Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Indbundet version af Faldvand af Mikael Niemi
4(18)

Faldvand

  • Format
  • Bog, indbundet, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Fejlfrit eksemplar

Pris

kr. 75,00
  • Leveringstid: 1-3 hverdage
    Forventet levering: 25-02-2026

Beskrivelse

Et intensivt regnvejr har plaget det nordligste Norrland hele efteråret. Heroppe, tæt på den norske grænse, befinder der sig enorme reservoirer, der leverer vand til Vattenfalls kraftværker. Og nede ved kysten ligger byerne. 

En dag sker det ufattelige. En dæmning brister. Kolossale kræfter slippes løs, og en flodbølge skyller alt væk på sin vej.

Blandt dem, der rammes, er der samen, som kaster sig ind i sin specialudstyrede Saab 9000 Limousine og kører for sit liv, mens tsunamien vokser i bakspejlet.  Der er  helikopterpiloten, der har besluttet sig for selvmord, men kommer til at flyve om kap med vandet og bliver manges redningsmand. Der er hans fraskilte kone, som igen skaber problemer for ham, mens deres gravide datter klamerer sig fast til et flydende hus. Og der er kraftværksarbejderen, som endelig får chancen for at vise damerne, hvem der er den stærkeste.

Deres skæbne flettes sammen i den desperate kamp mod katastrofen. De millioner og atter millioner ton vand kommer ikke bare til at forandre landskabet for altid, heller ikke menneskenes liv bliver det samme  igen – i den udstrækning de overlever.

FALDVAND er en katastroferoman. Den udspiller sig  i løbet af en eneste, skæbnesvanger dag i Norrbottens skovområde, med et tempo og en intensitet, som tager vejret fra læseren.

"Intet mindre end en toptunet og direkte fremragende katastroferoman." - Fyens Stiftstidende, ****** (6 ud af 6 stjerner)

"MIKAEL NIEMI … er tilbage med en eminent sansedirrende katastroferoman, der i et jerngreb tager læseren med på en rejse ind i desperate menneskers klamren sig til livet." ******(6 ud af 6 stjerner) -  Fyens Stiftstidende.

"Man lader alt andet ude, mens man, ja, pyh ha, åndeløst og nådesløst selv er fanget af forfatterens ufatteligt stærke skrivestil." ****** (6 ud af 6 stjerner) - Fyens Stiftstidende

"Uanset hvor træt du er, forbliver du plingvågen hele vejen igennem i længsel efter de allersidste forløsende sider … Men du, kære læser, du er fanget af bogens verden i langt længere tid. Derfor får bogen seks stjerner – med pil opad." ******(6 ud af 6 stjerner) - Fyens Stiftstidende  

"En formidabel katastroferoman." *****(5 stjerner) - Jyllands-Posten.

"Den svenske forfatter MIKAEL NIEMI er især kendt for romanen ”Populærmusik fra Vittula”. Nu har forfatteren skrevet en katastroferoman, der er fuldt på højde med hovedværket". ***** (5 stjerner) - Jyllands-Posten

"MIKAEL NIEMI får skabt såvel følsomme fortællinger om svigtet kærlighed som brutale skildringer af forsmået manddom, egoisme, jalousi og undertrykkelse i et moderne samfund. Med humor, ikke at forglemme." - ALT for damerne ***** (5stjerner)

"Det er forrygende, forpustende og meget vellykket" - Weekendavisen

"NIEMI er eminent til at skabe billederne af denn voldsomme, hurtigt fossende væg af vand, som bryder gennem alt og smadrer alt." - Weekendavisen

"Ikke uden bars humor har NIEMI - inspireret af asiatiske tsunamier? - skabt et myldrende, realistisk øjeblikssnit gennem en tænkelig skandinavisk katastrofe i klimaforandringernes tid. Bogstaveligt medrivende som Luleälven selv." - Politiken

"MIKAEL NIEMI går til katastofegenren med respekt for dens spilleregler og et sikkert greb om effekter og tilspidsede situationer. " - Berlingske

"MIKAEL NIEMI har skrevet en katastroferoman med stor energi og sans for både den effektfulde underholdning og den manende advarsel." - B.T.

"Det hele er skrevet i højt tempo og med mange detaljer, som nærmest får siderne til at vende sig selv. Det er som med de bedste katastrofefilm, svært at løsrive sig og forfatteren trækker læseren med helt ind i det drivvåde univers." - Lolland-Falster Folketidende

"Med FALDVAND skaber MIKAEL NIEMI atter berettiget opmærksomhed om sit forfatterskab og det nordligste Sverige." - Lolland-Falster Folketidende

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal301
  • Udgivelsesdato16-04-2013
  • Forlag Modtryk
  • FormatIndbundet
Sælgerinfo

Læs mere om antikvariatet   |   Se alle antikvariater


Anmeldelser

4 18 anmeldelser (8 skriftlige)
Vis alle

sally ann s 26/08/2025

god forfatter...gode bøger, læs dem..glemte er det på lytning så sæt farten op til 1,1..oplæseren er utålelig langsom, nu det er en flod der farer afsted.

