Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Indbundet version af Den fantastiske bus af Jakob Martin Strid
4.6(11)

Den fantastiske bus

Bog
  • Format
  • Bog, indbundet
  • Dansk
  • 204 sider
  • Målgruppe
  • Alderstrin: fra 5 år

Normalpris

kr. 414,95

Medlemspris

kr. 374,95
  • Du sparer kr. 40,00
  • Fri fragt
Som medlem af Saxo Premium 20 timer køber du til medlemspris, får fri fragt og 20 timers streaming/md. i Saxo-appen. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer, derefter koster det 99,-/md. og kan altid opsiges. Løbende medlemskab, der forudsætter betaling med kreditkort. Fortrydelsesret i medfør af Forbrugeraftaleloven. Mindstepris 0 kr. Læs mere

Beskrivelse

I barakbyen i Ahnstarr City hersker desperationen. Huse bliver ryddet et for et, og den lille Timo er blevet så syg, at der snart ikke er mere håb.

Men en gammel myte fortæller om landet Balanka, hvor nogle særlige helbredende Safran-liljer vokser. Måske kan de redde Timo.

Anført af katten Spir beslutter dyrene sig for at bygge en kæmpestor bus og drage til Balanka. Det bliver et vildt roadtrip gennem utrolige landskaber, over Nordpolen, ud i stratosfæren og videre til fantastiske lande i et forsøg på at redde lille Timo, dem selv og resten af verden.

Den fantastiske bus er en på alle måder kæmpestor fortælling til børn og voksne i alle aldre – om fantasiens, kreativitetens og kunstens forløsende kraft.

 

 

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal204
  • Udgivelsesdato01-11-2023
  • ISBN139788702152098
  • Forlag Gyldendal
  • MålgruppeAlderstrin: fra 5 år
  • FormatIndbundet
  • Udgave1
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Vægt2545 g
  • Dybde2,7 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    38,8 cm
    30,2 cm

    Anmeldelser

    4.6 11 anmeldelser (9 skriftlige)
    Vis alle

    Fenja T 05/11/2024

    I byen Ahnstarr City bor Taku i et hjemmelavet hus nede ved havnen med sine venner. Husene er ulovligt opført og beboerne er alle lidt på kanten af samfundet. Luften i den store by er forurenet, og verden har forandret sig efter den store atomkrig. Lille Timo er uhelbredeligt syg, men sagnet fortæller om en særlig blomst, en safran-lilje, der har helende egenskaber. Problemet er, at den kun vokser i landet Balanka, der ligger på den anden side af broen til Nordpolen, efter Det Sidste Land og bag skyerne med guderne. Vennerne bygger en magisk bus, der kan køre dem den lange vej gennem natten, dagen, sneen, bjergene og gamle atomkraftværker. Rejsen er lang og vi får lov at følge vennerne gennem alle de forskellige landskaber, udfordringer og bekymringer. Det er en hjertevarm fortælling om mod, venskab, håb, drømme og muligheden for at forandre verden. Bogen rummer alt det, Jakob Martin Strid er kendt for. Sin lidt rustikke streg, antropomorfe dyr, en skæv historie og stærke venskaber. Og så har den dybde, der gør historien langtidsholdbar. Jeg forstår godt, at bogen har fået så gode omtaler, for stemningen er kærlig, dyster og drømmende på en gang, og bogens store format gør den til en spændende bog at blive ved at gå på opdagelse i. Siderne er fyldt med detaljer, der kan udforskes og nydes af både børn og voksne.

    Læs mere

    Helle H 28/10/2024

    Julegaven 2023 var i restordre, men da jeg endelig kunne give den til min, dengang 3,5 år gamle sønnesøn, fik jeg ham, kun modvilligt, med på en lille tur på legepladsen, da vi havde læst og set halvdelen, af den fængslende historie. Da vi kom tilbage, læste vi resten. Den var både fængslende, rørende, tankevækkende og fantastisk, for både sønnesønnen på 3,5 og mig på 65 år. Tak <3

    Læs mere

    Janus F 10/10/2024

    Rigtig flot bog med masser af flotte illustrationer, som man kender fra Strid. Denne er bog fungerer dog elendigt som børnebog eller højtlæsning og hertil kommer at sproget og problemstillingerne til tider er direkte deprimerende

    Læs mere

    V. P 17/03/2024

    God.

