Den solideste lykke

Anna var datter af en oversergent. Nummer tre i en børneflok på ialt otte. De to ældste var drenge, som hendes far ikke var ganske tilfreds med - de var for bløde af natur, syntes han. Det faldt aldrig nogen ind at kalde Anna et sødt barn. Men som hun voksede op, viste hun sig at være i besiddelse af de egenskaber, han satte højest (og selv i så rigeligt mål besad): evnen til at leve sit liv med vilje, rank ryg og tørre øjne, så man til slut kunne være tilfreds med sig selv -- den solideste lykke, vi kan opnå her på jorden.