Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Studiebog
Hæftet version af Elefanten i rummet af Lotte Svalgaard
4.9(9)

Elefanten i rummet

- Om modet til at handle på det vi mærker

  • Format
  • Bog, hæftet
  • Dansk

Normalpris

kr. 299,95

Medlemspris

kr. 284,95
  • Du sparer kr. 15,00
  • Fri fragt
Som medlem af Saxo Premium 20 timer køber du til medlemspris, får fri fragt og 20 timers streaming/md. i Saxo-appen. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer, derefter koster det 99,-/md. og kan altid opsiges. Løbende medlemskab, der forudsætter betaling med kreditkort. Fortrydelsesret i medfør af Forbrugeraftaleloven. Mindstepris 0 kr. Læs mere

Beskrivelse

Elefanten i rummet handler om det vi mærker og ikke handler på.

Vi kender det alle sammen. Vi sidder i en gruppe eller til et møde og diskuterer et emne eller en problematik. Men neden under diskussionen kører en undertekst, som ingen af de tilstedeværende sætter ord på.

Dette fænomen er et eksempel på  'elefanten i rummet': Den mærkes af de fleste, den går i vejen og bliver svær at arbejde med, hvis ingen peger på den og siger: 'Dér er den. Lad os kigge på den og se, hvordan vi kan få den til at fylde mindre.' 

I Elefanten i rummet viser Lotte Svalgaard gennem eksempler og spørgsmål til refleksion, hvordan elefanten bør behandles, til gavn for både arbejdsglæde, kreativitet og produktivitet.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal248
  • Udgivelsesdato29-04-2019
  • ISBN139788750051527
  • Forlag Akademisk Forlag
  • FormatHæftet
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Vægt450 g
  • Dybde2 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    15,2 cm
    23 cm

    Anmeldelser

    4.9 9 anmeldelser (8 skriftlige)
    Vis alle

    Anonym 30/05/2020

    Lotte Svalgaard, du har skrevet en nærværende, håndgribelig, enkel og lækker bog, der går lige i måske-leder-hjertekulen hos mig. Det er sådan, jeg vil ledes og vil lede. Lad os få indskrænket det projektive rum, for så tror jeg, at der er meget spildtid at hente ind på mange arbejdspladser. I vores studiegruppe har der ofte været snak om, hvordan man skal gøre som leder, og har vi nu tid til i dagligdagen at bruge alle de gode teorier og værktøjer, vi har lært på uddannelsen. - Med din bog i mente, kunne jeg på vores sidste møde sige: "Har vi tid til at lade være med at forsøge at bruge det, med tanke på al den spildtid, der er, når samarbejdet ikke fungerer?". Jeg er særligt glad for den måde, du slutter hvert kapitel af med en kort oversigt over pointer og refleksioner, man kan gøre sig. Og så er værktøjerne, man får serveret i pointe 4 guld værd! Jeg kommer til at bruge din bog som opslagsværk fremover. For den har haft den sideeffekt, at jeg tænker: "Ok, hvis jeg kan blive god til at bruge disse værktøjer, så er det leder, jeg skal være" - For bare 14 dage siden havde jeg mine største tvivl. Tak for elefanten, katten og svesken :-)

    Læs mere

    kirsten b 02/12/2019

    Jeg anbefaler mere end gerne denne bog. Jeg har siden bogen udkom købt den til teams, ledere og konsulentkolleger. For med Elefanten i Rummet tager Lotte Svalgaard dramatikken ud af det med ”de svære følelser”, og hun viser med afsæt i sin forskning, at opmærksomhed på det der sker mellem mennesker, ikke bare er et privat anliggende men også en fælles arbejdsmæssig opgave. Bogen er med sin klart formidlede teori, illustrative cases samt generøse anvisninger en dejlig invitation til at bruge følelser som data i alle sammenhænge, hvor vi gerne vil berige samarbejdet, trives og passe på hinanden. Kirsten B

    Læs mere

    Dorthe Hove O 20/07/2019

    “Det er let at gøre svært - det er svært at gøre let”. Lotte Svalgaard gør det svære let i sin bog Elefanten i rummet, når hun, med afsæt i egen og andres forskning, indenfor både det psykodynamiske felt og mindfulness, skriver lettilgængeligt om hvordan vi kan blive bedre til at indsamle data på det vi mærker omkring os, og handle på det. TAK for at vise, at det ER muligt at gøre det svære let, og for god læseoplevelse og faglig inspiration!

