Feriebørn

Lars P 31/10/2015

Med udgangspunkt i nogle gamle dagbogsnotater, skriver Arne Beltoft direkte til sine læsere, der i dette tilfælde er han kommende hustru Malene, og hans advokat Ole, kaldet Den Retfærdige. Arne har nemlig et ærinde, der kræver at begge parter bliver overtalt til at gå med på hans idé. Derfor får de begge lidt "baggrundsviden" - faktisk hans livshistorie, hvoraf de begge faktisk er en stor del. Arne er født og opvokset på en gård i det nordlige Jylland. Da faderen dør overtager Arne gården, og driver den videre sammen med barndomsvennen og feriebarnet fra Amager. Inden Arne nu skriver til Malene og Ole, har han også nået at haft embede som sognepræst i den lokale folkekirke samt haft en blomstrende brugtvognsforretning. Men nu har Arne altså fået en idé, og det er den der sætter gang i skriveriet. Som ofte før, når det er Jens Smærup Sørensen der slår på tasterne, er kronologi ikke rigtig noget der bruges tid på. Vi springer frem og tilbage i Arnes historie, fra barndom til voksenliv. Men det giver mening. Livet er jo ikke altid en konstant fremadskridende størrelse. Alt hvad vi udsættes for, former os til dem vi til enhver tid er, og denne mangel på konsekvent tidslinje illustrerer det rigtig fint. Forfatteren brugte samme teknik til "Mærkedage" og til en vis grad også i "Hjertet slår og slår". Hvor jeg i sin tid blev forvirret over metoden, da jeg læste "Mærkedage", var jeg denne gang forberedt, og kunne synke ned i fortællingen med det samme. Det er en fryd at læse "Feriebørn". Sproget blomstrer og kommer helt ud i krogene, uden på noget tidspunkt at blive for meget. Det er lidt gammeldags, men på en måde så man føler sig tryg. Det er skønt at læse en forfatter der mestrer sproget - hele sproget vel at mærke - og ikke er bange for at bruge det. Der er metervarelitteratur og sprogsjask nok på boghandlerens hylder, og det er befriende at kunne læne sig tilbage i lænestolen og lade sig fylde af Smærup Sørensens gedigne håndværk. Tak til Jens Smærup Sørensen (og Arne Beltoft), for at lade mig læse med, mens Malene og Ole lærer Arne at kende. Et sammensat menneske med stort indhold, af den slags man føler sig lidt rigere ved at lære at kende.