En perfekt datter
- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- 9 timer, 16 minutter
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Hustru. Mor. Datter. Hvad sker der, når det hele bliver for meget?
Jackie elsker sin familie, også selvom hendes teenagebørn er ved at drive hende til vanvid, og hendes mand til tider er temmelig doven, og det langt fra er lutter lagkage at passe sin Alzheimers-ramte mor døgnet rundt. Oven i det spøger fortiden i form af en ekskæreste, der er svær at glemme. Jackie Morgan har ofret meget for at kunne give sin familie et trygt og kærligt hjem. Det eneste, Jackie ønsker sig er, at hendes børn får en lidt lysere fremtid end hendes egen. Og så længe Martha kommer på universitetet og ikke lader noget eller nogen stoppe sine drømme, vil det være det hele værd … vil det ikke? EN PERFEKT DATTER er en rørende og hjertevarm læseoplevelse.
”Varm og imødekommende … rørende og inspirerende.” – Daily Mail
”Medrivende, hjerteskærende og smukt fortalt.” - Closer
Amanda Prowses bøger har flere gange toppet bestsellerlisterne. Hendes romaner er oversat til adskillige sprog og har solgt mere end 500.000 eksemplarer alene i England.
Fil størrelse: 402764 KBIndlæst af: Susanne Storm
Detaljer
- SprogDansk
- Varighed09:16
- Udgivelsesdato10-02-2016
- Oplæser Susanne Storm
- ISBN139788702202496
- Forlag Gyldendal
- FormatLydbog download
Anmeldelser
Hanne J 21/12/2023
Smuk og velskrevet historie - fantastisk oplæser!!!
Ane Mette K 20/04/2021
Skøn bog dejlig oplæser
Anonym 14/06/2016
En perfekt datter Hvor skal jeg dog begynde? Jeg er så fuld af følelser her, efter at have læst bogen færdig. Jeg bliver ofte rørt når jeg læser bøger, men det er længe siden jeg har grædt af så mange forskellige grunde på en og samme tid. Som læser bliver man ført igennem kapitel efter kapitel som skifter imellem nutiden og et kig 19 år tilbage - på barndommen, ungdommen og det første møde med den store kærlighed. Mødet med betydningsfulde valg, uoverskuelige konsekvenser, hjertesorger og –glæder. Først midt i bogen tager handlingen rigtig fat, og man skiftevis forfærdes, overraskes, glædes og alt sammen med en lun form for humor, hvilket altid giver mig en ekstra dimension i min læsning og gør det nemt for mig at ”connecte” med personerne. Uanset om man er forælder eller ej, og om man engang har været forelsket, eller om man er midt i en stormende forelskelse lige nu, så skriver Amanda Prowse så vedkommende, at man ikke kan lade være med at føle med hovedpersonerne. Det formår hun med situationer med personlig sorg, længsel efter mere og noget der var engang, både spirende men også fastgroede drømme og håb for fremtiden, kærlighed på flere planer, nostalgi og minder, samt resignering og det at tro at noget er bestemt for én, her i livet. Den handler også om den klippefaste overbevisning man kan have om HVAD lykke er, og det at mærke lykkens favntag, selvom man troede at det aldrig ville ske. Bogens titel kunne ikke være mere passende, og det er i mere end én forstand - du vil sikkert forstå hvad jeg mener, når du har vendt bogens sidste side, og med tårevædede øjne, pludselig forstår. Ja, jeg taler med store ord her, og det er helt bevidst – det har Amanda vakt i mig. Min personlige oplevelse og morale-høst fra denne læseoplevelse er en varme, rettet imod de mennesker jeg har i mit liv, samt de valg jeg selv har gjort her i livet; på godt og ondt, og en dyb taknemmelighed blandet med vigtigheden af humor. Der ER virkelig ikke noget som humor – og hvor er det dog vigtigt i ethvert liv.
Bjørg S 5 17/04/2016
En sød fortælling om livet som den perfekte datter. Det er ikke et nemt liv og der kommer da også frustrationer ud af denne bog, som er helt igennem forståelige. Det er ikke en desideret dårlig bog, men bare ikke en bog for mig. Jeg syntes den danner nogle skønne billeder af, hvor vi er henne i verden, men for pokker, hvor hopper den bare meget frem og tilbage.
Sanne L 5 23/02/2016
En perfekt datter er en virkelig smuk og sød historie. Jeg sad flere gange med tårer i øjnene, og selvom jeg i starten manglede at vide at Jacks var en kvinde (jeg havde ikke lige læst det lille resume før jeg startede), så fangede historien mig ret hurtigt. Jacks' liv bliver fortalt fra hendes tid i dag, og 19 år tilbage - fra da hun gik i 3g. Det er ret tydeligt at Jacks ikke er helt tilfreds med sit liv, og faktisk er ret så egoistisk - men på en ikke belastende måde, og dagdrømmer konstant om "hvad nu hvis..." Hendes mand og børn, Pete, Jonty og Martha er hendes et og alt. Dvs. børnene er. Hun er i tvivl om hvorfor hun giftede sig med Pete, for hvad nu hvis... Jacks lever rigtig meget i fortiden, og hendes hvad nu hvis bliver hendes største forhindring, for at se tingene klart og leve det liv hun faktisk gerne vil have, men som hun ikke kan se. Sproget er utrolig nemt at læse, og hele historien er utrolig sød og hjerteskærende. Hendes dreng, Jonty er virkelig med til at sætte noget humor i bogen, og det er en karakter man bare ikke kan lade vær med at holde af. En hurtig læst historie, men bestemt det hele værd! Jeg griner stadig af de små uskyldige sjove kommentarer Jonty kommer med hen af vejen, og Jacks frustrations over hendes liv sidder stadig i mig.
Winnie J 10/02/2016
En perfekt datter af Amanda Prowse Denne bog har jeg ventet det meste af mit voksenliv på at læse, jeg viste det bare ikke. Den er så rammende, så ægte og livsbekræftende. Det er helt umuligt at jeg som mor og med familie ikke kan relaterer til denne rørende, varme og også sjove historie. Amanda Prowse har ramt helt rigtig med denne bog om hverdagslivet i en familie i 2015. Historien der skifter mellem nutid og fortid, gør den bare endnu bedre. Amanda Prowse skriver så alle kan følge med, og vigtigt husk et stort lommetørklæde til tårende, for det er en meget rørende vidunderlig historie. Jackie Morgan, havde hele livet foran sig, men livet ville det anderledes for hende. Jackie elsker sin familie, teenagedatteren, sønnen og hendes mand Pete. Jackie passer sin demente mor som bor hos dem, og hendes sommetider dovne mand gør ikke livet lettere for Jackie, huset de bor i er slidt. Jackie øjner og håber på en stor fremtid for Martha, som er flittig og dygtig i skolen. Den fremtid som Jackie ikke helt fik. Men Martha er også forelsket i Gideon, og Jackie frygter for Marthas fremtid. Alt imens der dukker en fra fortiden op i Deres liv igen.