Den danske krigsbrud
- Format
- Bog, hæftet
- Dansk
- 328 sider
- Indgår i serie
Normalpris
Medlemspris
- Du sparer kr. 20,00
- Fri fragt
-
Leveringstid: 1-5 hverdage Forventet levering: 27-02-2026
- Kan pakkes ind og sendes som gave
Beskrivelse
Kirsten Marie Pedersen vil mere med sit liv, end hun har udsigt til i 1940’ernes København.
Hendes far er alkoholiseret, og hendes mor arbejder hårdt for at forsørge sin børneflok. Under besættelsen udvikler Kirsten sig fra kuet amagerpige til ung kvinde med ben i næsen, mens hendes søstre, Martha og Ingrid, slås med deres eget.
Efter befrielsen får Kirsten job som oversætter på flyvebasen Fürstenfeldbruck i Tyskland. Her hjælper hun amerikanerne i jagten på nazister. Arbejdet er første skridt på vejen mod en lysere fremtid. Krigen er slut, verden ligger åben, kroppen vågner. Men en tragedie splitter familien – og bliver samtidig Kirstens mulighed for et nyt liv i Amerika.
De tre søstres liv er en voldsom og sensuel mosaik af krigens sprængte fragmenter i en verden, hvor kvinder må sno sig for at opnå det, de drømmer om, og leve med den pris, det koster at følge sin egen vej.
Den danske krigsbrud er første selvstændige bind i en planlagt trilogi inspireret af Désirée Ohrbecks mormor og er et unikt blik ind i et ufortalt kapitel af det 20. århundredes efterkrigstid.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal328
- Udgivelsesdato26-06-2025
- ISBN139788776162375
- Forlag Byens Forlag
- FormatHæftet
- Udgave0
- OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
10 cm
Anmeldelser
Camilla J 01/08/2025
"Den danske krigsbrud" er en fængende roman om kvindeliv under og lige efter 2. verdenskrig. Romanen omhandler familien Pedersen, men især kvindestemmerne i famlien er i fokus, og forfatteren får dermed på fornemmeste vis skildret tidens kvinders udfordrende vilkår under besættelsen og i efterkrigstiden. Den mellemste søster, Kirsten, træder hurtigt frem som hovedpersonen i romanen, og vi følger hende fra en barndom præget af omsorgssvigt, til hun som ung, selvstændig kvinde rejser til USA som krigsbrud for at søge lykken, som næppe synes at findes i Danmark. Virkelig interessant og intens debutroman. Jeg glæder mig allerede til de næste to bøger i trilogien.
Marianne L 12/07/2025
En intens beretning med stærke personligheder og et indblik i tiden efter krigen, hvor samfund skulle genopbygges. For kvinder var ægteskab – det at blive krigsbrud – måske en udvej til at genopbygge sig selv? Jeg blev særligt ramt af kvinders begrænsede muligheder for at realisere sig selv dengang. Indtil denne roman var jeg uvidende om, hvor omfangsrigt ’krigsbrude’-fænomenet var, og hvordan det blev en skæbne for mange kvinder på godt og på ondt. Kender I det, når karaktererne rumsterer i baghovedet, mens man cykler, er på job, handler osv., lige indtil man kommer hjem og kan læse videre? Sådan havde jeg det med denne roman. Kirsten og hendes søstre krøb ind under huden på mig og jeg glæder mig til fortsættelsen.
Findes i disse kategorier...
- Skønlitteratur
- Skønlitteratur: generelt
- Moderne skønlitteratur. Samtidslitteratur
- Den danske krigsbrud
- Skønlitteratur
- Andet skønlitteratur
- Skønlitteratur og relaterede emner
- Skønlitteratur: narrative temaer
- Narrative temaer: følelser og indre liv
- Den danske krigsbrud