- Format
- E-bog, ePub
- Engelsk
- 416 sider
- Indgår i serie
Normalpris
Medlemspris
Beskrivelse
Detaljer
- SprogEngelsk
- Sidetal416
- Udgivelsesdato27-04-2004
- ISBN139781440650161
- Forlag Penguin Publishing Group
- FormatePub
Anmeldelser
Henrik Østergaard N 16/05/2016
Hvis man kan lide krimier, der foregår i et historisk miljø, kan jeg varmt anbefale Dissolution. Den fungerer både som historieundervisning og krimigåde, og er første roman af foreløbig 6 med advokaten Matthew Shardlake som hovedperson. Den foregår i år 1537 i England, hvor Henry VIII var konge. Det var i denne periode hvor kirkens overhoved gik fra at være paven til at være den engelske konge som en del af den protestantiske reformation. Dette medførte at lokale klostre og alle deres værdier overgik til kongen, mere eller mindre frivilligt. De betydelige værdier som klostrene havde opbygget, havde desuden medført en utugtig livsførelse blandt munkene i klostrene var en del af kongens begrundelse. Til at gennemføre denne proces ("Dissolution" of the Monasteries), havde kongen udnævnt Thomas Cromwell, som gik meget hårdt til opgaven. Klostrene fik besøg af en af Cromwell's "Commisioners", som skulle overtale dem til en frivillig overdragelse, og en sådan Commisioner er nu blevet myrdet i et kloster i det sydlige England. Cromwell sender advokaten Shardlake og dennes yngre assistent til at undersøge sagen. Shardlake er pukkelrygget og det gør at han har en naturlig sympati for andre "svage", men gør også at han kan føle stærk jalousi overfor f.eks. hans unge raske assistent. Det er et klassisk engelsk krimiplot med et overskueligt miljø (klostret) og et antal velbeskrevene mistænkte i form at munkene og tjenestefolkene i klostret. Mordet på kongens udsendte Commisioner er ikke det eneste dødsfald i romanen. Motiverne til mordene skal i høj grad findes i historiske begivenheder såsom Anne Boleyn's henrettelse og i den degenerede livsførelse der angiveligt foregik blandt munkene. Miljøskildringen var for mig en af de helt store oplevelser i denne roman. Man får et fantastisk indblik i hvordan livet generelt og i særdeles livet i et kloster var for små 500 år siden. Jeg har fået en interesse for at udforske denne epoke i engelsk historie mere, og vil helt klart læse de øvrige bøger om Shardlake. Jeg ved ikke om den er oversat til dansk, men den engelske tekst er relativt let at læse på trods af mange specielle ord for skikke og rekvisitter som foregik og fandtes i 1500-tallet specielt i et kirkeligt miljø. Som sagt en stor anbefaling herfra, og meget let at give 5 stjerner.