De Røde Huer
- Format
- E-bog, ePub
- Dansk
- 364 sider
Normalpris
Medlemspris
Beskrivelse
"Hvor længe kan man egentlig skjule et menneskes sande identitet?Sorgen har ramt Ulfeldt Gods. Greven og grevindens eneste datter, Julia, er død. I desperation beslutter greven sig for at begrave spædbarnet under det store egetræ i haven. Samme nat dukker en kvinde frem fra mørket og overrækker ham et andet barn, en lyshåret pige med klare blå øjne. I sin sorg tror grevinden, at den lille pige er hendes afdøde datter genopstået fra de døde, og greven beslutter derfor i ledtog med sin kammertjener, Alfred, at holde pigens sande identitet hemmelig. Årene går, og sandheden om den lille pige lader til at være glemt for stedse, indtil en dag ved byens marked hvor en udviklingshæmmet rakker kalder hende ved et andet navn, og fortidens fortielser begynder langsomt at træde frem i lyset... De Røde Huer er en historie i klassisk stil om ung forelskelse, familie og ikke mindst sandhed og konsekvenserne af et liv i bedrag. For hvad er prisen for at holde på en sådan hemmelighed?"Fil størrelse: 682 KB
Detaljer
- SprogDansk
- Sidetal364
- Udgivelsesdato20-04-2022
- ISBN139788743021070
- Forlag Books on demand
- FormatePub
Anmeldelser
Mette N 56 30/04/2022
Er man til romantik og middelalderdrama, så er "De røde Huer" et godt valg. Læseren føres til Halfdanien, et lille opdigtet samfund, hvor greven er øverst i hierarkiet, bønder og handelsfolk et trin længere nede, og allernederst er de fattige 'rakkere', dem der udfører opgaver, som ingen andre har lyst til. I starten af romanen mister greven og grevinden deres lille datter, men ved skæbnens indgriben får de en anden lille pige i stedet. Det er dog kun greven og hushovmesteren, der ved at pigen, der kendes som komtesse Julia, ikke er greveparrets biologiske barn. Hovedpersonerne er den 17-årige Julia og rakkeren Hans. De mødes ved et tilfælde i byen og forelsker sig, men deres kærlighed er helt umulig på grund af deres standsforskel. Hans giver dog ikke op, men finder på at forklæde sig som baron og får adgang til de adelige kredse. De to elskende skal grueligt meget igennem for at få hinanden, og romanen skildrer undervejs uretfærdigheden i den store forskel på rig og fattig, og grevens store hemmelighed forbliver ikke skjult. Duprée Bigum har valgt at fortælle historien i et 'middelalder-sprog', i en tid hvor adlen tiltaler både familie og tjenestefolk med De og Deres. Det giver fortælleuniverset et præg af eventyr og gør romanen anderledes. Plottet er udmærket - skønt eventyrstilen gør, at man ikke er i tvivl om, at det hele nok skal ende godt:-) Jeg var underholdt, men må indrømme, at genren og stilen ikke hører til min foretrukne.