    Læs mere

    mie1976 08/07/2019

    Svalgaards bog er 'must have' for enhver HR-afdeling og for den ambitiøse leder. Kan i den grad anbefales.

    Læs mere

    Mia H 5 01/07/2019

    Denne bog har greb om noget, som vi mangler at tale om. Måske fordi vi ikke har haft sproget for det, måske fordi det er så stort og uhåndterligt med "elefanter i rum". Her er bogen som tør tale om og se på elefanterne. Her er følelser data. Her giver følelser retning og evnen til at forstå og handle - eller ikke handle som Svalgaard foreslår på baggrund af sin forskning. Og dette forhold er en af de interessante muligheder, som Svalgaard peger på i bogen. Svalgaard introducerer begrebet "negativ formåen", som beskriver, hvordan man kan samle data, ved ikke at gøre noget, ved at "læse og bære" via følelser og analyse. Svalgaard byder på gode begreber at arbejde med, når elefanter skal gøres synlige - og rummes samtidig. En helt særlig bog, som tager metodisk fat i de væsentlige data, vi opfanger med vores intuition.

    Læs mere

    Mette S 19/06/2019

    Det her er en af de bøger, som du bliver meget klogere af - uden at skulle anstrenge dig ret meget. Det "svære" bliver normaliseret og tilgængeligt og dermed meget nemmere at arbejde med. Og den giver befriende tips til, hvordan vi kommer videre - sammen. På en ansvarlig og meningsfuld måde.  Et stort bidrag til organisationer og grupper!

    Læs mere

    Elisabeth Trampe M 04/06/2019

    De bedste bøger, jeg har læst, er dem, der formulerer tanker, jeg kender, men aldrig har fået organiseret eller perspektiveret. Bogen gør præcis det. Og jeg må indrømme, at: I’ve been there - done that …, eller rettere: I’ve been there - did nothing! Bogen indeholder super fine beskrivelser af situationer, som alle voksne har oplevet utallige af (elefanter er flokdyr) - og ikke mindst nogle praktiske eksempler på, hvordan man kan få sagt det højt, man tænker, på en respektfuld måde. Gid jeg havde læst den inden min studietid, eller i det mindste før jeg trådte ind på min første arbejdsplads.

    Læs mere

    Birgitte B 49 03/06/2019

    Denne bog er meget anbefalelsesværdig - velskrevet og velunderbygget af forskning og praksis.  "Elefanten i rummet": det vi ser og tror vi ser, men ikke tør tale om, forsvinder ikke af sig selv. Lotte Svalgaard viser hvordan vi både kan forstå og håndtere det usagte, det vi ikke kan eller vil eller tør, benævne. I bogen får vi godt belæg for at følelser forstyrrer, når vi ikke ved, hvad de egentlig handler om, og hvordan følelser, både dem vi undgår og dem vi undersøger,  har betydning for den enkeltes og gruppens effektivitet.  elefanter er besværlige - især når man forsøger at holde dem under gulvtæppet.  Læs og bliv klogere på det du fornemmer, der sker - men ikke rigtigt ved, hvad du skal stille op med.  Birgitte Bonnerup partner i Bonnerup&Hasselager organisationspsykologi. cand. psych. supervisor og specialist i organisationspsykologi. ekstern lektor på MPO på RUC. 

    Læs mere
    Log ind for at skrive en anmeldelse.

    Findes i disse kategorier...