Danmarks helgener

Efter at reformationen havde fejet op efter middelalderensmere udvendige former for kristendom og gjort gudsforholdet til et individueltanliggende, forsvandt mange af troens synlige markører ud af kirke og samfund,blandt andet helgenerne.

 

Erling Agergaards skildring af helgenvæsenets betydning iDanmark er en original vinkling på et stykke dansk middelalderhistorie. Det erkun et fåtal af de danske helgener, der beskrives i bogen, som har opnået atblive saligkårede, og paveligt kanoniseret. Den største gruppe danske helgenerer de såkaldte lokale helgener eller sognehelgener.

Emnet er imidlertid ikke kun historisk. Det har bådenutidige og dynamiske facetter. Helgenkåringer finderstadigvæk sted, ligesom der også i dag er mennesker der oplever, at helgenertaler til dem på et spirituelt plan. Men det taler vi ikke om – i Danmark.talaf de danske helgener, der bat udøve,ende, ke med hård hånd. I flere kirkefindes der inskriptioner, hvor det hedder "m dem,

 

Alligevel er der også i dagens Danmark mange synlige sporefter helgenerne og en religiøs praksis, som nutidens protestantisme og ateismefor længst har nedskrevet og forsøgt at dekonstruere. I de fleste aviser er deren rubrik med dagens navn (en helgen!), ligesom vore højtider refererer tildem: Helligtrekongers aften, Mortens aften, Valborgsaften, Mikkelsdag.M.fl.  I det hele taget: Byerne oggaderne, vi gerne vil besøge, har næsten alle forbindelse til dem: Mariager,Maribo, Viborg, Nikolaj Plads, Sankt Mogensgade osv.

Reformationen hældte dem ud af kirkerne, med ikke med hårdhånd. Den dag i dag findes i flere kirker inskriptioner, hvor der står”Helgener skal æres, men ikke tilbedes.”

Erling Agergaards forfatterskab omfatter en række bøger omkirkehistoriske og ikonografiske emner. Bogen er rigt illustreret.