- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 344 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
I mørk erotik kombineres gys og lyst. Effekten kan være ganske foruroligende, hvilket du opdager, når du læser denne bog.Her møder du blandt andet ægteparret, der pifter deres sexliv op ved at invitere døden ind i ægtesengen.Du kommer også til at møde manden, der en dag får en henvendelse fra en søn, han ikke anede eksisterede. Og som ikke burde eksistere.Og så er der kvinden, der efter en skilsmisse og hensygnende sexliv en dag kommer til at røre en ældre kvindes hånd. Og mærker knoglerne under den tynde hud.Fil størrelse: 1070 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal344
- Udgivelsesdato07-04-2017
- ISBN139788771713022
- Forlag Kandor
- FormatePub
Anmeldelser
Anonym 03/08/2014
Drifter er en antologi med tretten erotiske noveller fra forlaget Kandor og flere af forfatternavne er allerede kendte for deres evner til at bringe sine læsere gys, så nakkehårene rejser sig! Men der er også forfattere, som jeg kender for evnen til at få mig til at le ukontrolleret, så jeg har mildest talt været meget spændt på at finde ud af, hvad de kunne bidrage med på et, for dem – skulle man forvente – ukendt område. Denne spænding har jeg så forsøgt at balancere imod forventning til en sådan genre, for selvom jeg ikke har mødt en forfatters udfoldelser i genren før, må man som læser ikke sætte forfatteren i en bås. Selvom erotik er en del af genren, er erotik jo bred, når den behandles i skønlitteratur. Nogle skriver decideret porno, mens andre formulerer sig med så censurerede hints, at man skal have godt tag i handlingen for at opfatte, at det er en seksuel scene, man er ved at læse. Det er ikke problemet i denne antologi – ingen af delene er tilfældet faktisk. I stedet er erotikken bredt ud til både at være eksplicit, men også psykologisk. Sex er menneskeligt til et punkt, hvor man næsten er nødt til at beskrive et menneskes seksualitet for at man har beskrevet mennesket, og vi er i denne antologi i selskab med forfattere, som virkelig formår at benytte de erotiske/seksuelle balancer til at beskrive og/eller udforske menneskets mørkeste sider. Menneskets mørkeste fantasier. Menneskets drifter i sin rå natur. Som læser udfordres vores moralske lærdom med tanker omkring instinkter og vores nysgerrighed efter det forbudte. Som læser sidder man med en sær blanding af ophidselse og indre kamp mod en samfundsindoktrineret skam. Man væmmes, mens man alligevel søger i sig selv, om man nu kunne have noget til fælles med den karakter, som genopdager sin seksualitet et moralsk umuligt sted. Om man efter mange års ægteskab ville lege med døden, om end bare lidt, for at ruske liv i forholdet igen. I sidste ende går man vel på opdagelse i de mørke afkroge af ens egen seksualitet, for hver novelle giver stof til eftertanke, som kræver ens opmærksomhed og videre omtanke. Jeg har aldrig før prøvet at anmelde en antologi, hvilket jeg finder lidt svært, når der nu er to håndfulde gode historier, og et par stykker, som bare sidder uhjælpeligt fast i de strittende nakkefår for sin originalitet, gys og gru! Ligegyldigt hvad, så er bogen bestemt værd at læse!