Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Hæftet version af Dø af Daisy Løvendahl
5(1)

- lev og elsk, så du kan dø lykkelig

  • Format
  • Bog, hæftet, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Ny og næsten fejlfri

Pris

kr. 161,50
  • Leveringstid: 5-7 hverdage
    Forventet levering: 26-02-2026

Beskrivelse

Daisy Løvendahl og hendes mand blev gift i 2007. Kort efter brylluppet blev hun gravid, og de brugte de næste måneder på at lave et børneværelse.                       I det tidlige morgengry 9. juni 2008 tog de sammen en taxa, som kørte stille, da Daisy havde veer. De var fulde af forhåbninger og parate til at komme hjem med deres barn og begynde livet som familie. De vendte hjem om natten uden deres barn. Sønnen, Gabriel, døde under fødslen, og på under et døgn blev alle deres forestillinger om livet knust.                     Dette er Daisys beretning om året, hvor hun mødte døden, lærte om kærligheden og blev klogere på livet. Det er en personlig fortælling om at miste, gennemgå modgang og blive mor igen. Om at stå alene og være sammen.  Du får i DØ stærke perspektiver på dødens lærdom til livet, som du kan bruge, hvis du selv har mistet eller står ved siden af en, som har mødt døden. Bogen åbner for dybere refleksion om at leve, elske og dø. Den viser det svære, men rummer også en stor hyldest til livet.                       DØ er sidste del af en trilogi om de eksistentielle spørgsmål i en moderne kontekst. Det er en skildring af, hvordan vi lever med det, som vi tror, vi ikke kan bære. Hvordan vi trods modgang kan finde lykke.             

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal228
  • Udgivelsesdato27-09-2018
  • Forlag Løvendahl
  • FormatHæftet
  • Udgave1
  • OriginalsprogUkendt
Sælgerinfo
  • Sælger ID75303
Størrelse og vægt
  • Vægt354 g
  • Dybde1,7 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    15 cm
    21 cm

    Anmeldelser

    5 1 anmeldelser (1 skriftlige)
    Vis alle

    Line Z 10/12/2018

    Ligesom LEV og ELSK anbefaler jeg DØ af hele mit hjerte. Jeg er ikke en neutral anmelder, da jeg er redaktør på trilogien, men jeg er også bare en helt almindelig læser, og rent personligt får jeg ufatteligt meget ud af bøgerne. Under arbejdet med DØ oplevede jeg selv at miste, og var det sket tidligere, havde jeg ikke fået halvdelen af de smukke minder med mig, som jeg fik. Jeg var ikke selv klar over, at døden kunne være smuk, men da jeg midt i sorgen valgte at fejre den kærlighed, jeg har til personen, gav det en følelse af storhed, som kom bag på mig. I familien fandt vi blandt andet betydningsfulde sange, lagde personlige ting i kisten, tog billeder, og jeg skrev et brev, som skulle med urnen i jorden. Jeg er så taknemmelig for at have været med til at give og opleve så fin en afsked, som både bestod af gråd og glæde. Derfor er DØ vigtig. Fordi den giver nye perspektiver på livet og måder, hvorpå man kan håndtere at miste, og måder, hvorpå man kan være der for andre, når de er i sorg. Der er så mange stærke indtryk og bevægende øjeblikke i DØ, at jeg sågar har siddet på et hotelværelse i Tokyo og grædt, da jeg læste det sidste kapitel. Det var ikke meningen, at jeg skulle arbejde på min ferie, men jeg kunne ganske enkelt ikke lade være med at læse videre på Daisys fortælling. Her er, hvad bogen blandt andet har givet mig: • DØ har givet mig en ny familietradition, hvor vi på store bededag vil mindes vores afdøde. Bededag var oprindeligt tiltænkt bøn, og derfor synes vi, den er velegnet til fordybelse, refleksion og kærlige minder. • DØ har givet mig evnen til at håndtere sorg og død på en bedre måde med nye mentale perspektiver og konkrete redskaber, samt viljen til at skabe smukke minder selv i det svære. • DØ har givet mig en følelse af, at livet er stort, og at jeg ikke behøver frygte døden på samme måde, som jeg gjorde før.

    Læs mere
    Log ind for at skrive en anmeldelse.

    Findes i disse kategorier...