De forsvundne træers ø
- Format
- Lydbog, download
- Dansk
- 11 timer, 22 minutter
- Oplæser
-
Af
Normalpris
Medlemspris
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du lytte til lydbogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
De forsvundne træers ø er en familiesaga, en kærlighedshistorie og en fortælling om krig i Europa. Cypern, 1974. Tyrkiske Defne og græske Kostas på 17 og 18 år mødes i al hemmelighed på en taverna på den ø, som de begge kalder hjem. Midt i tavernaen står et stort, gammelt figentræ, hvis grene strækker sig op gennem et hul i taget. Træet bliver vidne til Kostas og Defnes første lykkelige og stakåndede møder. Det står der også, da krigen bryder ud, når hovedstaden bliver reduceret til aske og murbrokker, og når de to elskende forsvinder fra hinanden. Indtil den dag, hvor Kostas vender tilbage. Han er blevet botaniker og leder efter vilde planter, men mest af alt leder han efter sin første kærlighed. London sidst i 2010’erne. Ada Kazantzakis er 16 år og i dyb krise. Hun har mistet sin mor, hendes far lader til at være mere knyttet til planter end mennesker, og hun kan nok aldrig vise sig i skolen igen efter en frygtelig episode. I baghaven til familiens hus vokser et figentræ. Træet er Adas eneste forbindelse til forældrenes hjemø, som hun aldrig har besøgt. Da hendes moster kommer på uanmeldt besøg fra Cypern, begynder hun langsomt at forstå sin families turbulente historie – og sin egen plads i verden. ”Bogen rørte mig til tårer … En smuk roman.”THE GUARDIAN”En vidunderlig hjerteknuser af en roman, der er centreret om borgerkrigens mørke hemmeligheder og ekstremismens ondskab.”MARGARET ATWOODFil størrelse: 516320 KBIndlæst af: Karen Abrahamsen
Detaljer
- SprogDansk
- Varighed11:22
- Udgivelsesdato31-03-2023
- Oplæser Karen Abrahamsen
- ISBN139788712073567
- Forlag Gads Forlag
- FormatLydbog download
Anmeldelser
Anja R 31/08/2025
Tryllebindende, smuk og fyldt med lærdom om verden og at begå sig i den.
Janne P 4 31/05/2025
Så smuk og dybfølt historie, den vil blive hos mig længe ❤️ jeg håber virkelig, at hendes andre bøger også finder vej til mig ❤️
Isidora A 23/05/2025
En fantastisk fortælling i Elif’s stil. Man få at ved og lære så mange ting fra hendes historier. Fortalt i en varm men ualmindelig måde. En tragisk og hård historie om almindelige mennesker fanget i frygtlige begivenheder. Alligevel slutter man på en måde der giver håb.
Carsten H 29/04/2024
God bog om menneskers forhold til natur
Anonym 05/04/2024
Finurlig fortælling med masser af stof til eftertanke. Velskrevet og godt oplæst
Anne R 25/11/2023
Det er en fantastisk bog! Velskrevet og veloplæst. Meget aktuelt om, hvor forfærdelig en borgerkrig er - hvor meget nationalisme ødelægger for forholdet mellem mennesker, der ellers kunne leve fredeligt med hinanden. En meget poetisk bog, der giver stor stemme til naturen og hvor vigtig den er fir os.
Therese N 01/08/2023
Poetisk og barsk på samme tid.
Erik&karin K 05/06/2023
God og historisk oplysende
Janne S 02/05/2023
Skønt skrevet og underholdende fra start til slut.
jytte v 27/04/2023
god og oplysende bog om en borgerkrig og dens påvirkninger.
Lisbeth R 13/04/2023
En dejlig bog om kærlighed på mange planer, - og især til vores spejling i naturens behov 👏👏👏👏 En herlig ting var hvad jeg lærte om figentræer 💖
Dina B 08/04/2023
meget smuk og vigtig fortælling i vores tid med krige, global warming og unges besvær med at holde fast i livets glæder trods alt. tak til forfatteren. Dina
Janne S 06/04/2023
et festfyrværkeri af vel-researchet og velfortalt historie. Jeg er meget imponeret af forfatterens evne til at gå tæt på sine hovedpersoner og deres for mig både nogle genkendelige og nogle helt ukendte traumer og dilemmaer. Historien bliver aldrig for tung, den virker overbevisende som levet liv. Flot, flot bog.
Lars Jøhnk B 04/04/2023
En af de bedste bøger jeg længe har læst/lyttet!
Muzeyyen B 03/04/2023
En fortælling der forener naturen med historie, kultur, menneskelighed og medmenneskelig. Dog nok ikke til folk, der ønsker action og krimi men dybe i fortællingen om menneskets sind og planternes, træernes og dyrenes - for os usynlige - karakter.
Hanne P 01/04/2023
Nåede godt og vel en time ind i bogen, så giver jeg op. Mangler handling og fanger mig på ingen måde.
Charlotte V 01/04/2023
Allerede i indledningen udtaler oplæseren Cyperns største by NiKOsia Alle vi andre, inkl. dansk udtaleleksikon vedd, at byen hedder NikoSIa Det magter jeg desværre ikke at lytte til Desværre, for forfatteren er god