De sidste timer

Duprée B 07/04/2023

De Sidste Timer er for mig en svær bog at anmelde, da bogen ikke er en typisk fagbog, der fortæller om eksempelvis frihedskæmpernes gerninger og vilkår, men som undertitlen også siger en gengivelse af de breve, som mange af de frihedskæmpere, der under 2. verdenskrig blev dømt til døden i perioden 1943-1945, skrev hjem til deres familier og venner. Bogen indeholder billeder af samtlige dødsdømte modstandsfolk, en lille beskrivelse af hver enkelt og indimellem små forklaringer om brevenes tilvejebringelse og andre informationer, der kan være gavnlige for læserne, så de i brevene nævnte henvisninger giver mening.   Hvorfor har jeg læst denne bog? Foruden min historiske interesse fandt jeg  bogen et psykologiske studie i tankerne hos mennesker, der står på randen til at miste livet, og hvad de da får øjnene op for og vælger at konkludere om egne livsoplevelser, men også om meningen med livet. Interessant nok vidnede mange af brevene om en stærk tro på livet efter døden og Guds tilstedeværelse i livet. Selv flere af dem, der lod til at have været skeptikere overfor Guds eksistens før i tiden, begyndte at tro på, at der var en højere kraft og mening med deres liv og skæbne. Særligt hjerteskærende var det at læse de personlige hilsner til de efterladte og anmodningerne om tilgivelse for alt det, de uforvarende har forvoldt dem igennem livet. Stærkt var det også at læse de indtrængende bønner om, at de efterladte hustruer måtte lære deres fælles børn at være tilgivende og ikke hade tyskerne. Alle som en udstålede også en særlig ro i deres breve. De fleste har sikkert været yderst bange, men alligevel har de fundet freden i dem selv til at skrive opmuntrende og inderlige budskaber til deres kære. Nogle af de sidste sider er skænket en gruppe tilfangetagede frihedskæmpere, der i bogen kaldes De Elleve, og som aldrig blev formelt henrettet, men mistede livet under mystiske omstændigheder, angiveligt et flugtforsøg. Brevene fra nogle af disse er især hårde at læse, da disse ikke er skrevet af mænd med visheden om deres snarlige bortgang, men giver udtryk for fremtidige drømme og tanker om fremtiden, som historien viser, at de aldrig kom til at udleve.     Bogen er ikke for sarte læsere, og jeg fandt den ikke spor underholdende. Det er døden ikke. Men bogen var en værdifuld tilføjelse til mine egne tanker om at gå døden for andres hånd i møde med oprejst pande og menneskers tro og tanker, når alt burde se sortest ud, men ro og håb stadig ikke har forladt dem. Tro, håb og kærlighed, for ikke at nævne tilgivelse, er hvad mennesket føler, når de ved, at de står i de sidste timer.