Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
ePub version af Den 5. Plage af Lotte Petri
3.9(65)

Den 5. Plage

  • Format
  • E-bog, ePub
  • Dansk

Normalpris

kr. 99,95

Medlemspris

kr. 84,95
Som medlem af Saxo Premium 20 timer køber du til medlemspris, får fri fragt og 20 timers streaming/md. i Saxo-appen. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer, derefter koster det 99,-/md. og kan altid opsiges. Løbende medlemskab, der forudsætter betaling med kreditkort. Fortrydelsesret i medfør af Forbrugeraftaleloven. Mindstepris 0 kr. Læs mere

Beskrivelse

En ung kvinde myrdes på brutal vis og smides i Københavns havn. Kort efter modtager hendes kollega, forskeren Selma Eliassen, en mystisk mail og begynder at undersøge sagen nærmere. Inden længe bliver hun via sit arbejde på Epidemiologisk Institut involveret i en sag om potentiel biologisk terror i København, der kommer til at få kraftige indvirkninger også på hendes eget privatliv. Sideløbende bliver hendes veninde Lisa Brodersen chikaneret af sin psykisk ustabile, voldelige eksmand, der tilsyneladende har sat sig for at vinde hende tilbage, koste hvad det vil. Vil Lisa være i stand til at ryste sin voldelige forfølger af sig? Og er København virkelig truet af et forestående biologisk terrorangreb? Eller vigtigere endnu: Vil det lykkes Selma og hendes kollegaer at afværge det? De to uafhængige og fandenivoldske veninder kastes begge ud i hæsblæsende udfordringer i et plot, der involverer mord, jalousi, islamistisk fanatisme, misbrug af psykofarmaka, biologisk terror, smitte med dødbringende bakterier? og meget mere...Fil størrelse: 398 KB

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Udgivelsesdato15-08-2013
  • ISBN139788799592609
  • Forlag Forlaget AGJ
  • FormatePub

Anmeldelser

3.9 65 anmeldelser (22 skriftlige)
Vis alle

Jette Skoven P 14/12/2024

historien er god, men hold fast hvor er der mange oplæsnings- og udtalefejl!

Anne Marie M 23/01/2024

Spændende nok ...men åh hvor blev jeg træt af uddybende forklaringer, hvor man nok havde fanget pointen. Måske bare et udtryk for at bogen har nogle år på bagen, og bla. er fra en IT-tid hvor backup af rapporter var noget man glemte og hvor man var lidt i tvivl om hvad outlook var (og hvordan det udtales 😀)

Læs mere

Trine E 28/12/2023

ikke min favorit-oplæser og måske en smule langtrukken, men den næste i rækken skal ha' chancen 😉

bira 12/01/2023

Spændende plot, god beskrivelser. Men kunne godt være sluttet tidligere. Handlingen kørte i ring. Personbeskrivelserne lidt “lægeroman-agtige”. Jeg synes oplæseren er rigtig god

Læs mere

Heidi E 12 07/10/2022

Ok godt plot, men lidt lang.

Anonym 02/09/2022

super spændende rigtig godt valgt

Anonym 29/08/2022

virkelig spændende

Anonym 26/08/2022

Virkelig spændende bog, men en helt forfærdelig oplæser

Jørgen N 14/04/2022

Spændende thriller om terrorangreb på Danmark

Gitte Brandt H 21/09/2021

En anelse langtrukken.

Lene P 46 12/04/2020

Den mest elendige thriller jeg nogensinde har læst færdig. Floskler med floskel på

Lis M 13/02/2020

Ualmindeligt anstrengende oplæsning. Ødelæggende for lytteoplevelsen

karina j 15/03/2017

den bedste bog jeg nogensinde har læst , hold da op den var spændende hele vejen igennem og blev aldrig kedelig.

Læs mere

Anonym 30/07/2016

Jeg stoppede efter indledningen.

