Drømmetyderens død
Pris
-
Leveringstid: 3-4 hverdage Forventet levering: 19-02-2026
Beskrivelse
Elleve dybe knivstik. Morderen har været grundig, da han slog drømmetyderen Evelyn Heiberg ihjel.
Da gidselforhandler Niels Bentzon hos Københavns Politi sættes på sagen, kommer det på et dårligt tidspunkt. Hans kone, Hannah Lund, har netop fået konstateret livstruende kræft , og Niels befinder sig i sit livs krise.
Alligevel fortsætter han. Arbejdet er hans terapi, hans eneste lys i mørket. På den myrdede drømmetyders computer finder Niels en mail, sendt til det berømte Jung Institut i Zürich. Evelyn Heiberg har bedt om hjælp til at opklare en drøm, som en af hendes klienter har lidt under i mange år. Snart står det klart for Niels, at mordet kun kan opklares, hvis han tyder drømmen.
Drømmetyderens død er det fjerde bind i den prisvindende serie om Niels Bentzon. Læs også Den sidste gode mand (2010), Søvnen og døden (2012) og Den genfødte morder (2015).
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal392
- Udgivelsesdato29-07-2016
- Forlag Politiken
- FormatIndbundet
- Udgave1
- OriginalsprogUkendt
Sælgerinfo
- Sælger ID203844
Størrelse og vægt
Anmeldelser
Birgit B. 59442 16/02/2025
spændende lidt trist. God oplæser 👏
Stina H 29/12/2024
Både spændende og interessant
Lise M 03/01/2024
Urealistisk og kedelig læsning
Helga R 01/07/2022
Vanvittig historie, som de forrige, men ikke helt så god. I slutningen bindes historien dog ok sammen. Suveræn oplæsning.
Tove Bach A 11/05/2021
Den ringeste krimi, jeg nogensinde har hørt eller læst. Mage til vås....
Henriette G 10 25/04/2021
Virkelig god.
gitte k 30 01/02/2021
Hvis jeg kunne give den 10 stjerner skulle den have dem 🤗
Ivana M 25/02/2020
Dårligt skrevet, historien er usammenhængende og beskrivelsen af Sarajevo som byen er så tom og mangelfuld at det er tydeligt at forfatterne har aldrig været i byen.
Finn G. 59821 21/09/2016
Nej hvor er jeg skuffet bogen er lang og kedelig ikke som jeg plejer at have det med AJ Kazinski hvor man bare ikke kan slippe bogen. Øv for jeg havde glædet mig så meget til bogen.
Heidi K 17/08/2016
Bogen er meget langtrukken og tung af komme igennem. Handlingen er dyster, mørk og præget af sygdom. Det er absolut ikke den bedste bog i serien om Niels Bentzon. Man bliver lidt i dårligt humør af at læse den. Jeg vil derfor ikke anbefale den videre til andre.
Anonym 16/08/2016
Ret god og meget anderledes. Læseværdig.
Ole D 11 01/08/2016
En noget kringlet historie med mange lag, mange parallelle historier. Den myrdede drømmetyder er samtidig en højt kvalificeret psykolog, der har samlet en gruppe fans omkring et særligt projekt. Niels’ kone er uhelbredeligt syg af kræft og har valgt at tage til en selvmordsklinik i Schweiz for selv at vælge tid, sted og måde for sin egen død. Vi får jævnligt afsnit om en serbisk snigskytte, der i 1984 får en særlig opgave ved Olympiaden i Sarajevo. Niels og hans kolleger kæmper en sej og langt hen ad vejen nyttesløs kamp for at finde Evelyns morder. Hannah bliver involveret i at forsøge at opklare en af de løse ender. Tilsyneladende et totalt virvar af løse ender. Men som i enhver god roman bliver de løse ender knyttet sammen inden historien er færdig. Og det er en god roman og den er superspændende og super velskrevet. Kan absolut anbefales.