Design din fremtid
- Spot de relevante trends, og skab din egen plads i fremtidens samfund
- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- 9 timer, 51 minutter
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Fremtiden kommer, så design dit eget liv, inden nogen gør det for dig! Design din fremtid giver dig et unikt indblik i fremtiden og de trends, der præger udviklingen i form af blandt andet globalisering, automatisering og kunstig intelligens, og de konsekvenser det vil få for den måde, vi lever og arbejder på i fremtiden. Ved at forstå den nye dagsorden og finde ud af, hvilke kompetencer du skal udvikle for at blive klar til fremtiden, vil du både blive bedre til at designe dit eget liv og være i stand til at spotte eller skabe dit drømmejob. I bogen vil der være fokus på nye måder at samarbejde på, fremtidens kompetencer, arbejde uden grænser, og hvordan du bliver en del af fremtiden på dine præmisser. Soulaimas mangeårige arbejde med livsdesign kombineret med indsigter fra sit virke i World Economic Forum og kontakter med sit store netværk i hele verden gør hende til en efterspurgt foredragsholder, der selv er et eksempel på, hvordan man får succes i erhvervslivet.Fil størrelse: 413298 KBIndlæst af: Sara Qvist
Detaljer
- SprogDansk
- Varighed09:51
- Udgivelsesdato13-09-2019
- Oplæser Sara Qvist
- ISBN139788702267815
- Forlag Gyldendal
- FormatLydbog download
Anmeldelser
Dorte I 8 17/09/2024
Supergod bog - 4. gang, jeg lytter til den.
Anna Meldgaard P 14/05/2023
Super god og inspirerende bog af en inspirerende kvinde!
Damaris B 10/11/2022
Rigtig god bog med gode råd og informationer. Skal læses/lyttes.
Anonym 15/04/2020
Det har været er en fin, inspirerende og motiverende oplevelse at lytte til bogen.
Jeanet Nicola M 30/12/2019
ok
Jacob Bjerg H 29/10/2019
Spændende og interessant. Men kæden falder af på enkelte steder. Hun skriver ofte noget ala; "I 2032 vil 37% af alle job inden for tandlægearbejde være overtaget af robotter". Det er jo tossesnak. Skriv dog " I 2032 skønnes ca. 1/3 af alle job inden for tandlægearbejde være overtaget af robotter". Syntes hun gør sine udsagn mere "eksakt videnskabelige" end de kan bære. Der skrives en del om klima og energi; undrer mig over at den helt store joker: Thorium ikke er nævnt. Bogens syn på indvandringens betydning for nationaløkonomi og innovation er meget tendentiøs imod en åben indvandringspolitik (så er jeg mild). Forfatteren er selv datter af en muslim og en mor, hvis mor var jøde. Det er jo glimrende, virkelig. Men kan hun finde bare 10 andre mennesker uden for egen familie, hvor en jødisk og muslimsk familie er giftet ind i hinanden??
Jack J 13/11/2019
Spændende og kloge tanker om fremtiden
Kennet H 15/10/2019
Tog mig 2 dage at læse "Design din Fremtid". I en tid med en masse flotte buzz-words, så er det en befrielse at læse en bog, der på en let forståelig måde beskriver, hvilke store forandringer, vi står overfor på arbejdsmarkedet - og samtidig tager læseren ved hånden ift. selv at begynde at stille spørgsmål til, om det er nu, man (som læser) skal begynde at designe sin nye fremtid. Der er ingen tvivl om, at Soulaima ved hvad hun taler om. Kudos for at dele sin indsigt, og gøde vandende til at læseren selv kaster sig ind i kampen. Must read, hvis man som jeg har rundet de 40, og enten er i gang/skal i gang med at redefinere, hvad de næste 10 år skal byde på.
Anonym 15/10/2019
Store fejl i beskrivelse af generationer mht. årstal. Mere liberal end fremtidssynet.
steen g 08/10/2019
Det tog mig ikke mange dage at læse bogen. En meget interessant og velskrevet bog. Bogen sætter helt klart tanker igang. Jeg håber der kommer flere bøger af denne slags fra forfatteren.
Anonym 05/09/2019
Mindre snak, mere handling! Så enkelt kan det siges. Hvis du kun læser én bog om året vil jeg klart anbefale, at læse ”design din egen fremtid”. Bogen er let at læse og Soulaima giver et hurtigt og spændende indblik i den teknologiske udvikling og dens muligheder på tværs af kontinenter og opsnappet fra mange forskellige sektorer og industrier, hvilket giver bogen en usædvanlig bredde. Der er ingen tvivl om, at vi ledere bliver udfordret. Ikke kun på vores egen rolle, men også måden hvorpå, den traditionelle måde at tænke arbejde og ansættelse på, udfordres. Især kapitel 7 bør læses mindst én gang om året – lige for at sikre, at vi holder fokus på hvordan vi bruger vores liv. Vi skal, som Soulaima skriver, huske at vores komfortzone ikke er andet end en tillært vane, som vi valgt at leve med… Og alle der er stoppet med en dårlig vane har erfaret, at en vane kan ændres på 21 dage, man skal blot kun tage én vane ad gangen. Advarsel: bogen er svær at lægge fra sig.
