Dumplin

Anonym 10/10/2015

"I know that fat girls are supposed to be allergic to pools or whatever, but I love swimming. I mean, I’m not stupid. I know people stare, but they can’t blame me for wanting to cool off. And why should it even matter? What about having huge, bumpy thighs means that I need to apologize?" Jeg anede intet om 'Dumplin'', da jeg modtog bogen. Det var en bog, jeg ikke vidste eksisterede. En bog jeg måske synes lød interessant, men som jeg nok aldrig selv havde anskaffet mig. Det er det utrolige ved det hele, for på trods af alt det, så var det en bog jeg nød fuldt ud og en bog, som med sin simpelthed gjorde stort indtryk på mig. Vi følger Willowdean der ikke er som alle andre - hun er lidt større, men det har hun altid haft det okay med. Eller det havde hun i hvert fald, indtil hun forelsker sig og pludselig går hendes størrelse hende på. Det er dog ikke hendes størrelse hun ærgrer sig mest over - det er det faktum, at hun lige pludselig føler sig utilpas i sin egen krop og utilstrækkelig. Og det er det, denne bog handler om - at elske og acceptere sig selv, og det er også en bog der på mange måder går ind og siger "Hey, du er fandme ok som du er - uanset hvordan du er" og det kunne jeg virkelig godt lide. Kærligheden mellem Will og Bo er ikke direkte kedelig, men det var lidt utydeligt, hvad den egentligt skulle til for. Jeg tror, at Murphy ønskede at den skulle feje benene væk under læseren, samtidig med at den skulle bruges til, at understrege Willowdeans usikkerhed på sig selv. Dog følte jeg at forsøget på at nå begge dele, endte med at gøre den en smule ligegyldig. Misforstå mig ikke - den var sød og sådan, men oftest var den der bare... Will er ellers en rigtig skøn hovedperson at følge - hun er sprængfyldt med følelser, som jeg synes blev præsenteret godt for læseren og det derfor ikke var svært at følge Will i sine reaktioner og sin væremåde, men også humoren og den drive hun har. Jeg fandt bogen i min 'Leading Ladies' Owlcrate boks - og den hørte totalt hjemme der, med den boks-titel! Det var en virkelig hyggelig læseoplevelse og jeg sad virkelig med en kæmpe "Yes" følelse i kroppen, igennem det meste af bogen. Og så sidder jeg også tilbage med en umættelig lyst til at høre Dolly Parton, som på sin egen måde også spiller en stor rolle i bogen og Willowdeans liv. “I think maybe it’s the things we don’t want to talk about that are the things people most want to hear.”