Den muntre videnskab

I sit skelsættende værk, "Den muntre videnskab" fra 1882, påpegede Friedrich Nietzsche første gang 'Guds død' og det værdi- og sandhedstab, som det faktisk indebar. 

Den videnskab, som Nietzsche bedriver og kalder 'munter' i værkets 342 aforismer og 63 lyriske epigrammer, har en ret anderledes karakter end normalt i akademiske kredse: kritisk, spiddende, anekdotisk, paradoksal, polemisk og præget af et dionysisk overskud, der får tankerne til at boble frem i forsvar for livet.

Det ekspressive i Nietzsches filosofiske stil og livsindstilling udfolder sig i "Den muntre videnskab" med stor kraft - både i de dybtgående analyser af moral- og værdispørgsmålet, i de mere euforiske længsler efter nysyn og i overvejelserne om en ny dannelse i livets tjeneste.