- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 237 sider
Normalpris
Medlemspris
Beskrivelse
Konfliktskyhed er som tandlægeskræk. Angsten for at lukke munden op er så stor, at man hellere lader problemerne vokse. Før eller siden kommer de dog for en dag - større og dybere. I denne bog beskriver Anders Stahlschmidt konfliktskyhedens modstridende følelser og tanker. Og giver dig et dybtgående indblik i, hvad du kan gøre ved dem. Overraskende nok er det nemlig ikke de højtråbende mennesker der skaber flest konflikter, men alle os der desperat forsøger at undgå dem. Konfliktsky mennesker eksploderer ikke, de imploderer. Konfliktskyhedens trappe fører ned i mørket, til skam, handlingslammelse og stresssygemeldinger. I EN KUR MOD KONFLIKTSKYHED præsenteres du for en bred vifte af redskaber, der trin for trin fører dig væk fra konfliktskyens tåger. Du træner din evne til at skille tingene ad, se dem klart og sige det der skal sige - på en ordentlig måde. Kuren handler om at tage ansvar, både for konfliktens håndtering, relationen til den anden - og ikke mindst ansvar for dig selv. Bogen henvender sig både til ledere og medarbejdere, der vil ud af hensynsbetændelse, handlingslammelse og dårligt arbejdsmiljø. Selvfølgelig kan du også bruge den derhjemme. EN KUR MOD KONFLIKTSKYHED bygger på et solidt og bredt fundament af praksis- og forskningsbaseret viden. Alligevel er bogen let og underholdende at læse, for Anders Stahlschmidt er en fremragende formidler af sit stof.Fil størrelse: 14173 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal237
- Udgivelsesdato15-09-2020
- ISBN139788799748341
- Forlag Lumholt & Stahlschmidt s.m.b.a.
- FormatePub
- Udgave1
Anmeldelser
Karen L 14/03/2021
Utrolig velskrevet. Man suser igennem bogen. Verden set igennem den konfliktskys briller. Mange nye erkendelser. Kan anbefales til de fleste, for er man ikke selv konfliktsky (og hvem er ikke det), så er man udsat for andre, fx ledere (eller venner), der er det!
Anonym 18/10/2020
Godt emne. Fine pointer nu og da. Lange sætninger. Ofte dårligt formuleret. Der mangler så mange kommaer, at jeg havde svært ved at fokusere på bogens indhold. Æv.
Anonym 15/03/2021
Det er en god rundtur i emnet, der belyses på mange måder og fra mange vinkler. Nede på jorden, praktisk anvendeligt. Jeg kommer til at bruge den som opslagsværk fremover med dens mange checklister og håndgribelige pointer. Peter B
Anonym 14/03/2021
En virkelig, virkelig god bog om dette emne. Om hvad der gemmer sig i konflikter, typer af konflikter og ikke mindst simple velbeskrevne værktøjer, der bare gør det lettere at komne godt gennem livets uundgåelige konflikter. Jeg har købt bogen til samtlige af mine medarbejdere og vi har fået en helt ny fælles referenceramme. Tak. Eneste minus - denne bog skulle jeg have læst for mange år siden. Det havde været en gevinst for mig - og mange omkring mig 😊🙏
Lisbeth J 14/03/2021
Jeg har haft stor glæde af at læse "En kur mod konfliktskyhed". Den er dejlig konkret og nem at få omsat til noget brugbart. Den største pointe, jeg har fået ud af bogen er, at se min egen rolle i de konflikter, jeg oplever omkring mig. Hele mit forhold til konflikter og hvordan jeg manøvrerer i den, er ved at tage ansvar. I stedet for at se mig selv som konfliktsky, ser jeg mig nu som konfliktansvarlig. Det er en fornøjelse af læse Anders Stahlschmidts sprog. Underholdende og klart.
Jon L 14/03/2021
En kur mod konfliktskyhed er meget tankevækkende, brugbar og dejligt nærværende bog. Og spændende og letlæst. Den er selvhjælps-agtig på en fin måde og giver en god guide til forskellige konflikt-typer og de forskellige måder man kan håndtere konflikter på. Mest af alt er tonen og opbygningen virkeligt fin: den tager nogle sjove sving og nogen gode diskussioner op, som man ser alt for sjældent i den slags bøger, og som gør, at man kan mærke forfatteren gennem siderne. Jeg har aldrig tænkt på mig selv som egentlig konfliktsky og alligevel lærte jeg meget om mig selv og mine egne måder at håndtere konflikter på ved at læse den. Blandt andet fordi jeg, som bogen meget rigtigt gør klart, har alle mulige konfliktsskyhedstræk, jeg aldrig har tænkt på før. Men mest fordi bogen giver rigtigt mange gode eksempler på konflikter og måder konflikter udspiller sig på, som du ikke behøver at være særligt konfliktsky for at leve dig ind i og lære af.
Anonym 14/03/2021
Fantastisk bog. Den kommer rundt om et meget svært emne på en lærerig og velskrevet måde. Jeg blev klogere og underholdt.