Anonym 17/12/2015

Jeg er en stor fan af skandinaviske krimier og går da slet ikke af vejen for at læse en ny - endda af en forfatter, jeg ikke tidligere har læst. Jeg blev dog noget skuffet. Umiddelbart var plottet nemlig rigtig godt og velgennemtænkt; desværre fangede historien ikke. For mit vedkommende skyldtes det at personerne var overfladisk beskrevet: Deres handlinger og rationaler bag disse blev lidt for 'hovsa-agtigt' og urealistisk. Jeg synes der var masser af kød på personerne og historien, men det var kun skelettet vi fik at se. Personernes indbyrdes relationer blev dårligt beskrevet og de blev lidt uvedkommende og utroværdigt - og så havde lidt mere research her og der ikke gjort noget. Jeg blev ikke overbevist af personerne, handlingen og historien.

Læs mere

Sanne L 5 27/07/2015

Smag og behag er heldigvis meget forskelligt, og det er rigtig tydeligt når man læser så mange bøger som jeg gør, og ikke mindst anmelder dem. Jeg er enig med Anton Koch-Nielsen, at det er en lovende debut, men jeg synes ikke den skinner helt igennem. Der mangler noget. Selve historien er spændende og det er et godt "nyt" (for mig) koncept og har glædet mig til at læse den. Synes selve terror plottet er udført og man får rigtig mange gode oplysninger, uden at det bliver alt for tungt. Desværre fanger hovedpersonerne mig slet ikke. De er der bare. Jeg har slet ikke nogen dybe følelser for dem, og er egentlig lidt ligeglad med om Selma overlever, om Lisa nogensinde får fred og om sandheden om Sabine kommer frem. Det er super ærgerligt da konceptet som sagt er rigtig godt udført. Jeg mangler bare noget mere personligt og dybde til pigerne, og det gjorde desværre at jeg synes den var lidt svær at komme igennem til tider. For hvis man ikke bekymre sig/holder af hovedpersonerne, så mister historien virkelig læserens gnist. Men i og med at det er Petri's debut bog, så afskriver jeg hende ikke, for jeg kunne godt li historien. Jeg har overvejet at låne den næste i serien og se om der kommer lidt mere dybde der :)

Læs mere

Sisse Marie N 07/07/2015

Helt igennem fantastisk og spændende bog. Jeg var kun et par dage om at læse den, da det er en af dén slags bøger, man bare ikke kan slippe igen, når først man er startet! Kan stærkt anbefales!

Læs mere

Anne B 6 29/05/2015

Det er første gang jeg har læst noget af Lotte Petri, jeg kendte faktisk slet ikke navnet før fik et tilbud på bogen fra SAXo.com. Men jeg skal da lige love for, at jeg er blevet fan. ”Den 5. plage” er en fantastisk spændende og velskrevet bog. Den handler om terror i Danmark med bakterier, formentlig heraf navnet den 5. plage, som iflg. de 10 ægyptiske plager, er pest. men bogen handler også om hustruvold, og ikke mindst den helt store kærlighed. Det er fantastisk som Lotte Petri formår, at flette det hele sammen til en spændende enhed – Bogen er meget detaljeret ifm opklaringen af terrorplanerne, og det gør den bestemt ikke mindre spændende, når hovedpersonerne Selma, Ernst og Brian, at løse gåden inden hele København bliver inficeret? Og slipper veninden Lisa levende fra sin mand? Det bliver ikke den sidste bog jeg læser af Lotte Petri.

Læs mere

Camilla Mader Laugesen 12/05/2015

Dette er den første roman om Selma, der er chef for Biologisk Terror Beredskab på Epidemiologisk Instituts Overvågningstjeneste. De holder øje med smitsomme epidemier og prøver at afværge smittespredning af disse i Danmark. Selma har en veninde Lisa som arbejder som reklamechef for et medicinalfirma, der har udviklet en ny slags lykkepiller. De får pludselig uventet en stor kunde i Tyskland, og Lisa skal lede kampagnen. Hun rejser til Tyskland for at mødes med disse kunder. Men der venter hende en stor overraskelse da hun kommer derned…. Selma´s medarbejder Sabine møder ikke op til en nattevagt og Selma må bryde en aftale med sin unge, flotte kæreste for selv at tage vagten på instituttet. Dagen efter findes Sabine myrdet under mystiske omstændigheder… Inden sin død har Sabine nået at sende en brun kuvert til sin chef med et enkelt ord på – et ord der får det til at løbe koldt ned af ryggen på Selma. Forfatteren har skruet en roman sammen der i høj grad fastholder sine læsere. Det er en imponerende debutroman. Den er fuld af overrasende twists og det er en pageturner der har evnen til at holde læseren oppe om natten, for gad vide hvordan den slutter ?  Jeg vil give bogen 4 store flotte stjerner og glæder mig meget til den næste i rækken. 