Anonym 04/09/2019
Design din fremtid er på flere områder en utroligt berigende bog, og derfor meget svær at lægge fra sig,når først man tager hul på den. Den er på den ene side skræmmende oplysende omkring den hast hvormed arbejdsmarkedet globalt udvikler sig, og udfordrer os på, hvor vidt vi er gearet til at møde den forandring, så vi som nation og individer forbliver relevante. På den anden side er den opmuntrende idet der ikke er grænser for, hvad et fremtidens job kan være, hvis man har et åbent sind og er omstillings- og udviklingsparat. Bogen udtrykker også en oprigtig ambition hos Soulaima om at coache os i retning af, at vi skaber os et meningsfuldt arbejdsliv baseret på vores personlige værdier og passion i en evigt og hastigt foranderlig verden, hvor det handler om kontinuerligt at uddanne og opgradere sig selv, hvis man vil lykkes. Fremtiden, som Soulaima forholder sig til, er bare 5-10 år fra nu som følge af den hast hvormed teknologien udvikler sig. Allerede i slutningen af 2020 estimeres det at 20-25% af alle nuværende jobs vil elimineres som følge af automatisering. Men som Soulaima positivt skriver, så opstår nye jobs. Det nødvendiggør en effektiv indsats fra alle sider, politikere, medier, virksomheder og individer, hvis vi skal forblive en tidssvarende og konkurrencedygtig nation, og som kan tiltrække de dygtigste folk fra hele verden. Det får mig til at tænke, at politikere og medier sammen har et afgørende ansvar for at sikre at befolkningen har den nødvendige viden til at gøre sig parate og relevante til fremtiden. Med børn i både folkeskole og gymnasiet og en jobkarriere i store globale virksomheder har jeg ikke oplevet en udvikling og omstilling, som gør os parate til at møde den ”nye økonomi”, som Soulaima beskriver den. Der undervises stort set i samme fag, som da jeg selv gik i skole. Hvorfor er der ikke fag som databehandling, innovation og endnu mere teknologi og naturvidenskab på skemaet allerede i folkeskolen? Ifølge Soulaima vil kun 20% af alle nuværende jobtitler eksistere om 10 år. Det burde jo allerede have fået os til at gentænke hele uddannelsessystemet. Det bør også give anledning til at virksomheder bør gentænke sig selv. Mange har fortsat en klassisk funktionsopdeling og lange kommunikations- og beslutningsveje, begrænset samarbejde på tværs og vertikalt, samt begrænset fleksibilitet i brugen af de ansatte, hvis potentiale ofte ikke udvikles til fordel for virksomheden. Bogen kan med fordel læses af politikere, virksomhedsledere, unge på vej i uddannelsessystemet og alle på jobmarkedet. De mange fakta bogen bygger på, bør få os alle op af stolen. Personligt har bogen fået mig til at reflektere over, hvordan jeg vil arbejde fremadrettet samt forblive relevant. Jeg er motiveret til at gøre op med ét fast job og derimod skabe mig et mere fleksibelt arbejdsliv med flere indtægtskilder, og hvor jeg ser et reelt formål og en fremtid med det jeg beskæftiger mig med.
Vibeke H 46 04/09/2019
Soulaima Gourani har skrevet en bog der er svær at lægge fra sig- så spændende er det, at læse sig til Soulaimas bud på hvad fremtiden har at byde på. Andre forfattere har tegnet et billede af den teknologidrevne revolutions tid, men det er første gang en dansk bog, giver ganske almindelige mennesker, en model for hvordan vi kan finde vej i en uforudsigelig verden - og stadig holde os relevante og rekrutterbare på arbejdsmarkedet. Det er opløftende, og man får lyst til at kaste sig ud i de mange spændende jobmuligheder, der slet ikke findes i dag. Soulaima Gourani er veloplyst, velskrivende og tør at udfordre den danske magelighed, med en klar opsang til virksomheder og beslutningstagere om at forstå og handle på den nye tidsalder. Hun er optaget af at vi hendes landsmænd kommer med ind i fremtiden, og ikke sættes af på bagperronen og ser toget køre forbi. Bogen er nærmest en bibel for hvad vi skal huske os selv på de næste ti år, og vil helt sikkert være en bog, mange vil vende tilbage til igen og igen. Især os der tilhører forældregenerationen, kan bruge bogen når vi ønsker at rådgive den unge generation til at vælge uddannelse og karriereretning. Soulaima Gourani har begået en stærk, let forståelig bog, som giver et godt overblik, og lyst til handling på de drømme der blive til en plan for en succesfuld fremtid.