det var interessant at høre om de tyske flygtninges situation. Meget godt skrevet. Lidt af en gyserhistorie at høre om Hans’ og Ediths gåen fejl af hinanden og deres manglende kommunikation om det.
Ea Løvendahl N 26/09/2024
En rigtig god roman som giver indsigt i den tilværelse vi gav de tyske flygtninge . Kan kun anbefale denne bog . Mvh Ea Løvendahl
Marianne E 25/09/2024
Vidunderlig bog om “dem og os”, om at blive ved med at være tro mod sig selv og sine værdier. En fin lille perle om at være menneske, om at drømme om virkeligheden.
Jytte J 22/09/2024
En god historie
Jette Ejlskov P 21/09/2024
Rigtig god bog bl.a. om dilemmaet ven/fjende, men også om vigtigheden af at få talt sammen.