De fremmede

Anonym 09/01/2017

Spanieren Francisco Pizarro er på jagt efter guld og rigdomme, ligesom dem hans kollega Hernán Cortés fandt i Aztekerriget – han forsøger, at finde et rige længere mod syd. Efter flere forgæves forsøg finder han endelig Inkariget og starter en udforskning samt erobring. Inka riget er på daværende tidspunkt hærget af borgerkrig mellem to brødre og 200 fremmede soldater har ikke lige første prioritet. Det er en stor fejl, at undervurdere de fremmede, for deres disciplin og våben er indianernes langt overlejen. Nysgerrighed driver til sidst herskeren Atahualpa til, at mødes med spanierne – det får fatale følger både for ham selv og hele riget. Jagten på guld, sølv og ædelstene har spaniernes største opmærksomhed, mens udbredelsen af kristendommen kun bruges, som en dårlig undskyldning for tortur og mord på tusindvis af indianere – senere dør endnu flere af de sygdomme, som spanierne har slæbt med fra Europa. Inkariget er ikke en dans på roser, det er et barbarisk og blodtørstigt rige, hvor det enkelte menneske ikke har de store rettigheder – denne råhed smitter af på spanierne og giver dem en undskyldning til, at begå endnu større grusomheder i Guds navn. Tænk, om vi stadig havde disse riger i dag og måske havde nøjedes med, at gøre deres samfund mere humant. Jeg kan godt lide forfatterens måde, at fortælle denne historie – han beskriver hele forløbet kontinuerligt, men med 3 forskellige personers oplevelser af mødet; soldaten, herskeren og erobreren. Historien er nok det mest realistiske, jeg indtil dato har læst om denne erobring. I forlagets beskrivelse lagde jeg mærke til, at bogen skulle handle ` om tidens måske største og mest følsomme debat om indvandring og flygtninge´ - det er det rene vrøvl! Man kan ikke sammenligne datidens jagt på guld med nutidens religionskrige og klimaflygtninge – det kan jeg slet ikke forstille mig, var forfatteren mening med denne bog.