De voksnes rækker
- Format
- Bog, indbundet, brugt
- Dansk
- Stand
- Ny og næsten fejlfri
Pris
-
Leveringstid: 4-6 hverdage Forventet levering: 05-03-2026
Beskrivelse
Husker du historien om italienske Vittoria og danske Conny i 1958-romancen Italiensvej?
I denne nye roman, der foregår i 1964, kan du møde de to veninder igen. De er begge godt gift, men det betyder bestemt ikke, at tilværelsen er uden problemer: den ene er ufrivilligt barnløs, den anden lige så ufrivilligt gravid – en situation, der ikke ligefrem bringer harmoni i forholdet mellem de to kvinder, der i forvejen slås med hver sin vrisne ægtemand samt henholdsvis en opsætsig teenagedatter og en solid omgang husmor-kedsomhed.
Hverken Vittoria eller Conny finder det nemt at acceptere, at ungdomsdrømmene er slut, og at de nu skal være voksne – resten af livet.
De voksnes rækker tager læseren med til Beatles-koncert i K.B. Hallen, til konfirmationsfest i villaen på Italiensvej og på chartertur til Rom, hvor Vittoria konfronteres med sin fortid.
Om forfatteren:
Anna Grue debuterede i 2005 med spændingsromanen Noget for noget, der indbragte hende Det Danske Kriminalakademis diplom for fremragende debut. Året efter fulgte Det taler vi ikke om, og i 2007 udkom Dybt at falde, som er første bind i serien om Dan Sommerdahl. Bind to, tre og fire, Judaskysset, Kunsten at dø og Den skaldede detektiv, fulgte i 2008, 2009 og 2010. I januar 2011 udgav Anna Grue den anmelderroste novellesamling De andre, og i henholdsvis 2012 og 2013 udkom bind fem og seks i serien om Dan Sommerdahl, Et spørgsmål om penge og Sidste forestilling. Seneste bind i serien udkom i 2016 i form af I lige linje. I 2015 udkom Anna Grue med den anmelderroste kærlighedsroman Italiensvej.Se med på Anna Grues egen hjemmeside: www.annagrue.dk og følg hende også på Facebook og Twitter.
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal437
- Udgivelsesdato26-10-2017
- Forlag Politiken
- FormatIndbundet
- Udgave1
- OriginalsprogUkendt
Sælgerinfo
- Sælger ID185273
Størrelse og vægt
10 cm
Anmeldelser
ditte E 05/10/2025
fin fortsætte og en god historie
Birgitte P 11/03/2024
Hyggelig
Anonym 23/03/2025
Gotha Lehrmann er bare en formidabel oplæser; alt i alt en skøn læseoplevelse⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Karl D 04/12/2024
Fremragende Læsning ❤️❤️
Rita F 11/10/2024
dejlig drama. God oplæser
Beridt S 08/07/2024
Hyggelig bog
Bente Dy D 01/07/2024
En fantastisk roman, glæder mig allerede til forsættelsen😀❤️
Pia B 17/06/2024
Letlæselig velskrevet historie om bla kvindeliv og mænds magt i familierne . Pia Birch
Søs T 25/05/2024
En virkelig god 2. Anna Grues sprog er dejligt tilgængeligt, billedsproget fantastisk og et skønt persongalleri. Oplæseren er super god.
Christina K 11/05/2024
god bog men underlig slutningen så håber der kommer en 3'er
Britta K 21/04/2024
lidt lang trukket, men god.
Steen Hundevad K 29/03/2024
Hyggelig bog. Husk at læse nr. 1 først. Sjov at høre om 50 og 60erne.
Birgitte B 27/03/2024
Super fin historie
Jette K 22/03/2024
Underholdende
Viggo Vemmelund S 13/03/2024
som altid er både roman og oplæser fantastisk
Poul-Jørgen T 11/03/2024
God oplæser. Hyggelig bog
Lene B 08/03/2024
Det er en god, men der sker ikke så meget handlingsmæssigt. Oplæseren gør det fantastisk og det udløser den sidste stjerne.
Marianne L 08/03/2024
Lige så god som nr. 1
Birthe Jette J 05/03/2024
Altid hyggeligt at lytte til bøger af Anna Grue😊.
Marianne B 26/02/2024
Rigtig god, som får minderne frem fra barndommen . Godt fortalt og super oplæser
Niels T 11/02/2024
Velskrevet 60'er nostalgi, som er hyggelig på den Badehotel-agtige måde: Letbenet og uden kapitler, der kradser eller provokerer. En rigtig crowdpleaser, som skriger på en treer i den løsslupne og farlige ende af årtiet.
Linda H 05/01/2024
Dejligt tidsbilled og fortsættelse på Italiensvej
Lisbet E 05/10/2023
en hyggelig men til tider lidt langstrakt fortælling
Hanne P 26/07/2023
God tidstypisk roman om en svunden tid.
Hanne-Britt R 24/07/2023
Skøn roman - dejlig oplæser