Læs mere

Karen N 24/01/2024

4 eller 5 stjerner? 5, fordi bogen sætter tanker i gang - provokerer! de katastroferamte mennesker reagerer helt absurd og grotesk, - eller nailer forfatteren menneskets egocentrering! spændende, uhyggelig og velskrevet er andre tillægsord, der passer til bogen OG smukt oplæst

Læs mere

Anonym 11/06/2020

Den får 3stjerner, men kun fordi oplæseren er fantastisk til at give bogen den nødvendige spænding

Tanja Skinbjerg E 12/05/2013

Den er anderledes, men på den gode måde. Det er spændende at følge en masse forskellige personer under samme katastrofe, da de reagerer på forskellige måder. Der er mange personligheder, hvilket ikke gør den kedelig at læse.

Læs mere

Malte N 01/05/2013

Faldvand er en ganske god katastroferoman. Man får en fornemmelse af det kaos, som følger med en sådan katastrofe. Det er ikke en roman man læser igen og igen, men en udemærket pageturner.

Læs mere

Lennie S 2 12/04/2013

Faldvand præsenteres på omslaget som en katastroferoman, og derfor indbygges der fra starten en betydelig forudsigelighed i, hvorledes selve indholdet i romanen kommer til at udvikle sig. Det bliver derfor kvaliteten af de menneskelige karaktertyper og personlige dramaer, der i starten tegnes og oprulles, der bliver bogens troværdige omdrejningspunkt. Vi ved som læser på forhånd noget om katastrofens omfang, som personerne endnu ikke ved, hvilket naturligt gør deres individuelle historie noget bagatelagtig. Deres sande værd kommer snart på en helt anden prøve, fordi det kommer til at dreje sig om overlevelse på et andet og meget mere primitivt niveau. Og så indtræffer katastrofen. De ansigtsløse og navnløse personer dør uden meget mere end en konstatering. De der fra starten er blevet introduceret med navn, en interessant personlighed, eller et godt hjerte, undgår den umiddelbare druknedød. Skildringerne af vandets rædselsvækkende kraft og respektløshed, fylder de indre billeder ud, de fleste os allerede har dannet os, når reportager fra tsunamikatastrofer er dukket op i nyhedsmedierne. Men bogens forudsigelighed og ikke mindst de mange uinteressante persontegninger, gør aldrig bogen rigtig vedkommende.

Læs mere

Maja 03/04/2013

Det nordligste Norrland i Sverige har gennem hele efteråret været voldsomt plaget at intensivt regnvejr. En dag sker katastrofen: En dæmning brister, hvilket medfører, at kolossale kræfter slippes løs og en flodbølge skyller alt væk på sin vej. Mange mennesker rammes af flodbølgen, deriblandt en helikopterpilot, som på grund af en vanskelig skilsmisse, har mistet lysten til at leve og derfor har planer om at begå selvmord. Endelig er der også kræftværksarbejderen, som får chancen for at vise damerne, hvem der er den stærkeste. Alle personerne i fortællingen kæmper en desperat kamp mod katastrofen, en kamp, der i yderste konsekvens kan koste dem livet. Jeg nød i høj grad at læse "Faldvand" fra start til slut og spændingen var intakt hele vejen igennem. Jeg var især vild med, at der i hvert kapitel var en person, som man fulgte i en ny fase af katastrofen, det gjorde det historien rigtig levende og spændende, idet jeg aldrig rigtig vidste, hvad der så skete i historien. Èn mand fik jeg stor medfølelse med og jeg heppede på ham, mens en anden fik de væreste følelser frem i mig, ham var der absolut ikke noget sympatisk ved, så at menneskerne var så levende beskrevet er endnu et af bogens plusser. Jeg håber afgjort, at Mikael Niemi vil skrive flere bøger, hans tidligere bøger vil jeg også gerne læse på et tidspunkt.

Læs mere

Kirsten E 16 03/04/2013

Scenen er sat i Nordsverige ved Store Lule Älv på en regnfuld efterårsdag. Det har i det hele taget været et utroligt regnfuldt efterår, og en dag sker det ufattelige: Dæmningerne langs elven giver efter for vandtrykket. De brister én efter én og store dele af dalen oversvømmes. Handlingen foregår i et rasende tempo i løbet af én eneste frygtelig dag, og forfatteren lader os stifte bekendtskab med forskellige skæbner, som hver på deres måde rammes af katastrofen. Mødet med vandet får både det bedste og det værste frem i personerne. Nogle tænker kun på at redde sig selv, andre gør deres bedste for også at redde andre. Bogen er meget velskrevet, sproget er smukt og læsetempoet stiger i takt med spændingen. Man lærer personerne godt at kende og følger med hjertet i halsen deres skæbne. Denne læser er meget begejstret og giver bogen de bedste anbefalinger.

Læs mere
Log ind for at skrive en anmeldelse.

Findes i disse kategorier...