Flatland

Ashraf R 26/08/2014

Flatland er en novelle skrevet af den engelske Edwin Abbott Abbott, og udgivet anonymt. Novellen er en satire på det victorianske samfund, men som sådan fik den ikke meget betydning. Det der har givet værket dens nuværende betydning, er at den foregår i verdener af forskellige dimensioner. Novellens fortæller lever i en todimensionel verden, hvor kvinderne er streger og mændene er polygoner. Det skal forstås helt bogstaveligt: deres verden er ikke blot et fladt landområde, men har virkelig kun to dimensioner: længde og bredde - højde findes ikke. Det lykkes Abbott ganske godt at forklare hvad dette indebærer, i den måde hvorpå man vil se verden omkring sig. Set med vores øjne er det en verden fuld af begrænsninger. Fortælleren, der er et normalt kvadrat i denne todimensionelle verden, drømmer om et besøg i en endimensional verden, hvor han forsøger at overbevise kongen om, at verden i virkeligheden har to dimensioner. Kvadratet besøges nu af en kugle fra en tredimensionel verden, men kvadratet har meget svært ved at forstå hvad den tredje dimension indebærer, før han selv besøger den tredimensionale verden. Han forsøger herefter at fortælle om sin opdagelse til sine medvæsener, men dette er forbudt, og vi forlader ham i fængslet, hvor han lever med en indsigt som han er alene om at have, og som andre ikke ønsker. Novellen begynder først at få sin nuværende betydning efter 1920, hvor bl.a. Einsteins relativitetsteorier betyder, at man får øjnene op for at verden kan have flere dimensioner. Selv om Flatland ikke beskæftiger sig med firedimensionale verdener, så er det en helt naturlig fortsættelse: For os svarer den firedimensionale verden, til den tredimensionale verden for fortælleren, i novellens todimensionale verden. Derved inspirerer novellen til hvordan verdener med flere dimensioner skal opfattes. Novellens styrke er den indsigt og inspiration den giver. Den er velskrevet, men er ikke stor litteratur – lidt skolestilagtig. Den verden der beskrives er ubehagelig, og det udpensles unødvendigt meget, for vores brug, da formålet jo var en kritik af samfundet, og ikke var tænkt med henblik på at give indsigt i dimensioner. Det er en novelle som det er godt at kende, og derfor anbefales den til alle.