    Aksel M 03/03/2024

    STRID, JAKOB MARTIN : DEN FANTASTISKE BUS. GYLDENDAL: ”I barakbyen i Ahnstarr City hersker desperationen. Huse bliver ryddet et for et, og den lille Timo er blevet så syg, at der snart ikke er mere håb. Men en gammel myte fortæller om landet Balanka, hvor nogle særlige helbredende Safran-liljer vokser. Måske kan de redde Timo. Anført af katten Spir beslutter dyrene sig for at bygge en kæmpestor bus og drage til Balanka. Det bliver et vildt roadtrip gennem utrolige landskaber, over Nordpolen, ud i stratosfæren og videre til fantastiske lande i et forsøg på at redde lille Timo, dem selv og resten af verden. Den fantastiske bus er en på alle måder kæmpestor fortælling til børn og voksne i alle aldre – om fantasiens, kreativitetens og kunstens.” Jakob Martin Strid, f. 1972, er autodidakt tegneserietegner, forfatter og illustrator. Han debuterede med tegneserien Vi hader alting i 1997 og med de satiriske striber om figuren Strid i Politiken fra 2000 slog han igennem som tegner til voksne. Siden har han udgivet mange ikoniske fortællinger til børn og deres voksne herunder Den utrolige historie om den kæmpestore pære, Da lille Madsens hus blæste væk, Min mormors gebis og bøgerne om Lille Frø og også om den lille blå elefant, Mimbo Jimbo. Den utrolige historie om den kæmpestore pære blev i 2017 til en animationsfilm. I november 2023 udkommer Den fantastiske bus, der på alle måder er en kæmpestor fortælling til børn (og voksne) i alle aldre – om fantasiens, kreativitetens og kunstens forløsende kraft. En bus og et værk, der har været 15 år undervejs. Gennem årene har Jakob Martin Strid modtaget talrige priser – bl.a. Dan Turèll Prisen, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Orla-prisen, Kulturministeriets Illustratorpris og Kronprinsparrets Kulturpris.” :::::::::::::::::::::::::::::::: MAGICAL MYSTERY TOUR – den titel er jo benyttet af THE BEATLES, men kunne også gælde for dette STRIDs storslåede værk, et resultat af 15 års tegnearbejde. Virkelig en bog for hele familien, kilde til masser af timers underholdning, iagttagelser og samtaler. Pressens anmeldere er vist for en gangs skyld unisone i deres yderst positive anmeldelse af dette med rette meget omtalte værk, vel nok 2023´s mest omtalte bog. Jeg er desværre ikke i nærheden af at have læst alle gode bøger fra året, og da slet ikke billedbøgerne, men føler mig totalt overbevist om, at DEN FANTASTISKE BUS vil være ÅRETS FØDTE KLASSIKER- et helt utroligt veltegnet, nuanceret værk – og så med et indhold, der dels er meget samfundskritisk, men ikke lader læserne uden al håb om den fremtid, vi vist alle i disse år føler meget truende. MESTERLIGT. :::::::::::::::::::::::::::::::::

    Læs mere

    Ove Bjørn K 23/02/2024

    Et kunstnerisk mesterværk til stor glæde for både børn og voksne, den er hele ventetiden værd med fortælling på højt plan. Ove Bjørn Kraft

    Læs mere

    Marie H 31/12/2023

    Helt igennem fantastiske illustrationer. Det er et mesterværk uden lige

    Edith M 17/12/2023

    Det er en fantastisk bog, fortælling og tegning er genial. Fortællingen giver håb. Uretfærdighed og forfald  overvindes. Det nytter at gå sammen om at bygge en bus, køre afsted for at rede den allersvageste. Samtidig er bogen en fortælling om, at vi faktisk er omfavnet af gode kræfter.

    Læs mere

    Anonym 09/11/2023

    Forrygende og fantastiske illustrationer, skabt til et hav af timers "nærlæsning" af hver side. Min 5 årige er dybt begravet i, og fabulerende om, alle de detaljer (& små mus) hun finder. Og med en fin indledende, og harsk, kommentar til den globalt gribende standardisering af urbane områder, ex.vis gennem kædebutikkernes uniformitet og politisk ønske om flottere/højere/dyrere m² i byerne.

    Læs mere
    Log ind for at skrive en anmeldelse.

    Findes i disse kategorier...