Den sidste gode mand
Pris
-
Leveringstid: 3-4 hverdage Forventet levering: 19-02-2026
Beskrivelse
Den sidste gode mand (2010) er første bog i serien om Niels Bentzon.
Niels Bentzon er gidselforhandler hos Københavns Politi. Det er ham der dukker op når en hjemvendt soldat truer med at begå selvmord eller en psykopat tager kvinder og børn som gidsler. Niels Bentzon er derfor vant til at se fortvivlelsen og ondskaben i øjnene.Men en decemberdag vendes tingene på hovedet da der via Interpol indløber en advarsel hos Københavns Politi: Der er blevet begået en række mord på gode mennesker overalt i verden: Børnelæger, nødhjælpsarbejdere, menneskerettighedsforkæmpere, miljøfolk. Alle ligene har tal brændt ind i huden på ryggen. Forskellige tal skrevet med forskellige talsystemer.Niels får til opgave at finde og advare de gode mennesker i Danmark. Og der er nok af dem i disse dage hvor FN’s klimatopmøde afholdes i København. Men hvem fortjener betegnelsen ’det gode menneske’? Niels erfarer snart at de gode slet ikke er så gode endda. Han aner derfor ikke sine levende råd og har mest lyst til at glemme det hele.Først da han møder astrofysikeren Hannah Lund, kommer der skred i tingene. Hannah mener nemlig at hun kan se et system i de tal ofrene har fået brændt ind i ryggen - et system af næsten guddommelig karakter. Niels indser omsider at han står over for en usædvanlig morder. Spørgsmålet er om det er for sent.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal528
- Udgivelsesdato20-10-2017
- OriginaltitelDen sidste gode mand
- Forlag Politikens Forlag
- FormatPaperback
- Udgave10
- OriginalsprogDansk
Sælgerinfo
- Sælger ID100308
Størrelse og vægt
Anmeldelser
Stine Friis K 17/08/2025
Spændende fortælling, lidt langtrukken ind imellem.
Tina M 28/04/2025
God men desværre også alt for langtrukken
Birgit B. 59442 06/02/2025
spændende, god oplæser
Ann-Charlott S 29/01/2025
Fantastisk spændende og alt det andet der skal være med i en så god bog Kan varmt anbefales lyt eller læs men lad den ikke gå din næse forbi så bliver du snydt
Jeanie Marie S 30/08/2024
Måtte simpelthen opgive lydbog udgaven til sidst pga oplæseren.
Dot Vittrup P 18/03/2023
C
Henning Bang E 21/01/2023
Det er et noget fortænk plot. Utroværdig og ret forudsigelig.
Christina B 6 20/12/2022
Er sikker på det er en god bog. Men oplæseren er så uhyr blottet for indlevelse og jeg måtte give op efter 1.5 time. Oplæseren er alfa omega og i dette tilfælde så kan selv den bedst skrevet bog blive splittet helt ad.
Anonym 27/07/2022
En fantastisk fortælling - en smule forudsigelig til tider, men slutten, da det hele kulminerede, tog mig med storm, og jeg stod tilbage med tårer i øjnene.
C. M 13/07/2022
At finde "den gode og retfærdige" i stedet for "den onde" - og kan man være for "god"? Dette giver en helt ny vinkel. Bi-temaer er intelligens som handicap samt magtudøvelse i godhedens og selvretfærdighedens navn uden at lytte til dem, der udøves magt over. Velskrevet, intelligent og spændende.
Helga R 27/06/2022
Herlig vanvittig historie. Virkelig god oplæsning.
Nina B 08/01/2022
Helt vidunderlig oplæser og superspændende bog👌🏿😊
Lone F 11/10/2021
Fantastisk bog.
Henriette G 10 06/11/2020
Fantastisk - læs den!
Jette W 11/10/2020
J
Sonja H 20/05/2020
Fantastisk bog. Første gang læste jeg den som e-bog, og da den var så god, har jeg nu hørt den som lydbog. Begge gang var den en fantastisk oplevelse.
Helle A 72 16/10/2016
Interessant bog med en god gennemarbejdet historie. Udover den underholdningsmæssige værdi af bogen, så var det på mange planer også en spirituel oplevelse for mig at læse bogen.
Børge K 6 05/09/2016
Glimrende krimi på internationalt niveau. Skrevet med indsigt og i et godt sprog.
Lis B 29/07/2015
En supergod og overraskende debut af dansk krimiforfatterpar. En utrolig velskrevet bog med en meget anderledes plot end det gængse for danske kriminalforfattere. Læs den og nyd den bogen med den overraskende slutning . Glæder mig til næste bog om Niels . Lis Bølling
Camilla Mader Laugesen 27/06/2015
Den sidste gode mand Niels Bentzon er egentlig sygemeldt efter en psykisk sammenbrud og har fået diagnosen maniodepressiv. Men da en soldat tager hele sin familie som gidsel og truer med at skyde dem alle, må politiets forhandler i gang med at prøve at få ham på andre tanker. Niels er den eneste der kan tage opgaven. Derudover bliver en præst fundet myrdet i en kirke i København, han har en meget mærkelig hudforandring på ryggen. Niels bliver ved et tilfælde blandet ind i sagen. Han henvender sig til en matematikprofessor og sammen prøver det af finde ud af hvad der sker. Sagen tager endnu en dramatisk drejning da flere lig dukker op med samme slags hudforandring på ryggen. Flere af ligene er mange år gamle. Men hvorfor bliver disse mennesker slået ihjel? De har kun er par fælles træk, de har ingen børn, de er i samme aldersgruppe og de har viet deres liv til at hjælpe andre mennesker… Bogen er en debutroman af to forfatter der tilsammen kalder sig Kazinski. Roman har et er højt tempo og der sker noget stort set hele bogen igennem. Historien er godt udtænkt og plottet er godt gennemarbejdet. Man kommer rundt i det meste af verden i større og mindre grad og på sin helt egen facon. Man berører mange populære emner, terrorisme, religiøs fanatisme, mystik, kærlighed og masser af fart og spænding. Bogen kan klart anbefales og får 4 flotte stjerner.
Martin B 45 20/11/2013
En god roman, vel skrevet, var godt underholdt hele vejen igennem. En lidt overraskende slutning, der så også viser at det ikke er en helt almindelig krimi (og tak for det) Kan anbefales.
Svend S 23/10/2013
Fabelagtig godt skrevet. Jeg blev i den grad revet med. Bogen skaber nye og anderledes perspektiver om livet og døden, uden at det går op i ren fiktion. At læse !!
Anonym 16/07/2012
Fremragende og intelligent underholdning. Læs den !