Dette burde skrives i nutid
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 160 sider
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem. Pressen skriver:»Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.«– Nanna Goul, Weekendavisen »Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.«****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken»Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.«– Tue Andersen Nexø, Information »Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.«***** – Mai Misfeldt, Berlingske TidendeFil størrelse: 591 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal160
- Udgivelsesdato18-04-2011
- ISBN139788763820721
- Forlag Gyldendal
- FormatePub
Anmeldelser
Jeanett D 05/02/2024
Bare så kedelig
Tina Kornum T 24/01/2022
Sød sjov bog. Super dejlig oplæsning.
lisbeth s 20/07/2020
Læs. Læs. Læs. En fantastisk forfatter. Hun er så talentfuld.
Mette T 22/04/2020
Det er jo Helle Helle.
Birgit V 03/02/2020
Kedelig
Jesper L 25/01/2020
Værd at læse.
Christian J 13/03/2016
Jeg havde en rigtigt god oplevelse med denne roman skrevet i et simpelt sprog, hvor alt står i mellem linjerne. Helle Helle har en måde at skabe karakterer, hvor det ikke er meningen at de skal være onde eller gode. De er der bare - ligesom i den virkelige verden. Historien er heller ikke mere eller mindre interessant end de fleste normale menneskers liv, men den er skrevet så fint, at jeg føler det kunne være en kusine der fortalte mig om hvad hun har lavet de sidste par år.
Anonym 01/05/2015
Helt igennem fantastisk roman fra Helle Helle. Læs den mellem linjerne. Det er en kæmpe oplevelse med mange finurlige hverdagsting.
Ulla D 6 09/10/2014
Bliver nok aldrig en rigtig stor fan af Helle Helle paa trods af en skrivestil af hoej kvalitet. Denne bog er dog efter min mening en del bedre end "Ned til hundene". Hovedpersonen er ogsaa her utroligt passiv og venter paa at noget udefrakommende skal give mening og indhold i tilvaerelsen. Men samtidig er psykisk sygdom mere direkte behandlet i form af en faster, der tilsyneladende har lignende problemer, hvilket ender med en indlaeggelse. Fasterens historie daemper dog effektivt haabet om, at hovedpersonen blot befinder sig i en overgangsfase og er lidt midlertidigt ude af balance. Der sker ingen positiv udvikling og det virker simpelthen for deprimerende i det lange loeb. Men en meget virkelighedstro beskrivelse af en person i stille krise uden anelse om hvad hun skal goere for at aendre noget og komme videre. Maaske ligefrem uden nogen klar fornemmelse af at noget er rivende galt. Jeg tror, de fleste vil genkende sig selv her og der, hvilket kommer til at virke naermest utrygt og ubehageligt i sagens sammenhaeng. Det er netop den gennemgaaende fornemmelse i Helles boeger, som jeg aldrig kommer til at bryde mig om. Og saa det faktum, at der sker for lidt bortset fra det mellem linierne. Jeg tror, at hun mesterligt opnaar hvad hun vil, men jeg vil helst vaere fri for at blive udsat for det - og det siger sikkert en hel masse om mig ;-)
Anette E 2 03/07/2013
Dejlig, hyggelig bog, som kan læses flere gange. :o)
Anonym 29/10/2012
Fuldstændig ligegyldig og kedelig roman skrevet på et alt for simpelt sprog. Det er temmelig irriterende at læse de alt for korte sætninger. Aldeles ikke pengene værd.
Anonym 30/08/2012
Yderst ligegyldig roman ingen spænding romantik , bare ligegyldig læsning . Meget skuffet så lidt for 84 kr.
Mette 36 04/05/2012
Underlig springende bog uden meget egentligt indhold. Mærkeligt at den har udløst en pris...Gad næsten ikke at læse den færdig.
Anonym 01/02/2012
Den var helt okay.
xanadue 23/01/2012
Less is more er et ordsprog, som bruges ofte i skrivekredse. Her er der dog skåret så meget indtil benet, at jeg ikke kan se, om det er en lårknogle eller et bækken, jeg sidder med. hovedpersonen fylder mig med irritation. godt at hendes slags ikke domminerede i stenalderen, for så havde menneskeheden da aldrig overlevet. Læs resten af anmeldelsen på min blog; http://xanadues-imagination.blogspot.com/2012/01/dette-burde-skrives-i-nutid-af-helle.html
Ida N 2 01/11/2011
Helle Helle i sit rette es
Bettina P 21/10/2011
gaaaaaaaaaab
Anonym 02/06/2011
Det er simpelthen endnu en fantastisk bog! Særligt kommentaren om dansklærere er rammende, sjov og yderst velskrevet. Helle Helle har gjort det igen!
Anonym 23/05/2011
Helle Helle har begået endnu et mesterværk.Hendes hovedperson er helt nede på jorden og samtidig en person.man sagtens kan genkende fra sit eget liv!Især er jeg begejstret for hovedpersonens ophold i Haslev.Haslev seminarium,klubværelseslivet,og vandringen rundt i Haslevs gader er fuldstændigt synonymt med mit liv i byen i 50 erne.Utroligt velskrevet og meget fængslende roman,man læser simpelthen hele bogen i et åndedrag.Det er en bog,man vil læse igen og igen.Jeg vil give den en kæmpe rose!
