Dø

Line Z 10/12/2018

Ligesom LEV og ELSK anbefaler jeg DØ af hele mit hjerte. Jeg er ikke en neutral anmelder, da jeg er redaktør på trilogien, men jeg er også bare en helt almindelig læser, og rent personligt får jeg ufatteligt meget ud af bøgerne. Under arbejdet med DØ oplevede jeg selv at miste, og var det sket tidligere, havde jeg ikke fået halvdelen af de smukke minder med mig, som jeg fik. Jeg var ikke selv klar over, at døden kunne være smuk, men da jeg midt i sorgen valgte at fejre den kærlighed, jeg har til personen, gav det en følelse af storhed, som kom bag på mig. I familien fandt vi blandt andet betydningsfulde sange, lagde personlige ting i kisten, tog billeder, og jeg skrev et brev, som skulle med urnen i jorden. Jeg er så taknemmelig for at have været med til at give og opleve så fin en afsked, som både bestod af gråd og glæde. Derfor er DØ vigtig. Fordi den giver nye perspektiver på livet og måder, hvorpå man kan håndtere at miste, og måder, hvorpå man kan være der for andre, når de er i sorg. Der er så mange stærke indtryk og bevægende øjeblikke i DØ, at jeg sågar har siddet på et hotelværelse i Tokyo og grædt, da jeg læste det sidste kapitel. Det var ikke meningen, at jeg skulle arbejde på min ferie, men jeg kunne ganske enkelt ikke lade være med at læse videre på Daisys fortælling. Her er, hvad bogen blandt andet har givet mig: • DØ har givet mig en ny familietradition, hvor vi på store bededag vil mindes vores afdøde. Bededag var oprindeligt tiltænkt bøn, og derfor synes vi, den er velegnet til fordybelse, refleksion og kærlige minder. • DØ har givet mig evnen til at håndtere sorg og død på en bedre måde med nye mentale perspektiver og konkrete redskaber, samt viljen til at skabe smukke minder selv i det svære. • DØ har givet mig en følelse af, at livet er stort, og at jeg ikke behøver frygte døden på samme måde, som jeg gjorde før.