F

Michael H 07/03/2023

Sproget driver fortællingen frem denne mystiske normalitet som livet er, har Kehlmann så godt fat i. Jeg må straks videre til en bog mere af ham😊😊😊

Anonym 29/09/2014

“F” var mit første møde med Daniel Kehlmann, selvom jeg har fået anbefalet hans gennembrudsroman “Opmåling af verden” (2007) nogle gange. Nu har jeg endelig fattet, hvad det handler om: Kehlmann skriver magnetisk og med så stor en indsigt, at man nogle gange bliver nødt til at stoppe op og komme til sig selv. Først henimod slutningen af romanen står det sort på hvidt, hvad det æggende og mystiske F på forsiden af bogen blandt andet betyder: Fatum. Og skæbner er nemlig bogens skælvende omdrejningspunkt. Udover hovedpersonen Arthur Friedman følger vi hans sønner, storebror Martin og tvillingerne Eric og Iwan, og deres skæbner, som alle ender et andet sted, end hvad de havde forventet. Den ene som tvivlende præst, den anden som storsvindlende børsspekulant og den tredje som falleret maler, der lever af at forfalske malerier. De ernærer sig kort sagt ved falskhed. Det er ikke ligefrem feel good material, men Kehlmann tegner deres skæbne med en så humoristisk og bidende pen, at det ikke er til at stå for - man lader sig uden indvendinger rive med. Men under humoren trækkes der hele bogen igennem et eksistentielt spor, som aldrig bliver trættende eller tørt, fordi Kehlmann formår at reflektere så ubesværet og i et så veloplagt sprog (overlegent oversat til dansk af Niels Brunse). Man tvivler ikke et sekund på forfatterens intellekt og belæsthed, og endnu mindre på hans sproglige talent.  Det er ikke sidste gang, jeg læser “F”, for man mærker straks, at den indeholder flere lag og spejlinger, end man nogensinde kan fange ved første læsning. Men efter endt læsning forstår jeg trods alt, at F står for så meget mere: Fremragende, blandt andet.