Anonym 15/05/2011
Titlen på Helle Helles nye roman Dette burde skrives i nutid er lidt af et scoop, men som jeg læser den også noget mistrøstig. For det er en jeg-fortælling i datid om en ung Dorte i 1980'erne, som ikke rigtig kan få sig taget sig sammen til at få gang i sit liv. Hendes liv virker som én stor afledningsmanøvre. Og titlen læser jeg som om, at det åbenbart stadigvæk her ca. femogtyve år efter, da historien bliver fortalt, er svært... Som sædvanligt er Helle Helle en stor sprogbehandler. Der bliver kælet for hver eneste sætning, og hun har et enormt talent for at nærmest at med få stor betydning i nogle få linier om "ingenting". Der er ikke mindst masser af mening i de umiddelbart intetsigende og fuldstændigt banale dialoger. Det giver en samlet historie om rigtige levende mennesker, som jeg næsten tror, at jeg ville kunne genkende, hvis jeg mødte dem på gaden - eller i Scala... Helle skriver nærmest som et maleri, der består af syv penselstrøg, som man kan blive ved med at få noget ud af. Jeg var nok mere optaget af hendes Ned til hundene, end af Dette burde skrives i nutid. Der var nogen uklare ting omkring Bente i Ned til hundene, som gjorde én mere nysgerrig på Bente end man bliver på Dorte i denne bog, men Helle Helle er en mester i at fortælle historien om Dorte, som ikke rigtig kan finde ud af at stille noget op med sit liv andet end at lade det gå - og gå forbi. Intenst portræt af Dorte og af livet i en lille provinsby - og smukt og stærkt skrevet. Der er ingen som Helle Helle i Danmark, der kan skrive sådan. Og det er fint nok, så længe vi har hende! Fra: http://bogbrokken.blogspot.com/2011/04/helle-helle-dette-burde-skrives-i-nutid.html
Anonym 22/04/2011
Helle Helle kan skrive så det er enhver muligt at finde en snert af sig selv i bare én af de figurer, som indgår i hendes fortællinger. Som et tog der skifter spor, og ind imellem krydser det forrige, kører der to parallelle handlingsforløb gennem romanen, det ene spor vedrører Dortes umiddelbare fortid, det andet er hvor hun befinder sig nu. Dorte gør en masse ting, uden at fortælle hvorfor, hun virker imødekommende og spontan, og meget hjælpsom, til tider nærmest naiv i sin godtroenhed overfor andre mennesker der falder ind på hendes vej. Der sker en masse dramatiske ting i hendes liv, hun flytter ind og ud af kæresters boliger, får en abort, har en affære med en allerede kæresteoptaget mand, og så virker det bare som om vi får almindeligheder at vide. Der bliver ikke gjort den store stads ud af at gøre det ene mere betydningsfuldt end det andet. Det er nok det mest chokerende og fængslende. At sproget kan bruges så dramatisk ved ikke at sige særlig meget. Sæt nu, at man har en masse planer for morgendagen, og så man bare ender med at sidde og glo ud af et vindue og tømme en pakke kiks. Hvor dumt er det egentlig at indlede en affære med DSB-fyren, der bor ovenpå stationen, man kan se fra sin bolig, og ovenikøbet har en kæreste, der kan finde på at stå og ryge i ens egen forhave, ja, hvor er man så med sit liv? Når man bor tilpas langt væk fra metropolen og det stort set kun er indkøbscenteret Scala ved Tivoli, og genbrugsforretningerne, men ikke studiet på KUA der trækker, hvor er man så henne med motivationen? Når man har overtræk på kontoen, og stort set hele børneopsparingen er opbrugt, og man lever sparsomt af de almisser navnesøsteren, ens faster stikker én i hånden, den selvsamme faster der bliver indlagt på psykiatrisk, så er det svært at se hvad man så skal gøre! Hun har dog fundet ud af at hun kan skrive, indtil videre er det mest festsange, men det anes at det er en forfatterspire der har taget bo i hende. Dorte begynder at se Hase igen, et digterhåb, som hun tidligere har læst sammen med. Der skimtes lys forude. Måske er der alligevel noget at gøre for hende.
Anonym 15/04/2011
Helle Helle er i "Dette burde skrives i nutid" tilbage med en historie om en kvinde der på alle måder er gået i stå sit liv. Langsomt, smukt og smerteligt skriver Helle Helle sig ind på livet i en lille by, Glumsø, og langsomt skriver hun sig ind på et liv og en livshistorie, der gør virkelig ondt at høre om. "Dette burde skrives i nutid" ligger i klar tematisk forlængelse af "Rødby-Puttgarten" og "Ned til hundene" - og den er mindst lige så god. Helle Helle har skrevet et drøn af en bog.