Læs mere

Anonym 07/01/2015

Helt igennem velskrevet bog. Desværre er den så uhyggelig at jeg ikke har SOVET I ET ÅR!

jafira 29/08/2014

ANMELDELSE af JAN FINDAL Lotte Petri har indtil nu skrevet 3 spændingsromaner. "Den 5. plage" er hendes debutroman, som jeg først har læst nu. Bogen er en meget flot og spændende debut. Læsningen glider let, da bogen også sprogligt set er i orden. Bogens temaer er højaktuelle: Terrorisme og fanatisme samt bakteriologisk krigsførelse med deraf følgende smittefare. Også medicinalindustriens forsøg og markedsføring er et tema i bogen. Et mere hverdagsagtigt men ikke uvæsentligt tema er hustrumishandling. Der er også lidt "tøseroman" i bogen med, hvad det indebærer af forelskelse, kærestesorg og utroskab. Hvad personbeskrivelserne angår, kommer man godt ind under huden på bogens to hovedpersoner Selma og Lisa, og beskrivelserne af dem er bestemt troværdig, men om kærlighed kan gøre en så blind, som Selma - den højtuddannede læge og leder - bliver det i forholdet til kæresten Kim, er jeg trods alt lidt tvivlede overfor. I bogen møder man mange forskellige mennesketyper. Der er alt fra gennemsympatiske mennesker til det stik modsatte, men fælles for dem er, er de er godt beskrevet. Bogens beskrivelser af det, der foregår, når en bakteriologisk terrortrussel for alvor er over en storby - her København - er er tankevækkende. Den smittefare effekten af en bakteriologisk terrorhandling vil få, får uvægerligt en til at tænke på det, man netop nu ser i medierne om ebolaudbruddet i Afrika. Måden, bogen beskriver imødegåelsen af truslen på, virker også sandsynlig. Her må Lotte Petri have foretaget en meget grundig research, hvilket i det hele taget overalt i bogen. Bogen bringer læseren rundt i mange forskellige interessante miljøer. Bogens handling er bygget op i to parallelle forløb. Terrortruslen som det ene og hustrumishandlingen som det andet. Jeg synes, at terrortrussels-temaet godt kunne have været ”barberet mere ind til benet”. Man kan godt køre lidt træt i alle beskrivelserne af diverse teorier om mulige sammenhænge i terroren og bakteriers indvirkning på mennesker. Til gengæld er temaet med hustrumishandling mere intenst spændende. Jeg har indtil nu læst 2 af Lotte Petris bøger. Det er denne bog samt ”Sort død”. Begge har bakteriologisk terror som et meget væsentligt tema. Det samme har ”Vand til blod”, som jeg endnu ikke har læst. Måske Lotte Petri skulle overveje at skifte tema. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl, at hun også vil kunne skrive endog særdeles spændende bøger med andre temaer.

Læs mere

Anonym 29/07/2013

En helt igennem velskrevet og intens bog med gode personskildringer og et spændende, nærmest faretruende realistisk og uhyggeligt plot. Man må kun håbe, at dette ikke sker i virkeligheden! Nakkehårene stod op længe, og ligesom Tom Clancy, formår Lotte Petri at holde læseren skånselsløst fængslet til sidste side, og ikke mindst overraske til det sidste. En dejlig oplevelse, at der findes danske forfattere i international klasse! Det bliver spændende at se, om (når) den skal filmatiseres!

Læs mere
Log ind for at skrive en anmeldelse.

Findes i disse kategorier...

Se andre, der handler om...